København, 08/07/2025 - 08:25
Jurister uddannet i Grønland kan nu søge job i hele rigsfællesskabet
Undersøgelse peger på retssikkerhedsproblemer i Grønland. Nu får jurauddannelse anerkendelse af ministerium.
Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Kandidater i jura fra Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, kan nu søge stillinger på lige fod med uddannede i Danmark og Færøerne.
Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.
I 2024 blev der oprettet en kandidatuddannelse i jura i Nuuk, og den har denne sommer fået Justitsministeriets anerkendelse.
Det betyder, at den grønlandske jurauddannelse giver adgang til stillinger som dommer, advokat og anklager både i Grønland og Danmark.
Anette Storgaard, som er afdelingsleder for jurauddannelsen, glæder sig over anerkendelsen.
- Det her er en milepæl for jurauddannelsen på Ilisimatusarfik - og et vigtigt skridt mod lige muligheder i hele rigsfællesskabet, siger hun i en pressemeddelelse.
Advokatrådet fastslog i en undersøgelse offentliggjort i 2024, at der er problemer med retssikkerheden i Grønland, hvor store afstande og tyndt befolkede områder skaber udfordringer. Undersøgelsen fremhæver blandt andet, at der er brug for flere jurister.
Ifølge foreningen giver jurauddannelsen håb om, at der kan ske forbedringer.
Anerkendelsen af uddannelsen kommer efter "flere års tæt dialog", hvor det grønlandske universitet har "dokumenteret indhold og kvalitet i den grønlandske jurauddannelse". Det skriver universitetet i pressemeddelelsen.
Der er i øjeblikket knap 50 studerende tilknyttet jurastudiet i Grønland. De første kandidater ventes at blive uddannet i sommeren 2026, skriver Sermitsiaq.
Til det grønlandske medie siger Ida-Marie Rasmussen, som er kandidatstuderende, at det er "utroligt godt", at uddannelsen sidestilles med den danske.
- Man kan blive tæt ved sin familie, og derudover så får vi uddannet nogle jurister, der i højere grad har taget udgangspunkt i det grønlandske samfund igennem deres uddannelse, siger hun.
Det grønlandske retssystem har traditionelt set i vidt omfang baseret sig på et lægmandssystem, hvor hverken dommere, forsvarere eller anklagere er uddannede jurister.
Det er ifølge Advokatsamfundet fortsat tilfældet, men der er i senere år sket en opkvalificering gennem specialiserede uddannelsesforløb for kredsdommere og autoriserede forsvarere.
/ritzau/