Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Roskilde, 28/01/2026 - 16:12

Roskilde og omegn har været ramt af strømafbrydelser

20.000 elkunder i Roskilde og omegn fik onsdag afbrudt strømmen, som nu er tilbage.

Af: /ritzau/

Et område i Roskilde og omegn blev onsdag eftermiddag ramt af strømafbrydelse.

Strømmen blev afbrudt omkring klokken 15.30, og cirka 40 minutter senere senere lyder det, at strømmen er tilbage.

Det bekræfter elselskabet Radius' pressevagt.

Her lyder det også, at omkring 20.000 elkunder var ramt af afbrydelsen.

Midt- og Vestsjællands Politi udsendte ligeledes en advarsel om, at lyssignaler kunne være ude af drift.

- Kør forsigtigt i trafikken, hvor lyssignalerne kan være ude af drift.

- Ring kun 112, hvis du har akut brug for hjælp, skrev politiet på meddelelsestjenesten Politi Update klokken 15.44.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek