Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Kandestederne, 04/08/2026 - 20:41

Gople fra varme verdenshave er skyllet i land i Jylland

Det er sjældent, at der bliver registreret fund af bidevindsejlere i Danmark, fortæller chefbiolog.

Af: /ritzau/

Goplen bidevindssejler, som normalt svømmer rundt i de varmere dele af oceanerne og i Middelhavet, er skyllet op på stranden flere steder i Nordjylland.

Det oplyser Nordsøen Oceanarium i Hirtshals på sin hjemmeside.

- Det er sjældent, at der bliver registreret fund af bidevindsejlere i Danmark, siger akvariets chefbiolog, Kristina Ydesen, i nyheden.

- Det er formentlig særlige vind- og strømforhold, der har ført dem helt herop fra Middelhavet, og det er et ret spektakulært syn at se dem i vandkanten.

En bidevindssejler er ikke farlig og brænder ikke som en brandmand. Man kan dog godt opleve lidt irritation og kløe, hvis man rører ved den, lyder det fra Nordsøen Oceanarium.

RITZAU

TjekDet - faktatjek