* Henrik Lykkegaard er født den 14. februar 1965 tæt på Juelsminde i Østjylland.

* Han blev uddannet på Statens Teaterskole fra 1990 til 1994. I 1993 blev Henrik Lykkegaard kåret til Årets Revyforfatter.

* Gennembruddet fik han i Lotte Svendsens socialrealistiske film "Bornholms Stemme" fra 1999, hvor han spiller fiskeskipperen Lars Erik. Året efter udløste den præstation en Bodil-pris for Bedste Mandlige Hovedrolle.

* Han har også medvirket i flere film. "Fart dræber", "Mit liv som Bent" og "Sunes familie" er nogle af dem.

* Mange kender også Henrik Lykkegaard fra tv, hvor han blev landskendt i en tv-reklame for boller fra Kohberg.

* Han er gift med Anita Dietz, der er forfatter til bøger om mad og specialist i tangplanter. Sammen har de tre voksne børn: Frida, Alma og Viggo.

Kilder: Dansk film database og Ritzau

/ritzau/

Når det bliver sommer, og andre slikker solens varme stråler og spiser vaffelis ved vandet, trækker Henrik Lykkegaard i arbejdstøjet, der ofte består af tykke kostumer og et godt lag sminke.

Sommeren 2026 bliver ingen undtagelse.

Her har den 60-årige skuespiller nemlig sagt ja til at stå på scenen i den stjernespækkede Tivolirevyen med kollegerne Niels Ellegaard, Neel Rønholt, Sicilia Gadborg, Mikkel Becker Hilgart og Lea Thiim Harder.

- Revy har altid været en del af mit liv, fortæller Henrik Lykkegaard om at arbejde sommer efter sommer og fortsætter:

- Som familie har vi altid bare skubbet året lidt og holdt vores ferie senere på året. Det må være lidt ligesom at have en far, der er julemand - det er jo også meget sæsonbestemt, griner han.

Næste år bliver det en ekstra travl revysæson, den garvede skuespiller går i møde.

Foruden sit engagement i Tivolirevyen har Henrik Lykkegaard også sagt ja til at medvirke i Aarhus Revyen, der spiller i Smilets by i løbet af april og maj sammen med blandt andre Silas Holst og Rikke Buch Bendtsen.

- Jeg skal lige trække vejret for at få det til at gå op, men jeg har prøvet det før. Det er ikke noget, man skal gøre tusinde gange, men det skal nok gå, lyder det fra revyveteranen.

Når Henrik Lykkegaard igen siger farvel til den danske industriferie, skyldes det, at han har et meget stort kærlighedsforhold til revy, fortæller han.

- Det er faktisk mest på grund af satiren. Sommetider er revy også bare fjolleri, det ved jeg godt. Men det er også et politisk teater, hvor publikum ikke altid er enige.

- Og det er et af de få steder, hvor man kan kommentere på helt aktuelle emner. Det tiltaler mig meget, siger han.

Især forbindes Henrik Lykkegaard med Cirkusrevyen, hvor han sammen med kolleger som Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard og Niels Olsen har været revyens fundament i mange år.

I nogle sæsoner som skuespiller, i andre som tekstforfatter eller instruktør.

Hos publikum er han kendt for parodier på så forskellige personer som Joe Biden, "X Factor"-dommer Thomas Blachman og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.

"Danmarks bedste parodist" skrev Berlingske sidste sommer om Henrik Lykkegaards parodi på miljøminister Magnus Heunicke.

Som skuespiller og satirisk parodist mærker Henrik Lykkegaard, at verden og den politiske dagsorden kan forandre sig med lynets hast.

- Der sker jo nærmest noget nyt hver formiddag, og det går lidt for hurtigt det hele. Særligt efter at Trump er kommet til, siger han om den amerikanske præsident, som han har parodieret flere gange.

Det lå ellers ikke ligefrem i kortene, at Henrik Lykkegaard skulle blive skuespiller, fortæller han selv.

Han er vokset op på en gård i As Sogn ved Juelsminde som søn af en landmand.

Men et eller andet sted har han altid været tiltrukket af det folkelige teater, siger han.

- Først var jeg egentlig ved at blive arkitekt, men det var vist godt, jeg ikke blev det, for det ville have været noget værre lort.

- Så skuespillet kom hen ad vejen. Jeg er den sidste i en børneflok. Og jeg tror, at det tit er os, der er sådan lidt forkælede, der bliver skuespillere, fordi vi er vant til meget opmærksomhed, griner han.

Inden det går løs med mere revy til sommer, er Henrik Lykkegaard i øjeblikket aktuel i stykket "Hannibal og Jerry", der spiller på Folketeatret.

- Det kan gå lidt op og ned med arbejde, men lige nu går det rigtig godt, siger han.

Tivolirevyen med Henrik Lykkegaard og resten af holdet vender tilbage til Glassalen i Den Gamle Have 4. juni næste år.

/ritzau/

* Øllebrød er en gammel dansk ret, som ikke kendes fra andre lande.

* Traditionelt er øllebrød blevet serveret til morgenmad om vinteren vekslende med havregrød, fordi det var godt at få noget varmt i maven, inden man skulle ud i kulden og arbejde.

* I "Frøken Jensens Kogebog" fra 1936 står der om øllebrød: "Der kan serveres spegesild eller ansjoser og rå fløde til."

* Øllebrød kan modvirke forstoppelse, da rugens høje indhold af kostfibre har opsuget rigeligt væske, hvilket fremmer passagetiden gennem fordøjelsessystemet.

Kilde: Danmarks Nationalleksikon.

/ritzau fokus/

Øllebrød er en af de retter, der bare dufter af barndom. Og så er det julens bæredygtige morgenmad.

For når julefrokosten er holdt, og vi har rugbrødsrester efter det store kolde bord med sild og postej, er der ingen grund til at smide dem i skraldespanden.

Brødresterne kan med fordel trylles om til en velsmagende og hyggelig omgang øllebrød. Her får du to øllebrød-elskeres bud på de perfekte ingredienser til deres øllebrød:

1) Grødekspert Lasse Skjønning Andersen.

Lasse Skjønning Andersen er grødnørd til fingerspidserne og stifter og ejer af restaurantkæden GRØD.

For ham begynder en øllebrød med et godt rugbrød.

- Et godt rugbrød er for mig et med masser af kerner. Og så må det også gerne være godt maltet - det vil sige, at det indeholder maltsirup, der er med til at gøre rugbrødet sødt og mørkt, siger han og fortsætter:

- Men det er også min erfaring, at der er meget delte meninger om rugbrødstypen, fordi øllebrød for mange er så stærkt forbundet med traditioner.

Når det kommer til øllet, har Lasse Skjønning Andersen testet flere forskellige typer mørkt øl som både stout og bock.

Men faktisk er det i hans optik den helt klassiske mørke hvidtøl, der egner sig bedst.

- Der findes ikke 100 forskellige varianter derude som med pilsner, men der findes nogle stykker, og jeg synes overordnet, at de har lidt samme smagsudtryk, siger han.

Hvis du vil have din øllebrød til at smage ekstra varm og julet, er kanel en oplagt smagsgiver, påpeger grødeksperten. Det kan også være krydderier som anis eller kardemomme.

- Alt hvad du vil putte i en gløgg, kan du i princippet også putte i øllebrød. Det er kun dit temperament, der afgør smagsprofilen. Personligt kan jeg godt lide den rimelig klassisk og så lade toppingen skeje lidt ud, siger han.

For mange er øllebrød lig med flødeskum - punktum. Men der må ifølge Lasse Skjønning Andersen gerne være lidt flere smagselementer, herunder både syre og fedme.

Syren kan eksempelvis komme fra havtorn eller en solbærkompot. Og det kan også være fra æbler, som både har noget sødt og syrligt i sig.

Det fede element kan sagtens være flødeskum, som også kan blandes med skyr. Du kan også mikse med hvid chokolade, som spiller godt sammen med solbær.

Slut eventuelt af med sprøde, karamelliserede rugbrødscroutoner på toppen, foreslår grødeksperten.

2) Kok og kogebogsforfatter Trine Hahnemann.

- Jeg elsker øllebrød, så jeg er sådan en type, der har en pose i fryseren, hvor jeg samler mine rugbrødsrester hen ad vejen. Når der er nok, kan man bare tø dem op, og så er der til øllebrød, siger hun.

Ifølge kogebogsforfatteren kan man snildt blande flere forskellige slags rugbrød.

- Alt efter hvad man er brændt inde med, så kan det meste faktisk fungere, siger hun.

Trine Hahnemann har skrevet flere kogebøger til udlandet. Her har hun sommetider helt udeladt øl i sin opskrift, og det kan man ifølge hende sagtens, da smagen i øllebrød primært kommer fra rugbrødet og det sukker, man putter i.

- Jeg bruger dog aldrig hvidt sukker. Brug hellere brun farin, en gylden sirup eller honning, foreslår hun.

Hvis du vil have en let ølsmag, kan du bruge en light pilsner, og hvis du virkelig godt kan lide smagen af øl, kan du for eksempel bruge en sød IPA, siger forfatteren.

For at pifte smagen op, kan du tilsætte citronskal og citronsaft.

- Du kan også tilsætte kanel og appelsinjuice, så får den en anden sødme og en lidt mere krydret smag. Giv eventuelt grøden et tvist med tørret frugt som dadler eller figner, siger Trine Hahnemann.

Til slut kan der toppes med appelsinfilet eller æbler eller pærer i tern.

- Generelt synes jeg, at man skal bruge de frugter, der er i sæson om vinteren, siger hun.

/ritzau fokus/