Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 23/12/2025 - 00:19

Trump gentager sit ønske om at få Grønland

Natten til mandag udpegede Trump udsending til Grønland. Mandag gentager han ønske om ejerskab over Grønland.

Af: /ritzau/

USA har brug for at få Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, mandag fra sin bopæl Mar-a-Lago, der ligger i den amerikanske delstat Florida, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen fra den amerikanske præsident kommer, efter at han natten til mandag dansk tid udpegede Jeff Landry, der er guvernør i delstaten Louisiana, som USA's særlige udsending til Grønland.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek