Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/06/2024 - 10:58

TV 2 lægger husorkester på is: Afventer undersøgelse

The Antonelli Orchestra kan ikke optræde på TV 2, mens undersøgelse af "Toppen af poppen" foregår.

Af: /ritzau/

Det er indtil videre slut med at optræde på TV 2 for bandet "The Antonelli Orchestra".

Det siger programdirektør Dorthe Tirstrup fra TV 2 i forbindelse med anklagerne om krænkende optræden af orkesterleder Claes Anthonsen i forbindelse med optagelserne af tv-programmet "Toppen af poppen".

Anklagerne blev fremsat i DR-dokumentarserien "Sexisme i musikbranchen".

TV 2 har bedt produktionsselskabet Mastiff om at igangsætte en undersøgelse af, hvad der reelt er foretaget i forbindelse med optagelserne.

- På baggrund af det, som kvinder i dokumentaren modigt har stillet sig frem og fortalt, mener vi, at der er brug for at lave en dyberegående undersøgelse af, hvad omfanget har været af den krænkende kultur på "Toppen af poppen".

- Vi har derfor bedt Mastiff om at igangsætte en ny undersøgelse, der dels går tilbage i tiden, dels har et bredere perspektiv - og altså ikke kun undersøger kapelmesterens adfærd og rolle, siger Dorthe Tirstrup i et skriftligt svar.

Indtil resultatet af undersøgelsen foreligger, vil "The Antonelli Orchestra" ikke være at finde på TV 2's kanaler - heller ikke, når "Vild med Dans" løber hen over skærmen til efteråret.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek