Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Warszawa, 19/06/2026 - 20:29

Polens præsident fratager Zelenskyj polsk orden

En strid over et nyt navn til en ukrainsk militærenhed får polsk præsident til at tage orden fra Zelenskyj.

Af: /ritzau/

Den polske præsident, Karol Nawrocki, har besluttet at tage Den Hvide Ørns Orden fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Karol Nawrocki har overvejet at fjerne ordenen fra den ukrainske præsident, efter at Ukraine navngav en militærenhed efter Den Ukrainske Oprørshær (UPA).

Ifølge mediet BBC ser mange i Ukraine medlemmerne i Den Ukrainske Oprørshær, som eksisterede i 1940'erne og 1950'erne, som helte.

Men i Polen er UPA beskyldt for at udføre et folkedrab på polakker i Volhynia i årene 1943 til 1945.

Derfor har den polske præsident fordømt navngivningen som en "glorificering af forbrydere og mordere", skriver BBC.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek