Simon Kvamm har rundet de 50 år, og multikunstneren bliver ved med at finde på nye projekter igen og igen og …

- Jeg har været i gang i den her branche i 25 år nu og har en fornemmelse af at stå et sted, hvor jeg bruger min erfaring og min position på en måde, jeg kan blive inspireret af, siger Simon Kvamm.

På sin runde fødselsdag 18. februar annoncerede han, at han i 2025 indleder en kirketurné, hvor han vil spille sange fra sit omfattende bagkatalog.

Den første koncert bliver i Randers 23. oktober, mens man aktuelt hver fredag kan følge Simon Kvamm i dommerstolen i "X Factor".

Ud over tv og turné drømmer den erfarne musiker stadig stort.

- Jeg føler, at der er nye projekter og nye territorier, jeg ikke har fået undersøgt endnu, som jeg glæder mig til også at gå ind i og prøve af, fortæller Simon Kvamm og fortsætter:

- Der er stadig masser af sult på ting, jeg ikke har oplevet, her fra min position midt i livet.

Og hvor Simon Kvamm er erfaren inden for den rendyrkede musikalske performance, har han også et ønske om fortsat at eksperimentere i fremtiden.

Eksempelvis afslører han en drøm om på et tidspunkt selv at lave en musical.

- Det er jo en genre, som jeg egentlig aldrig har brudt mig særligt meget om. Og det mishag i mig synes jeg, gør det supertiltrækkende, siger han.

Han ved ikke, hvad en eventuel musical vil skulle handle om. Men han er sikker på, at han selv ville skrive den.

Tidligere har Simon Kvamm udgivet et soloalbum med titlen "Vandmand" i 2017. Han er desuden forsanger i musikgrupperne Nephew, De Eneste To og Hugorm.

Ud over den succesfulde musikkarriere har Simon Kvamm været medskaber af satireprogrammet "Drengene fra Angora" og DR-serien "Guru", som han begge også medvirker i.

Lige nu er meget af Simon Kvamms fokus rettet mod liveshows i "X Factor", hvor han er dommer sammen med Oh Land og Thomas Blachman.

Det er tredje år, at han er dommer i programmet, og det har indtil videre været med stor succes, da han har stået bag vinderen i de foregående to sæsoner.

"X Factor" kan ses hver fredag klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.

/ritzau/

På kvindernes internationale kampdag 8. marts kan Nørrebro Teater i København præsentere en stjernespækket satsning, der vil give den modne kvindes fortælling en renæssance.

Ind på scenen træder Matador-legenderne Sonja Oppenhagen, Kirsten Olesen, Ulla Henningsen og Rikke Wölck sammen med Birgitte Raaberg, Pia Rosenbaum, Jannie Faurschou, Ann Hjort, Hanne Hedelund og Marianne Mortensen.

De er alle over 67 år, og det er deres erfaringer, oplevelser, drømme og visioner, der bliver omdannet til forestillingens dramaturgi og tekst.

Det oplyser Nørrebro Teater i en pressemeddelelse.

- "Renæssance" er en forestilling om at holde fast i sit værd og sin styrke og om at insistere på at indtage en relevant plads i samfundet, lyder det.

- Med "Renæssance" ønsker Nørrebro Teater at formindske afstanden mellem den fortælling, medierne og fiktionen giver os om de ældre kvinder - og den fortælling, de har om deres eget liv.

Ud over skuespillernes egne input har Nørrebro Teater haft samtaler med 50 kvinder i pensionsalderen, og deres fortællinger udgør forestillingens fundament, lyder det videre.

- Forestillingen er en kunstnerisk undersøgelse af aldringens vilkår og samfundets værdisætning af ældre - og samtidig også et kunstnerisk indspark i den offentlige debat, der bringer ældre kvindelige skuespillere tilbage i rampelyset, tilføjer Nørrebro Teaters kunstneriske direktør, Jennifer Vedsted Christensen, i pressemeddelelsen.

"Renæssance" får premiere 14. februar 2026.

/ritzau/

* Løbebegivenheder bliver udsolgt på rekordtid og med flere løbere end før. Danske løberekorder, der har stået i årtier, bliver slået på stribe.

* Inden for det seneste år er der blevet slået danske rekorder i fem kilometer på stadion, ti kilometer landevejsløb, halvmaraton og maraton. De tre sidstnævnte rekorder er sat af den aarhusianske løber Jacob Simonsen, mens førstnævnte blev slået af Joel Ibler Lillesø.

* Det første maraton i København var i 1980. Dengang løb 995 mennesker de 42,2 kilometer gennem København. I 2024 var der 16.363 løbere til Københavns maraton.

* Københavns halvmaraton 2025 blev udsolgt på 2 timer og 20 minutter.

* I 2026 skal Danmark være vært for verdensmesterskaberne i distancerne halvmaraton, fem kilometer og en mil.

Kilder: cphhalf.dk, copenhagenmarathon.dk og statletik.eu.

/ritzau fokus/

Udsolgt, udsolgt, udsolgt og udsolgt.

Arrangørerne bag København maraton, Royal Run, halvmaraton i Aarhus og København melder alle udsolgt.

Mange løbere ender dog med en skade enten til træning eller løbene. Helt op til 70 procent af løbere bliver skadet i løbet af et år. Det fremgår af Patienthåndbogen på sundhed.dk. Af de mere hyppige skader ses knæskader.

Dansk landstræner i mellem- og langdistanceløb Kersti Jakobsen forklarer, at det ofte er hos nye løbere, knæproblemerne opstår, da de presser sig selv for hårdt.

- De gode løbere har trænet i mange år for at kunne holde til de mange kilometer, og det glemmer eller springer mange nye løbere over, siger hun.

For ligesom Rom ikke blev bygget på én dag, så kræver det også flere års træning at blive god til løb.

Det tager tid for senerne at blive stærkere, mens ens iltoptagelse hurtigere forbedres.

Derfor skal man langsomt bygge på i både tempo og antal kilometer for at undgå langvarige knæskader. Det er primært ved senerne, Kersti Jakobsen ser skaderne opstå.

- Hvis man tror, at man er stærk nok til at fylde på i tempo og kilometer, så risikerer man, at det går galt, da senerne og knoglerne ikke er blevet stærkere, fortæller hun.

Claus Hechmann, der er eliteløbetræner og indehaver af Hechmann Sport, ser samme tendenser, hvor intensitet og volumen skaber overbelastningsskader.

Han mener, at gåtræning kan være vejen frem for at forebygge skader, da det stimulerer knæ, fødder og ankler.

- Det kan være bedre at gå og langsomt vænne sig til at løbe. Man siger, det tager fire til fem gange så lang tid at styrke sener og vævet, som det gør at øge sin kondition. For nogle vil det altså tage tre til seks måneder, før de er klar til at løbe, siger han.

Han forklarer, at en fordel ved gåtræning er, at man undgår svævefasen i løb, hvor benene ikke har kontakt med jorden. Denne fase er hård, da man rammer underlaget med to til tre gange sin kropsvægt.

- Hvis man går i længere tid, inden man begynder at løbetræne, så undgår man opstartsproblemer eller vedvarende problemer, som kan være svære at komme af med, siger han og fortsætter:

- Mange laver intervaltræning, hvor de skifter mellem hurtigt løb og gåtræning. Det giver med næsten garanti problemer for akillessenerne, skinnebenene og knæene, hvorimod hvis de løber langsomt og går, så bygger de op til at kunne holde til mere træning, siger han.

Claus Hechmann vil gerne sprede budskabet, at gåtræning ikke kun er for ældre og overvægtige.

- Nogle begynder på løb, selv om de egentlig ikke har lyst til det, men gør det, fordi de tror, det er vejen til god form. Det behøves slet ikke. Man kommer også i bedre form af at gå, siger han.

Claus Hechmann fortæller, at hvis løbeskaden er sket, så er gåtræning den bedste alternative træning, hvis man ikke har smerter. Ellers kan man cykle, hoppe på stepmaskinen eller crosstraineren.

Problemet kommer dog, når man vil tilbage til løb, da knæene er mere udsatte end i de andre sportsgrene.

- I løb springer man, hvilket gør, at man skal starte langsomt, da det ikke er det samme som eksempelvis cykeltræning, siger han.

/ritzau fokus/