Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/04/2026 - 07:14

Saunaklub på Refshaleøen i København står i flammer

Politi og brandvæsen er lørdag morgen til stede i forbindelse med brand i saunaklub. Ingen tilskadekomne.

Steven Knap/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

En saunaklub på Refshalevej i København står lørdag morgen i flammer.

Det oplyser Jesper Frandsen, der er vagtchef ved Københavns Politi, til mediet B.T.

Vagtchefen fortæller, at politiet fik en anmeldelse klokken 05.17.

Politi og brandvæsen er talstærkt til stede i forbindelse med branden og vil være det i nogen tid endnu, lyder det videre.

Det er uvist, hvad der har udløst branden, oplyser Jesper Frandsen til B.T.

Vagtchefen tilføjer, at der ikke er nogen tilskadekomne.

Ritzau forsøger at få en uddybende kommentar fra Københavns Politi.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek