Der er endnu ikke enighed blandt EU-landene om den 21. sanktionspakke mod Rusland.

Men mandag kan EU-landene sige ja til at tilføje yderligere 250 personer og enheder til sanktionslisten mod Rusland.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.

- Vi håber at få 250 tilføjelser til sanktionslisten vedtaget. Og så arbejder vi på den 21. sanktionspakke, hvor vi ikke har enighed endnu, siger Kaja Kallas.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil være blandt dem, der presser på for, at EU skal tage hele skridtet og vedtage den 21. sanktionspakke mod Rusland.

- Vi skal have de hårdest tænkelige sanktioner mod Rusland.

- Det kan godt være, at vi ikke får den 21. sanktionspakke på plads i dag, men så skulle det gerne være inden for ganske få dage, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han peger på, at EU's prisloft på russisk olie snart skal justeres. Derfor skal den nye sanktionspakke helst være på plads 15. juli, siger Løkke.

Prisloftet skal begrænse Ruslands indtjening på salg af olie.

Trods sanktionerne og Ruslands fortsatte bombardementer af civile i Ukraine holder EU-landene sig dog langt fra tilbage med at købe russisk energi.

Eksempelvis har EU-landene ifølge Financial Times købt næsten al den naturgas, som Ruslands største naturgasprojekt Yamal har kunnet producere i år.

Det sker for at få fyldt lagrene op, inden et forbud mod import af russisk naturgas træder i kraft.

Selvom den 21. sanktionspakke ikke kommer på plads mandag, så er den mulige tilføjelse af 250 personer til sanktionslisten dog et klart svar på Ruslands angreb på civile i de seneste uger, mener Kallas.

- Det vil være den største enkeltstående tilføjelse til sanktionslisten, vi har lavet indtil nu.

- Det er forskellige personer, som har deltaget i forskellige handlinger. Det er en omfattende liste, og jeg håber, at den bliver vedtaget i dag, siger Kaja Kallas.

Hun fastslår, at der fortsat er nogle "åbne spørgsmål", når det gælder den 21. sanktionspakke.

- Men vi arbejder på at nå til enighed, siger Kaja Kallas.

Det vækker skuffelse hos Ukraines stærkeste støtter i de baltiske lande, der selv har truslen fra Rusland tæt på.

Litauens udenrigsminister, Kęstutis Budrys, mener ligesom Løkke, at EU-landene må sætte deres egne interesser til side for at stoppe Ruslands mulighed for fortsat at finansiere krigen mod Ukraine.

- Det kan ikke være vores handelsinteresser, der afgør ambitionsniveauet, når det gælder sanktioner, siger Kęstutis Budrys.

Han peger på, at det er nogle af de områder, der også rammer EU-landenes egen indtjening, som står i vejen for vedtagelsen af den 21. sanktionspakke.

Ifølge Litauens udenrigsminister er EU-landene eksempelvis fortsat ikke enige om et forbud mod maritime tjenesteydelser til russiske skibe, der sejler med olie.

Der er heller ikke enighed om et forbud mod omladnings- og terminaltjenester for russisk naturgas, der eksporteres til tredjelande.

Lande med store maritime industrier - som Grækenland, Cypern og Malta - har økonomisk meget på spil.

Et forbud mod at sejle med eller servicere russiske skibe ville ramme deres rederier og havne.

Men hensynet til at få stoppet krigen i Ukraine bør stå over det, mener Kęstutis Budrys.

- Vi kan ikke sætte økonomiske interesser over sikkerhed, siger han.

RITZAU