Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/07/2025 - 07:00

Valg af grøn bil begynder i forsyningskæden

Mens elbilmarkedet vokser, bliver det sværere at følge med i, hvor bilens dele kommer fra. Her får du et forbrugerpolitisk kig under motorhjelmen.

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Lukas Nørgaard Bødiker, Ritzau Fokus

Elbilen er et symbol på grøn omstilling.

Men bag kulisserne kæmper Kina, USA og Europa om din gunst, og forsyningskæderne kan være svære at gennemskue.

Selv om motorhjelmen prydes af eksempelvis et europæisk logo, er der langtfra garanti for europæisk indhold.

Hos bilejernes organisation FDM oplever man, at flere forbrugere er begyndt at interessere sig for, hvor bilerne bliver produceret, fortæller Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør.

- Mange spørger ind til, hvor bilen er samlet - ofte af geopolitisk interesse. Det er primært to lande, mange lige nu ønsker at undgå: Kina og USA, siger han.

Er du selv nysgerrig, kan du få informationen via bilens stelnummer. Det indeholder nemlig en fabrikskode, der viser, hvor bilen er bygget.

Alternativt kan forhandleren hjælpe med at finde oplysningerne for dig.

Men pas på med at tro, at et europæisk bilmærke nødvendigvis betyder europæisk produktion.

- Tag for eksempel Volvo. De får biler produceret i både Sverige, Belgien, USA og Kina. Der findes faktisk ikke nogen elbil, som er 100 procent europæisk produceret - stort set alle indeholder kinesiske komponenter, især batterier og skærme, forklarer Søren W. Rasmussen.

Batteriet er selvsagt en af elbilens mest centrale dele.

Selv om der findes batteriproduktion i Europa, kommer mange af selve cellerne stadig fra Kina. Det forklarer Mads Aarup, som er ekspert i elbiler og batteriteknologi hos Ingeniørforeningen IDA.

- Hvis man gerne vil have en europæisk elbil, er det derfor især batteriets oprindelse, man bør kigge på, siger han.

Mads Aarup understreger, at enhver elbil er et bedre valg for klima og miljø end benzin- og dieselbiler.

Kina har domineret markedet i flere år, og de kinesiske batterier er ikke bare billigere, de er også teknologisk i front.

- De kinesiskproducerede elbiler lader hurtigere, kører længere og er billigere. Så hvis man vil undgå Kina helt, fraskriver man sig også nogle af de bedste specifikationer, forklarer Mads Aarup.

Kobolt har længe været en vigtig komponent i elbilbatterier, særligt i batterier med høj rækkevidde.

Men udvindingen er problematisk og ofte forbundet med alvorlige arbejdsforhold og børnearbejde i visse dele af verden, især i Den Demokratiske Republik Congo.

Vil man undgå kobolt, kan man gå efter elbiler med LFP-batterier (Lithium Iron Phosphate).

- LFP-batterier er billige, har lang levetid og indeholder slet ikke kobolt. De er et godt alternativ for mange, siger Mads Aarup.

For mange forbrugere kan det være uoverskueligt at finde rundt i batterikemi, produktionslande og etiske overvejelser.

Derfor anbefaler Mads Aarup et mere pragmatisk valg:

- Overvej at købe en brugt elbil. Så er der en, der har truffet valget for dig, og du bliver en del af det cykliske marked, hvor ressourcerne udnyttes bedre, siger han.

Har du brug for en ny bil, handler det også om at tænke over størrelse og behov.

- Tendensen går mod større og tungere biler, men det er ikke særlig bæredygtigt, siger han.

/ritzau fokus/

København, 28/07/2025 - 11:38

Nye løver giver idérige børn en pote i populært program

DR er klar med en ny sæson af "Løvens hule junior" og byder på flere nye ansigter blandt mentorerne.

Idérige børn indtager endnu en gang skærmen, når en ny sæson af programmet "Løvens hule junior" har premiere 2. august.

Her skal de præsentere deres kreative påfund for et panel bestående af otte såkaldte løver, der i denne sæson byder på tre nye ansigter.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Blandt de nye på holdet er Jasmin Lind, der er kendt fra YouTube og er medejer af og investor i flere virksomheder inden for blandt andet tøj, design og events.

En anden debutant er Cana Buttenschøn. Hun er iværksætter med fokus på sundhed og formidling, og så har hun selv været deltager i den voksne udgave af programmet. Det var i sæson ti, hvor hun modtog en investering til sin idé.

Det samme skete for Mathias Nielsen, da han deltog i 8. sæson af "Løvens hule". Han er stifter af firmaet GladTeknik, der har fokus på tech og social ansvarlighed, og nu er det altså hans tur til at spotte en god idé i juniorudgaven af DR-programmet.

Vært for "Løvens hule junior" er endnu en gang Jonas Madsen, der er kendt fra DR's børneunivers Ultra. Samtidig er der gensyn med iværksætter Tahir Sadiq, influent og forfatter Rasmus "Lakserytteren" Kolbe, tech- og gamingekspert Nikolaj Nyholm samt iværksætterne Louise Bjerre og Anders Møller Hansen.

Sammen møder de i den nye sæson blandt andre en pige, der har udviklet en tangcreme mod akne, en dreng, der bygger kister, og en flok unge, der vil udvikle klassiske retter med melorme i stedet for kød.

I børneudgaven af det populære DR-program er der fokus på mentorskab frem for investeringer. Derfor er der ingen penge mellem deltagerne og løverne, som der ellers er i "Løvens hule".

"Løvens hule junior" kan ses fra lørdag den 2. august på DRTV klokken 6 om morgenen og på DR Ultra klokken 20. De efterfølgende programmer kan ses de følgende syv lørdage.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 28/07/2025 - 11:31

Nye løver giver idérige børn en pote i populært program

DR er klar med en ny sæson af "Løvens hule junior" og byder på flere nye ansigter blandt mentorerne.

Idérige børn indtager endnu en gang skærmen, når en ny sæson af programmet "Løvens hule junior" har premiere 2. august.

Her skal de præsentere deres kreative påfund for et panel bestående af otte såkaldte løver, der i denne sæson byder på tre nye ansigter.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Blandt de nye på holdet er Jasmin Lind, der er kendt fra YouTube og er medejer af og investor i flere virksomheder inden for blandt andet tøj, design og events.

En anden debutant er Cana Buttenschøn. Hun er iværksætter med fokus på sundhed og formidling, og så har hun selv været deltager i den voksne udgave af programmet. Det var i sæson ti, hvor hun modtog en investering til sin idé.

Det samme skete for Mathias Nielsen, da han deltog i 8. sæson af "Løvens hule". Han er stifter af firmaet GladTeknik, der har fokus på tech og social ansvarlighed, og nu er det altså hans tur til at spotte en god idé i juniorudgaven af DR-programmet.

Vært for "Løvens hule junior" er endnu en gang Jonas Madsen, der er kendt fra DR's børneunivers Ultra. Samtidig er der gensyn med iværksætter Tahir Sadiq, influent og forfatter Rasmus "Lakserytteren" Kolbe, tech- og gamingekspert Nikolaj Nyholm samt iværksætterne Louise Bjerre og Anders Møller Hansen.

Sammen møder de i den nye sæson blandt andre en pige, der har udviklet en tangcreme mod akne, en dreng, der bygger kister, og en flok unge, der vil udvikle klassiske retter med melorme i stedet for kød.

I børneudgaven af det populære DR-program er der fokus på mentorskab frem for investeringer. Derfor er der ingen penge mellem deltagerne og løverne, som der ellers er i "Løvens hule".

"Løvens hule junior" kan ses fra lørdag den 2. august på DRTV klokken 6 om morgenen og på DR Ultra klokken 20. De efterfølgende programmer kan ses de følgende syv lørdage.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 28/07/2025 - 11:00

FAKTA: Så meget bør du have stående som 67-årig

* Tallene viser forventet levealder, og hvad du bør have stående på din pension som 67-årig, hvis du ikke har andre indtægter end folkepensionens grundbeløb og ATP. Det svarer samlet til en udbetaling på 80 procent af en månedlig løn på 45.000 kroner op til pensioneringstidspunktet.

* 70 år: 1.050.000 kroner.

* 80 år: 3.040.000 kroner.

* 90 år: 4.390.000 kroner.

Kilde: pensionsselskabet PFA.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 28/07/2025 - 11:00

Bliver du 90 år? Så stor skal pensionen være

Thomas Trutschel/Ritzau Scanpix

Et længere liv kræver en større opsparing, hvis du vil bevare din levestandard som pensionist og sikre, at pengene rækker hele livet.

Vi lever længere, og hvis du regner med at blive gammel, bør du også sikre dig, at du har en tilpas stor opsparing, så pengene rækker til hele livet.

Det fortæller Camilla Schjølin Poulsen, der er privatøkonom i pensionsselskabet PFA.

- En gennemsnitlig PFA-kunde på 67 år har udsigt til 22 år på folkepension, siger hun og fortsætter:

- Føler man sig raskere end gennemsnittet, bør man derfor overveje at have sparet op til endnu flere år.

Ser vi på hele befolkningen, har en 67-årig i dag en gennemsnitlig restlevetid på knap 17 år for mænd og 19,5 år for kvinder. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Din forventede levealder har afgørende betydning for, hvor stor en opsparing du behøver.

Hvis du forventer at blive 90 år, bør du som 67-årig have en pensionsopsparing på fire millioner kroner, hvis du vil fastholde den samme levestandard, som du havde, mens du arbejdede. Det viser beregninger fra PFA.

Er den forventede levealder i stedet 70 år, bør opsparingen være på én million kroner.

Eksemplerne forudsætter, at de eneste indkomster ud over pensionsopsparingen er folkepensionens grundbeløb og ATP. Der er taget udgangspunkt i en månedlig løn på 45.000 kroner før skat op til pensioneringstidspunktet.

Folkepensionens grundbeløb er en offentlig ydelse, der i år er på 7198 kroner om måneden. ATP er en tillægspension, der maksimalt kan udgøre 26.000 kroner om året, afhængigt af hvor længe og hvor meget du har indbetalt til ATP. Begge beløb er skattepligtige.

Som tommelfingerregel skal du samlet set have omkring 80 procent af din løn udbetalt som pensionist, hvis du vil fastholde din levestandard. Det siger privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer.

- Det skyldes, at der er flere udgifter, som man sparer, når man går på pension, såsom arbejdsmarkedsbidrag, a-kasse, fagforening og transport, siger han.

Han anbefaler, at du overvejer nøje, hvordan din opsparing kan komme til at række hele livet, hvis du forventer at leve længe. For jo flere år, du skal have udbetalinger, desto tyndere skal smørret smøres på brødet, siger han:

- Man risikerer ellers at skulle nøjes med lavere udbetalinger eller helt at løbe tør for penge, hvis man lever mange år som pensionist uden en tilstrækkelig stor opsparing.

Nogle pensionsordninger kan udbetales, fra du fylder 60 år. Men en tidlig udbetaling betyder, at opsparingen skal række i flere år og derfor kan blive opbrugt hurtigere.

Også Camilla Schjølin Poulsen råder til, at du sætter dig ind i, hvilken indkomst du kan forvente som pensionist. Og jo tidligere, desto bedre.

- Det bedste er, hvis man interesserer sig for sin pension hele livet. Men senest i 50-60-årsalderen bør man begynde at tage aktiv stilling til den. På det tidspunkt har man stadig mulighed for at justere sin opsparing, hvis det viser sig, at man enten sparer for lidt eller for meget op, siger hun.

Både Brian Friis Helmer og Camilla Schjølin Poulsen understreger, at den mest optimale opsparing ikke er at placere alle pengene i en pensionsordning.

- I det omfang det er muligt, skal man prøve at tænke på sin opsparing som en skammel med flere ben, såsom en solid pensionsopsparing, en fri opsparing, der kan være penge i banken, og en ejerbolig med friværdi, siger Camilla Schjølin Poulsen.

Hun foreslår desuden, at du prøver at lægge et par tusinde kroner til side hver måned i et år. Hvis du opdager, at du sagtens kan undvære dem, har du fået sparet ekstra op og samtidig fundet ud af, at du kan klare dig for mindre.

Det kan betyde, at du ikke behøver at spare helt så meget op fremover.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek