København, 01/06/2026 - 21:05
Kong Frederik tager imod Mette Frederiksen klokken 21.30
Kongelig undersøger Mette Frederiksen er "netop nu" på vej til Odense, hvor kong Frederik opholder sig.
Af: /ritzau/
Kong Frederik modtager fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) klokken 21.30 mandag aften.
Det sker på kongeskibet "Dannebrog", der ligger til kaj i Odense.
Det fremgår af Kongehusets kalender.
Mette Frederiksen skriver samtidig på Facebook, at hun "netop nu" er på vej til kong Frederik.
Det ventes, at hun vil meddele kongen, at hun er klar til at danne en regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale.
DR erfarer, at de fire partier har forhandlet et regeringsgrundlag på plads.
/ritzau/




