Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/05/2026 - 20:41

USA's udenrigsminister skal mødes med arktiske kolleger i Sverige

Rubio skal møde kolleger fra "arktiske nationer" i Nato-regi. Det er uvist, om han skal møde Lars Løkke.

Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Når Nato-landenes udenrigsministre mødes i svenske Helsingborg senere på ugen, bliver det med deltagelse af USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Her skal Rubio mødes med kolleger fra "de syv arktiske nationer" for at tale om "fælles økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser i Arktis".

Det skriver det amerikanske udenrigsministerium på sin hjemmeside.

Marco Rubio vil tage del i programmet fredag 22. maj. Nato-mødet finder sted både 21. og 22. maj.

Han skal desuden holde bilaterale møder med Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, og Nato's generalsekretær, Mark Rutte, oplyser ministeriet.

Det er uvist, om fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) også deltager ved Nato-mødet, og om han i så fald skal mødes med Rubio.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Udenrigsministeriet.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek