Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Toronto, 15/09/2021 - 05:30

50 år: Greenpeace vil både sejle i gummibåde og gå på bonede gulve

Klimaorganisationen Greenpeace har i 50 år prøvet at ændre den måde, mennesket behandler naturen og verden.

Zsolt Szigetvary/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Da den lille båd "Greenpeace" sejlede ud mod øen Amchitka i 1971 for at prøve at stoppe en amerikansk atomprøvesprængning, var ingen klar over, at det også blev starten på en verdensomspændende miljøorganisation.

Aktionen lykkedes ikke, men en ny bevægelse var født. Onsdag er det 50 år siden.

Skibet havde en klar mission, og det har organisationen af samme navn også.

- Greenpeace har i mange år forsøgt at lave nogle grundlæggende forandringer i den måde, mennesket ser natur og verden på, siger Mads Flarup Christensen, generalsekretær for Greenpeace i Norden.

- Greenpeace kan være stolte af de gange, vi har vist, at mennesket har brugt naturen på en dybt problematisk måde.

Connie Hedegaard har gennem sit arbejde som EU-kommissær for klima været en del i kontakt med Greenpeace.

Hun har stor respekt for organisationen i forhandlingslokalet. Men har det svært med de udenomsparlamentariske sider.

- Det er klart, deres rolle er at skubbe på og skubbe meget på. Altid lige fem eller ti procent mere end mange andre. Men jeg synes, de har spillet deres rolle godt og dygtigt, siger hun.

Aktivisme og opsigtsvækkende aktioner har historisk været et varemærke for Greenpeace. Men den har også et ønske om at være i magtens centrum.

- Vi har altid brystet os af, at vi både er på de bonede gulve og i gummibådene, siger Mads Flarup Christensen.

Greenpeace er ikke længere en græsrodsbevægelse. Det er et verdensomspændende foretagende, der opererer i mange lande.

Sådan har det været længe.

- Vi har i mange år haft en ambition om at drive en effektiv, international organisation fremfor en græsrodsbevægelse, siger Mads Flarup Christensen.

Det gør det muligt at holde fokus på fælles mål, selv om man nu er over hele verden, uddyber han.

Der er sket meget på miljøområdet i løbet af 50 år. Blandt andet er miljø og klima kommet ind i lovgivningen i mange lande.

Det giver nogle nye værktøjer til Greenpeace. Nu kan virksomheder sagsøges, hvis de ikke følger loven.

Og så er fokus skiftet. Der er ikke længere kun mediebevågenhed på klatrere eller gummibåde.

Greenpeace samarbejder i højere grad med andre organisationer for at engagere og motivere mennesker til at kræve forandringer, siger Mads Flarup Christensen.

Connie Hedegaard mener, at Greenpeace har fundet en god balance mellem aktivisme og parlamentarisme.

- Sommetider har det etablerede system og Greenpeace nogle forskellige tilgange. Men jeg synes, at man de sidste mange år er gået mere efter at komme i dialog med magten. Og det synes jeg, de har gjort dygtigt, siger hun.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek