Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Lima, 17/02/2026 - 20:47

Perus parlament stemmer for at afsætte præsident

Hemmeligholdte møder med en kinesisk forretningsmand har skabt problemer for Perus præsident, Jose Jeri.

Af: /ritzau/

Et flertal af medlemmerne i Perus parlament har ved en afstemning tirsdag udtrykt mistillid til landets præsident, Jose Jeri.

Dermed står Jeri til at skulle forlade sin post.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Jeri har kun nået at være præsident i fire måneder og er den tredje peruanske præsident i træk, der tvinges til at gå af før tid.

Hans efterfølger bliver den ottende præsident i Peru i løbet af otte år.

Baggrunden for utilfredsheden med Jeri er ifølge Reuters en række hemmeligholdte møder, som Jeri har haft med en kinesisk forretningsmand.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek