' /> '> Brandvæsen undersøger muligt farligt materiale ved Pentagon
Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 11/06/2026 - 18:29

Brandvæsen undersøger muligt farligt materiale ved Pentagon

Unavngivne kilder oplyser til CNN, at "flask alarm" er årsag til nedlukning i USA's forsvarsministerium.

Daniel Slim/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Brandvæsnet er torsdag til stede ved det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i forbindelse med en hændelse vedrørende farligt materiale.

Det skriver Arlington brand- og redningsmyndighed i et opslag på X.

Det er endnu ikke oplyst, hvad materialet mere konkret er.

Unavngivne kilder oplyser til CNN, at en "falsk alarm" er årsag, men det er endnu ikke officielt bekræftet.

En talsperson for ministeriet oplyste tidligere i en e-mail til Reuters, at Pentagon opfangede "luftkvalitetsproblemer", og at de nødvendige forholdsregler er blevet taget, indtil omfanget af problemerne står klart.

- Pentagon har avancerede systemer, der skal sikre bygningens og de tilstedeværendes sikkerhed. Disse systemer har registreret et problem med luftkvaliteten, som nødvendiggør forebyggende foranstaltninger, indtil vi har fastslået problemets omfang, sagde talspersonen, Sean Parnell.

- Ministeriet udfører almindelige sikkerhedsprotokoller, herunder en ordre om at søge ly, hvor man er, i de berørte områder. Beredskabsteams er på plads og klar til at yde støtte til de tilstedeværende i bygningen, lød det videre til Reuters.

Unavngivne kilder oplyste desuden til CNN, at flere etager var blevet lukket og tømt for personale i forbindelse med hændelsen.

I en besked sendt fra ministeriets sikkerhedsteam lød det også, at yderligere test var nødvendige, og at disse kunne tage en til to timer, skrev det amerikanske medie.

En unavngiven kilde oplyste, at politiet var til stede i bygningen og "bar gasmasker og fuldt kemisk beskyttelsesudstyr".

/ritzau/

TjekDet - faktatjek