Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

08/07/2023 - 08:00

Disse to havdyr kan ødelægge din stranddag

Er du uheldig at træde på en fjæsing eller svømme ind i en brandmand, er det godt at vide, hvordan du lindrer smerten.

Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Her i Danmark er der heldigvis ikke den store fare forbundet med en svømmetur i havet, når det kommer til dyrelivet i farvandene.

Men alligevel er der to havdyr, som sagtens kan ødelægge en god dag på stranden med deres gift - vel at mærke ikke-dødelige-men-gør-stadig-nas gift.

- Der er fjæsingen og brandmanden, som man kan være uheldig at møde som badegæst her i Danmark, fortæller havekspert og marinbiolog Rune Kristiansen fra Kattegatcentret.

- Og i de seneste år har vi faktisk registeret arten "lille fjæsing", som er lidt mere giftig og mere smertefuld at blive stukket af end den almindelige fjæsing. Selvfølgelig uden at være dødelig.

Fjæsingen er en bundfisk, som skjuler sig ved at grave sig ned. Den er sammentrykket fra siden og har en lang rygfinne. Og ved de fire forreste finnestråler er der tilknyttet en giftkirtel. Den har også en kraftig pig ved gællelåget.

- Den er svær at se, og derfor kan man også komme til at træde på den. Oftest vil den dog holde afstand, hvis man kommer soppende i vandkanten, fortæller Rune Kristiansen.

Den almindelige fjæsing er mere farvestrålende end den lille fjæsing, som er mere sølvgrå.

- Hvis du bliver stukket, kan giften neutraliseres med varmt vand. Har du derfor en termokande med kaffe med på stranden, kan du bruge kaffen til at lave et varmeomslag til det berørte område ved at hælde den på noget stof.

- Sikr, at det ikke er for varmt og forårsager skoldning - omkring 45 grader er nok. Varmen smertelindrer og mindsker spredningen af giften i området, lyder det fra Rune Kristiansen

- Hold øje med, om du er allergisk. Er du også allergisk over for bistik, kan du være i samme kategori her. Bliver du svimmel, så søg læge.

Et andet dyr, du skal passe på under badeturen, er brandmanden. Normalt lever den på dybt vand, men den kan komme tæt på stranden med de rigtige vind- og strømforhold.

- En udtørret brandmand brænder ikke så meget, som en i vandet gør. Men generelt skal du passe på dens fangteråde, som den bruger til at fange bytte med.

- Her sidder nemlig giftceller, som får vores hud til at svie, fortæller Rune Kristiansen.

Et godt middel mod smerten er at skrabe trådende af huden med et dankort, æggen af en kniv eller for eksempel en ispind. Skyl efter med saltvand. Du kan også neutralisere giften med eddike, lyder det fra marinbiologen.

Er du uheldig og kommer i karambolage med en fjæsing eller en brandmand, kan du søge hjælp hos livredderne.

- Her vil vi blandt andet kunne give smertelindring til dem, som har brug for det, fortæller kystlivredningschef Anders Myrhøj fra TrygFonden Kystlivredning.

- Derudover advarer vi badegæster med flag og skilte - eksempelvis når vi ved, at der er mange brandmænd i havet, siger han.

De flag og skilte, du skal holde øje med er det røde, rød-gule og det gule.

De røde betyder, at badning kan være livsfarligt, og at det frarådes. Oftest er det på grund af store bølger eller farlig strøm.

De gule betyder, du skal være særligt opmærksom. Eksempelvis på grund af bølger, strøm, fralandsvind, brandmænd eller andre lokale forhold.

De rød-gule betyder, at livredderposten er åben, og at du skal udvise almindelig opmærksomhed, når du bader.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek