Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

New York, 10/09/2024 - 06:51

93-årig skuespiller bag Darth Vaders stemme er død

Manden, der lagde stemme til skurken Darth Vader, er mandag død i en alder af 93 år, oplyser en repræsentant.

Reuters/Reuters

Af: /ritzau/

James Earl Jones, manden bag skurken Darth Vader fra "Stjernekrigen" i 1977 og den engelske stemme til Mufasa i "Løvernes Konge" fra 1994, er mandag død i en alder af 93 år.

Det oplyser en repræsentant for skuespilleren til det amerikanske underholdningsmedie Variety.

Dødsårsagen er ikke umiddelbart oplyst.

Ifølge Variety sov han stille ind i sit hjem i den amerikanske delstat New York.

James Earl Jones er afroamerikaner og blev født i 1931 i sydstaten Mississippi under segregationen, som var en slags institutionaliseret racisme, der gav delstaten lov til at behandle sorte amerikanere anderledes end hvide.

Som femårig flyttede han ud på sine bedsteforældres gård i Michigan, men flytningen var en voldsom omvæltning for den lille dreng, og han begyndte derfor at stamme.

Længe var stammeriet så omfattende, at Jones besluttede sig for slet ikke at sige noget.

- Jeg var en stammer. Jeg kunne ikke snakke, så mine første skoleår var også mine første år som stum - og de stumme år fortsatte lige indtil high school, skrev James Earl Jones i sin biografi fra 1993.

Og med munden lukket skulle det da også tage otte år, før hans engelsklærer opdagede Jones' talent for at skrive digte.

Hver eneste dag opmuntrede læreren Jones til at recitere digte. Og stille og roligt kom selvtilliden og lysten til at snakke tilbage for den unge afroamerikaner.

Han fik sin Broadway-debut i 1957 og spillede med i en lang række Shakespeare-stykker.

I 1969 vandt han en Tony Award, den fornemmeste teaterpris, for sin rolle som bokseren Jack Johnson i stykket "Det store hvide håb".

Et stykke, som i 1970 blev filmatiseret - også med Jones i hovedrollen. Her blev han som den kun anden afroamerikanske skuespiller i historien nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrolle.

James Earl Jones blev for alvor verdenskendt, da han blev manden bag den mørke, dystre Darth Vader-stemme, der er superskurken i filmen "Stjernekrigen" og dens efterfølgere.

Men hans karakteristiske dybe stemme er også blevet brugt i en lang række andre film, blandt andet i Disneys "Løvernes Konge", hvor han lagde stemme til Mufasa.

Stjernen har høste mange priser blandt andet tre Emmy Awards, en Golden Globe Award og to Tony Awards.

James Earl Jones blev gift med skuespillerinden og sangerinden Julienne Marie i 1968. De blev skilt i 1972. I 1982 blev han gift med Cecilia Hart, som han fik sønnen Flynn med.

Cecilia Hart døde af kræft i 2016.

/ritzau/

London, 14/01/2025 - 18:17

Prinsesse Kate er lettet over at være i bedring efter kræftforløb

Chris Jackson/Reuters

Prinsesse Kate takker dem, der stille har gået ved siden af hende og prins William under hendes sygdomsforløb.

Den britiske prinsesse Kate er i bedring efter at have kæmpet med kræftdiagnose, som hun delte med offentligheden i marts sidste år.

Det skriver hun på det sociale medie Instagram.

- Det er en lettelse nu at være i bedring, og jeg har fortsat fokus på at komme mig, skriver hun og tilføjer, at enhver, der har haft en kræftdiagnose, ved, at det tager tid at vænne sig til en ny normal.

Prinsessen har tirsdag besøgt hospitalet i London Royal Marsden, der blandt andet specialiserer sig i kræftbehandlingen.

- Jeg vil gerne bruge anledningen til at sige tak til alle jer på Royal Marsden for at passe så godt på mig det seneste år, skriver hun.

Hun vil særligt takke dem, der "stille gik ved siden af" hende og Prins William, mens de forsøgte at "navigere i alting", tilføjer hun.

Det var i marts sidste år, at prinsesse Kate delte med offentligheden, at hun var blevet diagnosticeret med kræft.

Udmeldingen kom efter, at hun havde gennemgået en operation i maveregionen tilbage i januar 2024.

Det er dog ikke blevet offentliggjort, hvilken kræftform, hun fik konstateret.

Kræftdiagnosen og -behandlingen har betydet, at prinsessen har taget en længere pause fra de offentlige pligter, der følger med den kongelige titel.

Prinsesse Kate siger også i opslaget på Instagram, at hun er blevet protektor for hospitalet Royal Marsden, hvor hun har modtaget sin kræftbehandling.

- I min nye rolle som protektor for Royal Marsden er det mit håb, at ved at støtte banebrydende forskning og klinisk fortræffelighed samt fremme pårørende og familiers velbefindende, at vi kan redde mange flere liv, skriver hun i opslaget.

Prinsesse Kates mand, prins William, fortalte i november til Sky News, at det seneste år formentlig havde været det hårdeste i hans liv.

Måneden inden at prinsesse Kate offentliggjorde, at hun havde fået konstateret kræft, kom det frem, at prins Williams far, kong Charles var diagnosticeret med en kræftsygdom.

- Det har nok været det hårdeste år i mit liv. Det har været vanskeligt at komme igennem alt andet og holde det hele på sporet, sagde prinsen i november.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 14/01/2025 - 18:07

Prinsesse Kate er lettet over at være i bedring efter kræftforløb

Chris Jackson/Reuters

Prinsesse Kate takker dem, der stille har gået ved siden af hende og prins William under hendes sygdomsforløb.

Den britiske prinsesse Kate er i bedring efter at have kæmpet med kræftdiagnose, som hun delte med offentligheden i marts sidste år.

Det skriver hun på det sociale medie Instagram.

- Det er en lettelse nu at være i bedring, og jeg har fortsat fokus på at komme mig, skriver hun og tilføjer, at enhver, der har haft en kræftdiagnose, ved, at det tager tid at vænne sig til en ny normal.

Prinsessen har tirsdag besøgt hospitalet i London Royal Marsden, der blandt andet specialiserer sig i kræftbehandlingen.

- Jeg vil gerne bruge anledningen til at sige tak til alle jer på Royal Marsden for at passe så godt på mig det seneste år, skriver hun.

Hun vil særligt takke dem, der "stille gik ved siden af" hende og Prins William, mens de forsøgte at "navigere i alting", tilføjer hun.

Det var i marts sidste år, at prinsesse Kate delte med offentligheden, at hun var blevet diagnosticeret med kræft.

Udmeldingen kom efter, at hun havde gennemgået en operation i maveregionen tilbage i januar 2024.

Det er dog ikke blevet offentliggjort, hvilken kræftform, hun fik konstateret.

Kræftdiagnosen og -behandlingen har betydet, at prinsessen har taget en længere pause fra de offentlige pligter, der følger med den kongelige titel.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 14/01/2025 - 09:12

Disse tendenser vil præge investeringsåret 2025

Thomas Banneyer/Ritzau Scanpix

USA har valgt ny præsident, og Europa kan måske se ind i lysere tider. Chefstrateg giver sine bud på investeringstrends i 2025.

Der er ingen tvivl om, at vi er gået ind et særdeles spændende år, når vi kigger mod investeringsverdenen.

Sådan lyder den klare melding fra Frank Øland, der som chefstrateg i Danske Bank blandt andet arbejder med investeringsstrategier.

Her kommer han med sine bud på, hvilke tendenser der vil præge 2025.

1) Hvad siger Trump?

At det bliver et spændende investeringsår, skyldes ikke mindst, at Donald Trump har vundet præsidentvalget i USA, forklarer Frank Øland.

- Vi kommer til at se et marked, der kommer til at have nogle kraftige udsving.

- Han har udtalt sig om Grønland. Det betyder måske ikke så meget for aktiemarkedet, men det kan også komme til at handle om andre ting - som told på europæiske varer. Og her vil vi holde øje med, hvordan markedet reagerer, siger han, med henvisning til at Trump har udtrykt stor interesse i amerikansk kontrol af Grønland.

Chefstrategen forudser samtidig, at øjnene primært vil være rettet mod USA, når der skal investeres.

Det skyldes blandt andet, at landet med Donald Trump får en erhvervsvenlig præsident, som under præsidentvalgkampen havde deregulering og en lavere selskabsskat som et par af sine valgløfter.

Investeringsmæssigt er det med til at gøre USA særligt interessant, forklarer Frank Øland.

2) Europæisk comeback.

Mens der er en enorm interesse for det amerikanske aktiemarked, har det set mere trist ud for Europa. Men 2025 kan blive året, hvor de internationale investorer i højere grad kigger mod kontinentet, siger chefstrategen.

Den dalende interesse for det europæiske marked skyldes blandt andet, at det kinesiske marked har klaret sig dårligt. Det smitter af på Europa, fordi vi har en stor samhandel med landet, forklarer han.

Derudover har krigen i Ukraine givet usikkerhed omkring europæiske investeringer.

- Hvis der kan komme en fredsaftale i Ukraine, energipriserne kan komme lidt ned, og man kan komme i gang med at genopbygge landet, kan der komme en mere positiv investorstemning omkring Europa, siger Frank Øland.

Han forklarer samtidig, at den europæiske industri, herunder særligt bilfabrikker, har haft det svært.

Derfor vil en bedring i industrien også gavne det europæiske investeringsmarked, forklarer Frank Øland.

3) AI og klimatilpasning.

Når det handler om, hvor investorerne lægger deres penge, kigger chefstrategen blandt andet på kunstig intelligens - også kendt som AI.

- I 2024 skulle man bare investere i Nvidia (amerikansk chipgigant, red.), og så var man med på AI-bølgen.

- I år kan der komme nye markedsmuligheder, hvor man breder investeringerne ud og kigger på, hvilke virksomheder der formår at bruge AI til eksempelvis at reducere deres omkostninger og få nogle konkurrencefordele, siger Frank Øland.

Han forudser også, at investeringer, der har at gøre med klimaet, bliver en af de største trends - ikke bare i 2025, men også i de kommende år.

Der kommer især fokus på virksomheder, som kan komme med mulige løsninger på, hvordan vi indretter os efter det nye klima, siger chefstrategen.

- Det kommer både til at handle om, hvordan vi kan få omstillet til grøn energi, og i stigende grad hvordan vi tilpasser os et varmere klima.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 14/01/2025 - 08:00

FAKTA: Mere investering i forsvar

* Uanset om der i 2025 laves en fredsaftale for Ukraine eller ej, forventes det, at lande rundt omkring i verden vil fortsætte med at opruste.

* Derfor er forventningen, at der kommer yderligere investeringer i forsvar og herunder særligt virksomheder, der fremstiller våben. 

* Da krig ikke alene foregår ude ved frontlinjen, vil datasikkerhed formentlig også blive et tema i investeringsverdenen. 

Kilde: chefstrateg i Danske Bank Frank Øland.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek