Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 14/02/2025 - 17:26

Økonomiprofessor advarede folk bag kryolitdokumentar før udgivelse

En af kilderne i kritiseret kryolit-dokumentar var kritisk over for dokumentars centrale tal før premiere.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Økonomiprofessor Torben M. Andersen, som er formand for Grønlands Økonomiske Råd, var inden udgivelsen af dokumentarfilmen "Grønlands hvide guld" kritisk over for brugen af et tal om omsætningen fra en kryolitmine.

Ifølge DR mente han, at det ville afspore debatten. Han oplyste også, at han ville gentage sin kritik, efter at dokumentaren udkom.

Det skriver DR i et dokument, hvor de beskriver arbejdsprocessen bag, som er blevet fremlagt fredag.

Ifølge DR's gennemgang skal han have stillet sig kritisk over for brugen af tallet både i forsommeren 2024 og i starten af 2025.

I dokumentaren, som er produceret for DR, hævdes det, at Danmark har haft en omsætning på op mod 400 milliarder kroner på en kryolitmine i Grønland i nutidskroner.

Førende økonomer og kritikere mener, at det i dokumentaren fremstår som om, at det er Danmarks afkast på minen - altså hvad der er tjent.

DR afviser i dokumentet, at der bliver sat lighedstegn mellem omsætning og afkast i dokumentaren.

Under arbejdet med dokumentaren var økonomiprofessoren ikke den eneste kritiske røst.

I dokumentet skriver DR, at Kasper Regenburg, som er post.doc. på CBS, blev hyret til at lave stikprøver af redaktionens måde at læse regnskaber fra kryolitselskaberne på.

Han understregede, at han ikke mente, at omsætningen var en retvisende måde at opgøre Danmarks samfundsfortjeneste.

I dokumentet om arbejdet beskriver DR, at redaktionen bag dokumentaren nåede frem til, at man ikke kunne konkludere, hvad Danmark havde fået ud af minen, men kun hvad der var blevet omsat for.

- Og så vise, at der internationalt er uenighed mellem økonomer om, hvordan man egentlig skal opgøre det økonomiske forhold, lyder det.

Torsdag forholdt nyhedsdirektør Sandy French sig til kritikken i en pressemeddelelse fra DR.

Her lød det, at man ville offentliggøre dokumentet om arbejdsprocessen torsdag, ligesom DR vil sætte gang i en gennemgang af eksternt producerede dokumentarer.

/ritzau/

Clearwater, 24/07/2025 - 20:04

Hulk Hogan er død i en alder af 71 år

Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix

Hulk Hogan var den mest profilerede wrestler i USA i 80'erne og 90'erne. Hans manager bekræfter hans død.

Den tidligere amerikanske wrestler Hulk Hogan er død i en alder af 71 år.

Det bekræfter hans manager Chris Volvo over for det amerikanske medie NBC Los Angeles.

Manageren oplyser til mediet, at Hulk Hogan var omgivet af familie, da han døde.

Ifølge mediet TMZ rykkede sundhedspersonale torsdag morgen ud til hans hjem i byen Clearwater i Florida i forbindelse med et hjertestop.

Hulk Hogans borgerlige navn er Terry Gene Bollea.

Han var i 80'erne og 90'erne den mest profilerede person i amerikansk wrestling. Og i 2009 blev han kaldt den største wrestler nogensinde af mediet BleacherReport.

Hulk Hogan har desuden medvirket i filmen "Rocky III" fra 1982, der har skuespiller Sylvester Stallone i hovedrollen.

Den tidligere wrestler har også været på forsiden af magasinerne Sports Illustrated og People Magazine.

I den seneste tid har Hulk Hogan optrådt ved flere arrangementer sammen med USA's præsident, Donald Trump.

Sidste år talte Hulk Hogan ved det republikanske konvent i Milwaukee.

- Lad Trumpmania herske igen! Lad Trumpmania gøre USA stort igen, sagde han blandt andet ved konventet.

Under talen rev han sin trøje i stykker og afslørede en rød tanktop under, hvor der stod "Trump" og "Vance".

I et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, kommenterer Trump også på Hulk Hogans død.

- Hulk Hogan var Maga (Make America Great Again, red.) hele vejen - stærk, sej, klog, men med det største hjerte.

- Han holdt en fuldstændig elektrisk tale ved det republikanske konvent, som var et af ugens absolutte højdepunkter, skriver Trump og tilføjer, at Hulk Hogan vil blive savnet.

I 2005 blev den tidligere wrestler optaget i World Wrestling Entertainment (WWE) Hall of Fame.

I et opslag på det sociale medie Instagram skriver WWE, at man er ked af at høre om Hulk Hogans død.

- En af popkulturens mest genkendelige figurer, Hogan hjalp WWE med at opnå global anerkendelse i 1980'erne.

- WWE sender sine kondolencer til Hogans familie, venner og fans, lyder det i opslaget.

For mere end et årti siden blev Hulk Hogan fjernet fra WWE Hall of Fame på grund af skandaler. Han medvirkede blandt andet i en lækket sexvideo og kom med racistiske kommentarer.

Han undskyldte efterfølgende for sine handlinger, hvorefter han blev optaget i Hall of Fame på ny.

Hulk Hogan har været gift tre gange. Med sin første kone Linda Claridge har han to børn. De blev skilt i 2007, og få år efter giftede han sig med Jennifer McDaniel.

I september 2023 blev han gift igen - denne gang med Sky Daily.

/ritzau/

Læs Mere >>

Clearwater, 24/07/2025 - 19:54

Hulk Hogan er død i en alder af 71 år

Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix

Hulk Hogan var den mest profilerede wrestler i USA i 80'erne og 90'erne. Hans manager bekræfter hans død.

Den tidligere amerikanske wrestler Hulk Hogan er død i en alder af 71 år.

Det bekræfter hans manager Chris Volvo over for det amerikanske medie NBC Los Angeles.

Manageren oplyser til mediet, at Hulk Hogan var omgivet af familie, da han døde.

Ifølge mediet TMZ rykkede sundhedspersonale torsdag morgen ud til hans hjem i byen Clearwater i Florida i forbindelse med et hjertestop.

Hulk Hogans borgerlige navn er Terry Gene Bollea.

Han var i 80'erne og 90'erne den mest profilerede person i amerikansk wrestling. Og i 2009 blev han kaldt den største wrestler nogensinde af mediet BleacherReport.

Hulk Hogan har desuden medvirket i filmen "Rocky III" fra 1982, der har skuespiller Sylvester Stallone i hovedrollen.

Den tidligere wrestler har også været på forsiden af magasinerne Sports Illustrated og People Magazine.

I den seneste tid har Hulk Hogan optrådt ved flere arrangementer sammen med USA's præsident, Donald Trump.

Sidste år talte Hulk Hogan ved det republikanske konvent i Milwaukee.

- Lad Trumpmania herske igen! Lad Trumpmania gøre USA stort igen, sagde han blandt andet ved konventet.

Under talen rev han sin trøje i stykker og afslørede en rød tanktop under, hvor der stod "Trump" og "Vance".

I 2005 blev han optaget i World Wrestling Entertainment (WWE) Hall of Fame.

I et opslag på det sociale medie Instagram skriver WWE, at man er ked af at høre om Hulk Hogans død.

- En af popkulturens mest genkendelige figurer, Hogan hjalp WWE med at opnå global anerkendelse i 1980'erne.

- WWE sender sine kondolencer til Hogans familie, venner og fans, lyder det i opslaget.

For mere end et årti siden blev Hulk Hogan fjernet fra WWE Hall of Fame på grund af skandaler. Han medvirkede blandt andet i en lækket sexvideo og kom med racistiske kommentarer.

Han undskyldte efterfølgende for sine handlinger, hvorefter han blev optaget i Hall of Fame på ny.

Hulk Hogan har været gift tre gange. Med sin første kone Linda Claridge har han to børn. De blev skilt i 2007, og få år efter giftede han sig med Jennifer McDaniel.

I september 2023 blev han gift igen - denne gang med Sky Daily.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 24/07/2025 - 09:06

FAKTA: 40 procent kvinder på deltid efter første barn

* Når det kommer til deltidsjob, er der en stor forskel mellem kønnene.

* Inden det første barn er omkring 20 procent af både mænd og kvinder ansat i et deltidsjob.

* Men for kvinderne stiger den andel til 40 procent, efter at første barn er født, mens det er uændret for mændene.

Kilde: Opgørelse fra Forsikring & Pension publiceret i oktober 2023.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 24/07/2025 - 08:00

FAKTA: Fire ud af ti kvinder på deltid efter første bar

* Når det kommer til deltidsjob, er der en stor forskel mellem kønnene.

* Inden det første barn er omkring 20 procent af både mænd og kvinder ansat i et deltidsjob.

* Men for kvinderne stiger den andel til 40 procent, efter at første barn er født, mens det er uændret for mændene.

Kilde: Opgørelse fra Forsikring & Pension publiceret i oktober 2023.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek

Privatliv