Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/05/2025 - 14:42

Regeringen vil straffe dømte med hårdt arbejde i stedet for fængsel

Regeringen præsenterer snart et udspil til en ny strafreform. Den indeholder alternativ til fængselsstraf.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Nogle dømte skal i fremtiden kunne afsone deres straf ved hårdt arbejde langt fra deres hjemlige rammer i stedet for ved at blive sendt bag tremmer.

Det mener regeringen, der er på trapperne med et udspil til en ny strafreform.

Det siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), som i denne sammenhæng udtaler sig som Moderaternes chefforhandler i reformarbejdet, til Berlingske.

- Det kan være, de skal have et job i landbruget i stedet. Det kan være, at en maskinfabrik på Fyn eller i Jylland skal tage en knægt fra København, som er kommet i dårligt selskab. Det kan være en helt tredje type job, siger han.

Det er i forvejen muligt at blive straffet med samfundstjeneste, hvilket vil sige arbejde, som man dømmes til at udføre i sin fritid, så man kan blive boende hjemme.

Men her vil regeringen altså geografisk flytte den dømte væk fra vedkommendes normale løbebane.

Det er ikke alle dømte, der skal kunne bytte en fængselsdom med arbejdshandsker, understreger han. Som udgangspunkt må man nemlig ikke være dømt for personfarlig kriminalitet, hvis det skal være en mulighed.

I visse tilfælde skal man dog skelne mellem dem, som eksempelvis har stukket en knytnæve ud i nattelivet, og dem, som er "vanekriminelle", lyder det.

Ifølge ministeren risikerer dømte at ende i det, han kalder "kriminalitetskarrusellen", hvor en tur i fængsel kan ende med at føre til en kriminel løbebane.

Forskning viser også, at det ikke nødvendigvis er godt at afsone i et fængsel, fortæller Lars Højsgaard Andersen, der er forskningsprofessor og chef for forskning i marginaliserede grupper hos Rockwool Fonden.

Det gælder eksempelvis dem, der har et arbejde, når de kommer i fængsel.

- Der er der en stor risiko for, at de mister deres job. Og derfor er der så en stor risiko for, at man falder tilbage i kriminalitet, fordi beskæftigelse er en af hovednøglerne. Det er der, hvor fodlænke og samfundstjeneste har været en succeshistorie.

- Så idéen om at bryde med tanken om straf som fængsel er ikke nyt, men det er bestemt heller ikke uden forskningsbelæg. Der kan være rigtig fornuftige grunde til at gøre det, siger Lars Højsgaard Andersen.

Berlingske skriver, at reformen ventes at blive præsenteret i den kommende uge.

Mens der lægges op til en mildere tilgang til de småkriminelle, bør straffe for grov og særdeles grov vold imidlertid fordobles, har unavngivne kilder i regeringen tidligere udtalt.

Herudover skal straffen for simpel vold øges med 50 procent.

Både justitsminister Peter Hummelgaard (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere sagt, at regeringen ønsker længere straffe for alvorlig personfarlig kriminalitet.

Det vil forøge kapacitetspresset på de i forvejen overfyldte danske fængsler, og derfor mener Lars Højsgaard Andersen også, at regeringens forslag om afsoning ved hårdt arbejde frem for i en fængselscelle har et "lavpraktisk element".

- Virkeligheden er bare, at kapacitetsbegrænsningerne er med til at diktere strafferetten. Sådan er det, siger han.

/ritzau/

København, 19/05/2025 - 09:46

Kronprins Christian er optaget på løjtnantsuddannelsen

Kronprins Christian afslutter sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse i slutningen af maj.

Kronprins Christian har snart aftjent sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse og fortsætter derefter den militære uddannelsesvej.

Således er kronprinsen blevet optaget på løjtnantsuddannelse, som han påbegynder i august 2025. Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Værnepligten, som han begyndte at aftjene i februar, afslutter han i slutningen af maj.

Uddannelsen til løjtnant varer et år med en efterfølgende periode med praktisk tjeneste som delingsfører.

Som løjtnant i Forsvaret får man muligheden for at virke som leder, instruktør, faglærer, skydeleder og underviser for soldaterne. Basislønnen på uddannelsen ligger omkring 26.000 kroner.

Kongehuset bekræfter over for Ritzau, at kronprinsen ikke får løn under uddannelsen - helt ligesom det har gjort sig gældende under kronprinsens værnepligt.

Kronprinsen går dermed i sin fars fodspor. Kong Frederik aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde i 1986.

To år efter den daværende kronprins Frederiks værnepligt blev han udnævnt som løjtnant af reserven og blev i den forbindelse delingsfører ved Gardehusarregimentet, der dengang hørte til i Næstved.

Kronprinsens fætter grev Felix har også været omkring løjtnantsuddannelsen ved Gardehusarkasernen i Slagelse. Han valgte dog at afslutte uddannelsen, inden han var færdig på grund af private årsager.

Grev Nikolai tog ligeledes hul på en militæruddannelse i 2018 på Varde Kaserne, men han stoppede også efter kort tid.

I sidste uge afsluttede kronprins Christian den traditionsrige rex-tur, der er den sidste prøvelse, som værnepligtige skal igennem, inden de kan kalde sig gardere.

Billeder fra kongehuset viser den 19-årige kronprins i uniform i flere af de krævende øvelser på turen.

- Jeg er meget stolt, rørt og beæret over, at jeg kan få lov, og at jeg er kommet igennem det sammen med min deling, siger kronprinsen i en video, kongehuset har lagt ud mandag.

Selve rex-turen varer fire døgn. De værnepligtige tilbagelægger omkring 50 kilometer på 36 timer med fuld oprustning.

Kronprins Christian nåede tilbagelagde omkring 65 kilometer, da han var næstkommanderende og derfor var med i ekstra patruljer under turen.

Efter rex-turen fik kronprins Christian det såkaldte rex-mærke, der er kong Frederiks monogram.

Det skal virke som et bevis på, at de nu er gardehusarer og en del af et kongeligt regiment.

- Fremtiden byder på en afslutning på det her forløb som værnepligtig og så endnu mere militærtid på løjtnantsuddannelsen her i Slagelse. Det ser jeg rigtig meget frem til, siger kronprinsen i videoen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 09:10

Kronprins Christian er optaget på løjtnantsuddannelsen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kronprins Christian afslutter sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse i slutningen af maj.

Kronprins Christian har snart aftjent sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse og fortsætter derefter den militære uddannelsesvej.

Således er kronprinsen blevet optaget på løjtnantsuddannelse, som han påbegynder i august 2025. Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Værnepligten, som han begyndte at aftjene i februar, afslutter han i slutningen af maj.

Uddannelsen til løjtnant varer et år med en efterfølgende periode med praktisk tjeneste som delingsfører.

Som løjtnant i Forsvaret får man muligheden for at virke som leder, instruktør, faglærer, skydeleder og underviser for soldaterne. Basislønnen på uddannelsen ligger omkring 26.000 kroner.

Kongehuset bekræfter over for Ritzau, at kronprinsen ikke får løn under uddannelsen - helt ligesom det har gjort sig gældende under kronprinsens værnepligt.

Kronprinsen går dermed i sin fars fodspor. Kong Frederik aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde i 1986.

To år efter den daværende kronprins Frederiks værnepligt blev han udnævnt som løjtnant af reserven og blev i den forbindelse delingsfører ved Gardehusarregimentet, der dengang hørte til i Næstved.

I sidste uge afsluttede kronprins Christian den traditionsrige rex-tur, der er den sidste prøvelse, som værnepligtige skal igennem, inden de kan kalde sig gardere.

Billeder fra kongehuset viser den 19-årige kronprins i uniform i flere af de krævende øvelser på turen.

- Jeg er meget stolt, rørt og beæret over, at jeg kan få lov, og at jeg er kommet igennem det sammen med min deling, siger kronprinsen i en video, kongehuset har lagt ud mandag.

Selve rex-turen varer fire døgn. De værnepligtige tilbagelægger omkring 50 kilometer på 36 timer med fuld oprustning.

Kronprins Christian nåede tilbagelagde omkring 65 kilometer, da han var næstkommanderende og derfor var med i ekstra patruljer under turen.

Efter rex-turen fik kronprins Christian det såkaldte rex-mærke, der er kong Frederiks monogram.

Det skal virke som et bevis på, at de nu er gardehusarer og en del af et kongeligt regiment.

- Fremtiden byder på en afslutning på det her forløb som værnepligtig og så endnu mere militærtid på løjtnantsuddannelsen her i Slagelse. Det ser jeg rigtig meget frem til, siger kronprinsen i videoen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 11:00

FAKTA: Husk din højrevigepligt

* Hvis en lysregulering sætter ud, gælder højrevigepligt, medmindre andet er angivet.

* Højrevigepligt gælder også som hovedregel i mindre kryds, hvor der ikke er lyssignal, stoplinje, hajtænder eller vigepligtstavle.

* Ved højrevigepligt skal du holde tilbage for alle - både biler, cyklister og knallerter - der kommer kørende fra din højre side, mens de, der kommer fra venstre, skal holde tilbage for dig.

* På steder med højrevigepligt kræver det, at trafikanterne arbejder sammen og ser sig godt for, så der ikke sker misforståelser.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 11:00

Kend din vigepligt når strømmen svigter

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det handler om at slå koldt vand i blodet og følge helt basale færdselsregler, hvis strømmen pludselig går ude på vejene.

Der går hurtigt koks i trafikken, hvis lysreguleringen pludselig går i sort. Det kunne man se i slutningen af april, da et længerevarende strømsvigt lammede store dele af Sydeuropa.

Hvis noget tilsvarende skulle ske herhjemme, er det som bilist først og fremmest afgørende at bevare roen, lyder det fra Bent Grue, der er formand for Dansk Kørelærer-Union og har drevet sin egen køreskole siden 1996.

- Det allervigtigste, man skal huske på, er at trække vejret og sørge for at skynde sig langsomt. Det vil være mit allerbedste råd, siger han.

Bent Grue fortæller, at han selv tilbage i 2003 befandt sig ude på vejene under et stort strømnedbrud på Sjælland, og det var en kaotisk oplevelse, fordi overholdelsen af færdselsreglerne hurtigt forduftede i forvirringen.

- Lige pludselig kørte folk bare ud foran os. Jeg var ude at køre med nogle motorcykelelever på det tidspunkt, og vi blev nødt til at stoppe, fordi det simpelthen var livsfarligt, fortæller han.

Stopper en lysregulering med at virke, gælder højrevigepligt. Det vil sige, at du skal holde tilbage for alle, der kommer kørende fra din højre side - medmindre anden skiltning angiver, at der er ubetinget vigepligt.

Den regel er alfa og omega at have i baghovedet, understreger Bent Grue.

Men du kan ikke regne med, at alle har styr på vigepligtsreglerne, og derfor er det samtidig vigtigt ikke at være for stædig på at holde på din ret, påpeger han.

- Det er ofte der, hvor ulykkerne sker - at folk i stedet for at hjælpe hinanden holder på deres ret til at køre først, lyder det fra kørelæreren, der råder til, at du i en situation med strømsvigt gør dig umage med at læse trafikken og give plads til andre.

Hans budskab bakkes op af Jakob Bøving Arendt, der er direktør for Rådet for Sikker Trafik.

- Når nogle af de ting, som regulerer trafikken, sætter ud, handler det i ekstra høj grad om at udvise hensyn og opmærksomhed, og at vi står sammen i krisen ved at holde afstand, siger han og råder til, at du søger øjenkontakt med dine medtrafikanter.

Sørg også altid for at følge myndighedernes anbefalinger, fastslår Jakob Bøving Arendt. Her kan det være relevant at have en nødradio med i bilen, så du er sikker på, at du kan modtage vigtig information.

- Tilsvarende vil der ved et strømsvigt være flere udrykningskøretøjer på vejene, og derfor skal man være ekstra opmærksom på at holde ind til siden og gøre plads til, at de kan komme hurtigt frem, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek