Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/05/2026 - 17:27

Person er kommet til skade ved ulykke med bil og motorcykel

Omkørselsvejen ved Stenlille på Sydvestsjælland er lukket i begge retninger på grund af alvorlig trafikulykke.

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Omkørselsvejen ved Stenlille på Sydvestsjælland er lørdag eftermiddag lukket efter en alvorlig færdselsulykke.

Ulykken implicerer en bil og en motorcykel, oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Jannick Hallø.

- Der er sket personskade på den ene part, lyder det fra vagtchefen, der på nuværende tidspunkt ikke kan uddybe nærmere.

Det er således uvist, om det er bilens fører eller motorcyklisten, der er kommet til skade.

Politiet fik meldingen om ulykken omkring klokken 16. En bilinspektør er rekvireret for at foretage tekniske undersøgelser på stedet.

Omkørselsvejen er spærret i begge retninger, og det er endnu uvist, hvor længe politiets undersøgelser kommer til at vare.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek