Dansk Jødisk Museum har modtaget 5,4 millioner kroner til fem nye projekter, der skal styrke oplysning om jødisk liv og historie i Danmark.

Det oplyser museet i en pressemeddelelse.

Det sker som led i en tværministeriel handlingsplan mod antisemitisme.

- Viden og oplysning er et afgørende værn mod fordomme og antisemitisme. Det er virkeligt glædeligt, at vi nu for alvor kan omsætte igangsatte initiativer til blivende ressourcer, siger Janus Møller Jensen, direktør for Dansk Jødisk Museum, i pressemeddelelsen.

Midlerne er en del af regeringens samlede indsats mod antisemitisme fra 2022. Siden har museet fået støtte til flere projekter på området.

2. december i år præsenterede regeringen en ny handlingsplan med 17 initiativer, der skal bekæmpe antisemitisme.

Den nye handlingsplan omfatter blandt andet initiativer målrettet børn og unge.

Museets projekter skal afvikles i årene 2026 til 2028 og omfatter blandt andet videreudvikling af eksisterende undervisningstilbud til folkeskoler og gymnasier.

Tre af projekterne er museets egne. Her formidler museet om blandt andet jødiske begravelsespladser.

I et af de nye projekter vil Dansk Jødisk Museum i de kommende år samarbejde med Koldkrigsmuseet Langelandsfortet om de polske flygtninge, som kom til Danmark i 1970'erne.

Der vil også blive indledt et samarbejde med Museum Nordsjælland om en ny særudstilling med navnet "Oktober 1943", hvor publikum vil få fortalt historier gennem lys, lyd og lugte.

Oktober 1943 var den måned under den tyske besættelse af Danmark, hvor besættelsesmagten iværksatte en aktion for at arrestere danske jøder.

/ritzau/

Bremen Teater har afholdt flere arrangementer i den seneste sæson, og det har fået indtjeningen til at stige.

I regnskabsåret 2024/2025 tjente teateret lige knap tre millioner kroner, hvilket er en stigning på næsten 66 procent sammenlignet med året før.

Det viser Bremen Teaters regnskab, som er blevet offentliggjort fredag.

Ledelsen skriver i regnskabet, at den anser årets resultat som "yderst tilfredsstillende".

- Resultatet afspejler et meget højt aktivitetsniveau for såvel shows i salen samt gæsteantal i natklubben, lyder det videre.

I sæsonen 2024/2025 er der blevet afholdt 327 arrangementer i salen på Bremen Teater og 82 natklubaftener på teaterets natklub, Natbar.

Hertil kommer ifølge regnskabet omkring 30 arrangementer på caféen Kolme, som også drives af Bremen Teater.

Samlet set har Bremen Teater afholdt omkring 440 arrangementer i sæsonen, lyder det.

Sæsonen før blev der samlet afholdt 337 arrangementer.

Bremen Teater danner ramme om alt fra comedy, koncerter og teaterforestillinger til foredrag og debatarrangementer. Teateret huser også af og til konferencer og møder.

Bremen Teater har adresse på Vesterbro i København.

Salen på Bremen Teater har plads til 644 personer og har tidligere været en biograf.

Natklubben Natbar holder åbent hver fredag og lørdag i teaterets foyer.

Bremen Teater er ejet af blandt andre sanger og sangskriver Niels Hausgaard, komiker Frank Hvam og musiker Simon Kvamm.

Ejerkredsen står også bag det københavnske spillested Hotel Cecil.

Regnskabet for Hotel Cecil er også blevet offentliggjort fredag. Her er underskud blevet vendt til et overskud på cirka 300.000 kroner i regnskabsåret 2024/2025.

I regnskabet lyder det, at der er blevet skruet markant op for antallet af koncerter, mens antallet af klubaftener er faldet.

/ritzau/

* Tilsæt krydderierne først, når du skal stege noget, og lad dem stege lidt, inden du tilføjer resten af ingredienserne.

* Damp grøntsager i stedet for at koge dem, så bevarer de mere smag.

* Tilføj andet end vand, når du koger noget. Det kan være krydderier eller urter.

* Brug både olie og smør, når du steger. Smør giver smag, og olie sørger for, at maden ikke brænder så nemt på.

Kilde: bogen "Spis bedre end din nabo" af Julia Prokopenko.

/ritzau fokus/

Du vinder både tid og penge ved at lade din intuition lede dig på vej, når du bikser aftensmaden sammen.

Det mener i hvert fald kok og madiværksætter Julia Prokopenko, der er kendt som vært på DR-programmet "Danmarks nye livret".

Nu er hun aktuel med bogen "Spis bedre end din nabo", der rummer tip til, hvordan du i højere grad kan skifte stringente opskrifter ud med ren mavefornemmelse.

- Når vi ikke følger opskrifter, lader vi sanserne fortælle os, om vi er på rette kurs eller ej. På den måde kan madlavning blive en form for meditation, men det kræver, at man vælger at stole på sig selv i stedet for opskriften, siger Julia Prokopenko.

Hendes guide tager udgangspunkt i de fire p'er: prepping, produkt, proces og parring.

Prepping handler om at opbygge et solidt lager af smagsgivere, som du altid har ved hånden. Det kan være alt fra diverse krydderier og olier til tahin, sennep og honning.

Det vigtige er, at du har grundsmagene repræsenteret - surt, sødt, salt, bittert og umami.

- En pose gulerødder og et kyllingebryst på tilbud kan du få til at smage af så mange forskellige ting, hvis du har de her smagsgivere. Så udvid dit forrådskammer, lyder opfordringen fra Julia Prokopenko.

Produkt dækker over, at du tilegner dig en grundviden om de fødevarer, du kokkerer med. På den måde ved du, hvilke ingredienser der kan erstatte hinanden, så du bruger, hvad du allerede har i køleskabet, og ikke farer ud for at købe ekstra ind.

- Et græskar opfører sig på samme måde, som rodfrugter gør. Det vil sige, at du godt kan erstatte græskar med gulerod, mens du for eksempel ikke kan erstatte græskar med agurk, fordi agurken opfører sig anderledes, forklarer hun.

Du hjælper dig selv ved at tænke i råvarefamilier. Tilhører råvarer den samme familie, kan de med høj sandsynlighed afløse hinanden. Står du og mangler kefir til en ret, kan det nemt erstattes med et andet syrnet mælkeprodukt, såsom cremefraiche eller neutral yoghurt.

Men som med alle andre færdigheder kræver det øvelse, og du skal turde at teste ting af i køkkenet, understreger Julia Prokopenko.

- Det er erfaringen, der gør, at du udvikler et kompas, og så skal du ikke være så bange for, at noget går galt, siger hun.

P nummer tre er proces. Når du forstår de forskellige madlavningsprocesser, er det lettere for dig at freestyle. Det handler om at forstå forskellen på, hvad der sker med en råvare, når du for eksempel koger, bager eller steger den.

- Græskar smager for eksempel meget forskelligt, alt efter hvilken proces du bruger til at tilberede det, siger Julia Prokopenko.

Det sidste p står for parring, og det går i sin enkelthed ud på, at du formår at sammensætte et måltid, så det går op i en højere enhed. Her kommer du ifølge Julia Prokopenko langt ved at tænke i teksturer og grundsmage.

- Grunden til, at vi ikke bare kan ignorere det trin, er, at vi er biologisk og kulturelt betinget, i forhold til hvad vi anser som værende et tilfredsstillende måltid, siger hun og fortsætter:

- Kombinationen af noget surt, sødt, salt sammen med noget cremet og sprødt er egentlig bare det, der skal til, for at vores hjerner er tilfredse.

/ritzau fokus/