Ifølge statistikken er den kendte podcastvært Peter Falktoft, der fyldte 40 år i midten af august, cirka midt i livet.

Derfor har han i den nye DR-podcast "Peter & Profeterne", der får premiere 17. september, sat en stribe modne mænd i stævne for at høre om deres liv og erfaringer.

Blandt andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) på 82 år, den 58-årige racerkører Tom Kristensen og den 82-årige skuespiller Waage Sandø.

- Det værste, jeg kan forestille mig, er at gro fast og stagnere i den samme konforme rille. Spørger du mig, er nysgerrigheden det sidste, man må miste som menneske, altså lige før selvrespekten, siger Peter Falktoft i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Det har derfor været en ubetinget øjenåbner at tale med mænd, der har levet længere end mig. Mænd, som har stået i noget. Bakset med noget. Mænd, jeg kan lære af. Ikke nødvendigvis fordi de har alle svarene, men fordi de har stillet spørgsmålene før mig.

I programmerne deler gæsterne ud af tankerne om at blive ældre. Om forholdet til det forandrede spejlbillede, om at sammenligne sig med andre mænd og om hvad livet har lært dem, når krisen kradsede, lyder det om podcasten.

- Vi skal ikke kloge-Åge den med Gajol-æske-citater, men snarere tilberede en buffet, som lytterne kan gå om bord i, siger Peter Falktoft videre i pressemeddelelsen.

- Jeg lover, vi kommer til at lære vores velkendte legender på en helt ny facon: For er Poul Nyrup Rasmussen egentlig for gammel til sine sneakers? Hvorfor mener Tom Kristensen aldrig, man skal forsømme chancen for at gå på toilettet i hans alder? Og skal man overhovedet stoppe, mens legen er god?

Peter Falktoft fik sit gennembrud i P3-programmet "Monte Carlo" i 2012 med makkeren Esben Bjerre. I dag laver de udsendelsesrækken "Her går det godt" på podcastplatformen Podimo. Men nu vender Peter Falktoft således tilbage på public service-stationen med "Peter & Profeterne".

Første afsnit udkommer på DR Lyd 17. september. Derefter udkommer et nyt afsnit hver onsdag.

/ritzau/

Britiske prins Harry fylder 41 år mandag 15. september.

Fem dage inden sin fødselsdag var han tilbage i London, hvor han kom til verden i 1984 og blev født ind i en skæbne, han siden har udfordret.

Under sit ophold i London besøgte han sin far, kong Charles, over en kop te. Ifølge nyhedsbureauet Reuters var mødet det første fysiske mellem far og søn i over halvandet år.

Sidst de sad ansigt til ansigt, var tilbage i februar 2024 - kort efter at det britiske kongehus havde oplyst, at kong Charles var i behandling for kræft.

Ifølge Reuters var onsdagens møde mellem prins Harry og kong Charles et muligt første skridt mod at afslutte en langvarig og betændt konflikt.

Prins Harry har de senere år taget større og større afstand til det britiske kongehus og beskyldt det for at være en institution, der vægter højere end familieforhold og følelser.

Kritikken begyndte for alvor, efter at prins Harry i 2016 havde mødt den amerikanske skuespiller Meghan Markle.

De blev sat op på en blind date af en fælles bekendt, og det var kærlighed ved første blik.

I 2018 blev parret gift, og den amerikanske skuespiller trådte ud af St. George's Chapel nær slottet Windsor Castle vest for britiske hovedstad, London, som hertuginde af Sussex.

Prins Harry havde inden brylluppet udtrykt sin store glæde over at få en ekstra spiller med på holdet. Men i 2020 trak de sig som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus til fordel for et mere privat - og til gengæld selvfinansieret - liv i USA sammen med deres søn, Archie, der kom til verden i 2019. Få år senere blev de forældre til Lilibet, der blev født i USA.

Parret har blandt andet indgået samarbejder med Netflix og Spotify om at producere dokumentarer og podcasts til streaminggiganterne.

Beslutningen om at forlade Storbritannien var kulminationen på en langvarig konflikt mellem prins Harry og især de britiske tabloidmedier, som han mente udsatte hertuginde Meghan for sexisme og racisme og for fare ved at jagte hende rundt.

- Jeg mistede min mor, og nu ser jeg min hustru blive offer for de samme stærke kræfter, rasede han i en erklæring og anklagede senere det britiske kongehus for ikke at tage offentlig afstand til det.

Prins Harry var kun 12 år gammel, da han i 1997 mistede sin mor, prinsesse Diana, i en trafikulykke, da hun blev jagtet af paparazzofotografer i Paris.

Han lukkede af for sine følelser og har åbenhjertigt fortalt, hvordan han dulmede dem med alkohol og stoffer, inden han mange år efter søgte hjælp hos en psykolog.

Paparazzofotografer havde foreviget ham i mindre flatterende situationer, blandt andet i beruset tilstand ude af stand til at stå på sine ben, storrygende, splitterravende nøgen og til en kostumefest iført nazistiske symboler.

I dag er mental sundhed blandt prinsens mærkesager.

Det er også en af de mange årsager til bruddet mellem ham og det britiske kongehus. Han har anklaget hoffet for ikke at hjælpe hertuginde Meghan, da hun kæmpede med sin mentale sundhed.

Kritikken fortsatte i prins Harrys erindringsbog, "Spare" - på dansk "Reserven" - som udkom i 2023.

Her fortalte han blandt andet om uvenskabet med sin storebror, prins William, der er den første i arvefølgen til den britiske trone.

Ifølge prins Harry havde prins William kaldt hertuginde Meghan for besværlig, uhøflig og ubehagelig.

- Selvfølgelig kommer nogle af mine familiemedlemmer aldrig til at tilgive mig for at skrive en bog. Selvfølgelig kommer de aldrig til at tilgive mig for mange ting... Jeg ville elske en forsoning med min familie. Der er ingen grund til at fortsætte med at skændes. Og livet er kostbart, sagde han i maj til BBC.

Her var han tilbage i London i forbindelse med appelsagen, efter at Storbritanniens High Court, som svarer til en dansk landsret, sidste år afgjorde, at det var berettiget, at prins Harry mistede retten til politibeskyttelse, efter han havde trukket sig som fremtrædende medlem af det britiske kongehus.

Prins Harrys advokater havde fremhævet, at det var livsnødvendigt med politibeskyttelse, efter at den militante gruppe al-Qaeda havde opfordret til drab på ham.

Prins Harry skrev i sin erindringsbog, at han som udsendt soldat i Afghanistan havde dræbt 25 personer.

Prins Harry stiftede i 2014 Invictus Games - et sportsstævne for veteraner skadet i krig.

Årets Invictus Games blev afholdt i Canada, og blandt tilskuerne var prins Joachim og prinsesse Marie, som hilste på prins Harry.

Canada er stedet, hvor prins Harry traf den skæbnesvangre beslutning om at træde tilbage som fremtrædende medlem af det britiske kongehus efter en tænkepause.

Siden flyttede han, hertuginde Meghan og parrets søn, Archie, som sagt til USA, hvor de i dag bor i Montecito-området i Santa Barbara nord for Los Angeles i den amerikanske delstat Californien, hvor hertuginde Meghan er oprindeligt er fra.

I et interview i december 2024 under New York Times' DealBook-konference sagde prins Harry, at han så sig selv blive boende i USA.

- Jeg nyder virkelig at bo her og at opfostre mine børn her. Det er en del af mit liv, som jeg aldrig troede, jeg skulle leve.

/ritzau/

Efter at have okset hjem fra arbejde og tryllet et nærende måltid frem, der nu står dampende klar på bordet, er der ikke noget bedre end at kunne kalde familien til samling med et: "Så er der mad!".

Til gengæld er reaktionen ikke altid som håbet. "Nej tak. Jeg er lige i gang med en leg", lyder det med korslagte arme fra familiens mindste.

Og så kommer måltidssituationen skævt fra start. Det kender Christian Schødts udmærket. Han er far til to, arbejder som madfar i en integreret institution og er aktuel med kogebogen "Bare én bid - grønnere børnemad".

Hans råd er at lære af pædagogernes knivskarpe rutiner.

- Det er svært at gå direkte fra at spille bold eller skærm, og så starter det altså i minus. Børnene har brug for et sceneskift, så man kan begynde et kvarter før med at sige: "Nu skal vi rydde op, vi skal snart spise" og så sætte gang i rutiner med at vaske hænder og dække bord.

- Det gør de også her i institutionen. Og det er enormt gavnligt at tænke ind, fortæller Christian Schødts, som er uddannet ernæringsassistent og også er kok i "Go' Morgen Danmark".

Når alle har fundet vej til middagsbordet, venter der en ny fælde, man let kan falde i.

- Som forælder kommer man tit til at gå frem og tilbage, fordi "jeg har også lige glemt vandkanden". Det giver ikke den ro, der skal til. På blå stue er alt sat frem på bordet, så man ikke skal rejse sig igen, fortæller han om dagligdagen i vuggestuen og børnehaven.

Når roen har indfundet sig ved spisebordet, bliver blikket hurtigt rettet mod børnenes tallerkener. Får de nu grøntsager nok? Og bliver de overhovedet mætte?

Men her kan du med fordel slå koldt vand i blodet.

- Man kan let blive så optaget af, at børnene spiser nok, at man sidder og siger: "Den der kunne du så godt lide sidste gang". Men man får lagt et pres ned over den stund, som ikke er fedt for ungerne, forklarer han.

Det samme gælder også med omvendt fortegn. Sætninger som: "Den her kunne du ikke så godt lide sidst, men nu har jeg gjort det her ved den i stedet", er heller ikke fordrende for, at børnene kan gå naturligt og umiddelbart til måltidet og tage for sig af det, de nu har lyst til i dag.

- Lad være med at italesætte det - bare gør det, lyder Christian Schødts' råd til at undgå det, han kalder madstress.

Selv om Christian Schødts til daglig laver mad i en integreret institution og har fundet frem til en række genveje til at gøre maden sjov og inkluderende - blandt andet ved at have børnene så meget som muligt med i køkkenet - så kan hans egne børn sagtens finde på at pille noget fra.

- Det skal der altid være plads til, siger han.

Han slår dog på tromme for, at man altid giver børnene en chance for at gå på opdagelse i maden. Også selv om de har rynket på næsen af den ret de forrige gange.

- Bare fordi August ikke plejer at spise den ret, så nytter det ikke noget at tage rugbrødet med ind til bordet fra start, siger han med henvisning til at have nogle sikre elementer med ved bordet, som man ved glider lettere ned.

- For nogle gange går der lige fem-ti minutter, før de begynder at spise det, siger han.

/ritzau fokus/

Du tør meget mere, end du tror, klinger måske som en lidt slidt kliché. Men mod er en muskel, du kan træne i hverdagen, og det er aldrig for sent at komme i gang.

Det argumenterer forfatterne bag den nye bog "Modig - Når noget er vigtigt" i hvert fald for.

Med udgangspunkt i teknikker fra blandt andet elitesportens verden kommer de med bud på, hvordan du øver dig i at handle i situationer, hvor frygten har det med at fastfryse dig.

- I dag taler vi i højere grad om mental styrke som værende den evne at være i stand til at gøre noget vigtigt og værdifuldt, selv når du mærker ubehag ved det, lyder det fra Jakob Hansen, der er sports- og præstationspsykologisk konsulent og medforfatter til bogen.

Første skridt til at blive modig i hverdagen - hvad end det drejer sig om at turde at springe ud som selvstændig eller tage en chance i kærligheden - er at blive bevidst om din hjernes trusselssystem, siger han.

Her skelner Jakob Hansen og hans medforfattere mellem to mekanismer, som de populært kalder for chimp og champ. Chimp er den primitive del, som instinktivt får dine alarmklokker til at blinke, hver gang du oplever noget, der før har været ubehageligt, eller når du står over for noget helt nyt og ukendt, der derfor føles utrygt.

Champ er omvendt den del af dig, der er i stand til at tænke rationelt og kreativt. Denne del er knyttet til dine indre værdier og moralske kompas. Hvor chimp holder dig tilbage i tryghedens navn, skubber champ på, for at du handler mere i overensstemmelse med dine værdier.

- Det er ligesom en slags speeder og bremse, der foregår på samme tid inde i hjernen, når vi nærmer os noget, der er vigtigt for os, forklarer Jakob Hansen.

I din stræben efter at blive mere modig i de situationer, hvor der er noget på spil for dig, handler det derfor om i højere grad at lade champ føre an, mens chimp laver ballade i baggrunden. Ignorér ikke frygten, men lad den heller ikke styre.

- Der er mange, der tror, at de skal vente med at handle, indtil de føler sig trygge, men så sker der aldrig noget, for frygten forsvinder aldrig helt, siger han.

Han gør samtidig klart, at det ikke skal lyde som en opfordring til, at du bare kaster dig hovedkulds ud i alt muligt uden at tænke dig om først.

Men ifølge ham får du et meningsfyldt liv, hvis du tør gøre det, der er vigtigt for dig, selv om du er bange. Det vigtige er at finde ud af, hvad du ægte ønsker at opnå i livet, og hvem du gerne vil være, og så forsøge at være modig, når du står over for en handling, der kan føre dig tættere på dine mål.

Helt lavpraktisk kan du lave en liste over dine ønsker for tilværelsen samt en liste over de situationer, hvor frygten stikker hovedet frem og lammer dig.

En øvelse herfra kan være at visualisere de svære situationer for dit indre blik og prøve at forestille dig, hvordan du kan tackle dem modigt.

Næste gang du befinder dig i en situation, hvor du mærker chimp-hjernen råbe vagt i gevær, kan du forsøge blot at registrere, at den er der uden at handle på den. Tag eventuelt en mikropause, hvor du trækker vejret og minder dig selv om, hvad du gerne vil.

Vær tålmodig med dig selv, råder Jakob Hansen, og husk, at livet er uforudsigeligt, ligegyldigt hvor modig du er.

- Der er ikke nogen garanti for succes. Det kan gå godt, og det kan gå skidt. Når du tør at handle på det, du gerne vil, opstår der et udfaldsrum, som du skal være villig til at gå ind i. Du kan ikke vente, til nervøsiteten er forsvundet, for så sker der ikke noget, siger han.

/ritzau fokus/