Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/03/2024 - 10:03

Ny sæson af Forræder bugner af skuespillere og tv-værter

Når anden sæson af TV 2-programmet "Forræder" går i luften, er det med navne som Bjarne Henriksen, Simi Jan og Lene Beier på deltagerlisten.

Lotta Lemche/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Løgn og loyalitet er tilbage på skærmen, når TV 2 til april blænder op for anden sæson af mysterieprogrammet "Forræder" med Lise Rønne i spidsen. Og det er et stjernespækket hold, der skal forsøge at gennemskue og narre hinanden.

Scenevante navne som skuespiller Bjarne Henriksen, komiker Heino Hansen, artist Anthon Edwards samt skuespiller og sanger Pernille Højmark er blandt de 18 deltagere, der entrerer Forræder-slottet.

Det annoncerer TV 2 i en pressemeddelelse.

De får selskab af blandt andre tv-vært Lene Beier, journalist Simi Jan, dragartist Tinus de Schunard og skuespiller Anton Hjejle, som også skal forsøge at regne ud, hvem af de andre der er forrædere, og hvem der er loyale.

Men selv hvis de nye deltagere sad klistret til tv-skærmen og fulgte første sæson minutiøst, venter der dem overraskelser på mysterieslottet.

Deltagerne kæmper ligesom i første sæson om sølvbarrer til gruppen samt afgørende adgang til Våbenkammeret, hvor der kan vindes et skjold, der sikrer en mod at blive myrdet om natten.

Som en ny tilføjelse kan man dog også vinde en daggert, der giver indehaveren mulighed for at afgive en dobbeltstemme ved Det runde bord, hvor der stemmes om, hvem forræderen mon er.

- Jeg håber, at seerne også bliver grebet af det nye take på spillet, hvor man hurtigt opdager, at de valg, som både de loyale og forræderne træffer, sender handlingen i en helt ny retning, og hvor det at stole på de rigtige virkelig bliver altafgørende, siger redaktør Thomas Richardt Strøbech i TV 2's pressemeddelelse.

Deltagerholdet fuldendes af iværksætter Birgit Aaby, atlet Sara Slott Petersen, danser Camilla Dalsgaard, influencerne Melissa Bentsen og Rasmus Andersen, studerende Ophelia Pitzner, forfatter Jonas Eriksson, journalist Emil Kondrup og youtuberne Emil og Mikkel Trier.

Sæson to af "Forræder" har premiere på TV 2 den 12. april.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek