Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/12/2024 - 11:00

Sirener og blå blink: Sådan forholder du dig

Hvis alle følger de samme retningslinjer, glider det lettest muligt for udrykningskøretøjerne.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Baaabuuu-baaabuuu.

Den umiskendelige lyd af sirener sender dit blik på en lynhurtig jagt efter de blå blink. Og så er det bare med at komme af vejen.

I færdselsloven står der, at du skal gøre plads for udrykningskøretøjer. Men det er faktisk ikke nærmere specificeret hvordan. Der er dog nogle anbefalinger til lettest at bane vejen.

Københavns Vestegns Politi lavede i 2023 en forsøgsordning med at lave en såkaldt udrykningskorridor, som er en smutvej, når trafikken på motorvejen går meget langsomt eller står helt stille.

- Der har været positive tilbagemeldinger, og det er noget, man sagtens kan tage til sig, fortæller Christian Berthelsen fra Rigspolitiet.

Metoden går ud på, at bilisterne i yderste venstre spor trækker lidt længere mod venstre, mens alle andre spor trækker mod højre. På den måde opstår der en vej imellem, som udrykningskøretøjerne kan bruge.

Det er dog ikke en officiel regel, så hold øje med, hvordan den øvrige trafik flytter sig, lyder rådet.

Hos Region Hovedstadens Akutberedskab oplever de metoden som en hjælp, fortæller direktør Thomas Reimann.

- Når man holder i kø på motorvejen, og der kommer udrykningskørsel bagfra, så vil vi meget gerne have folk til at hjælpe os med at lave en udrykningskorridor, for ellers kan det være ret svært at komme igennem, fortæller Thomas Reimann.

Når der har dannet sig et spor ned igennem, og et udrykningskøretøj har passeret, må man også meget gerne holde formationen lidt endnu, i stedet for fluks at finde tilbage i banerne.

- For der kommer oftest flere udrykningskøretøjer, forklarer Thomas Reimann.

At akutberedskabet foretrækker udrykningskorridoren frem for eksempelvis nødsporet, skyldes, at der ikke nødvendigvis er fri passage.

- I nødsporet kan der holde en havareret bil eller ligge noget vraggods. Med udrykningskorridoren ved vi, at der er fri bane, så derfor er det nemmere for os at glide igennem, siger han.

Forløber trafikken uden problemer på motorvejen, skal du til gengæld ikke kaste dig ud i den manøvre, men bare trække helt ud til højre for at give plads.

Og så har Thomas Reimann faktisk en lille bøn:

- Man må gerne bruge sit blinklys og vise, at man holder til højre, for så ved chaufføren af udrykningskøretøjet, at man har set det og giver plads, siger direktøren for Region Hovedstadens Akutberedskab og fortsætter:

- Nogle har det også med at ligge i midten på en tresporet motorvej, selv om der er frit til højre for dem. Der ville vi sætte stor pris på, at man trækker helt ud til højre, for så er vi også sikre på, at vi har noget manøvrerum, hvis der skulle ske noget uventet.

Er der i stedet tale om, at du kører inde i byen, når du hører sirenerne, handler det om at give plads ved at køre frem og trække til højre.

- Kør frem og så ud til siden, så dem bagved også har mulighed for at trække ind til siden, og brug dit blinklys for at vise, at du drejer ind. Og så skal man holde stille. Det sætter vi altid pris på, for så ved vi også, at man har set os, siger han.

/ritzau fokus/

København, 03/12/2025 - 11:31

Maudes og Ingeborgs Matador-kjoler kommer på auktion

Per Pejstrup/Ritzau Scanpix

"Matador"-fans kan byde på Maudes kjoler og andre kostumer fra tv-serien, når Bruun Rasmussen holder auktion.

Fans af tv-serien "Matador" får chancen for at give sig selv en julegave.

Det sker, når Auktionshuset Bruun Rasmussen 8. december sætter 12 originale kostumer fra den folkekære serie under hammeren.

Det skriver auktionshuset i en pressemeddelelse.

Matador-tilhængere kan således blive ejere af kjoler, frakker og skjorter, som i serien blev båret af Maude Varnæs og Ingeborg Skjern.

Til de festlige lejligheder er der blandt andet en kjoledragt til salg, som blev båret af skuespiller Ghita Nørbys karakter, Ingeborg Skjern, i det 24. og sidste afsnit af serien.

Hvis kostumerne skal bruges i den mere rolige og afslappende afdeling, er der også et sæt pyjamasbukser på auktion, som er brugt af Gitte Graa, der i serien spilles af skuespiller Susse Wold.

Pyjamasbukserne optræder i afsnit otte og ni inde i familien Varnæs' dagligstue.

Kostumerne, der kommer på auktion fra forfatteren Lise Nørgaards populære univers, er vurderet til at have en værdi på mellem 8000 kroner og 10.000 kroner per genstand.

Det er dansk-svenske Ulla-Britt Söderlund, der sammen med Nordisk Films daværende kostumechef Ulla Houmann stod bag seriens kostumer.

Arbejdet bestod i at sikre, at farverne og materialerne underbyggede både karakterernes personlighed og samfundsstatus, skriver auktionshuset i pressemeddelelsen.

Ulla-Britt Söderlund vandt i 1976 en Oscar for at have skabt de bedste kostumer med sit arbejde på filmen "Barry London".

Ud over "Matador" er der også sat kostumer fra DR-serien "Krøniken" og Dirch Passer-filmen "Mafiaen - det er osse mig" til salg på auktionen.

Auktionen foregår via auktionshusets hjemmeside. Bruun Rasmussen tilbyder, at interesserede købere kan komme forbi for at se nærmere på kostumerne.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 03/12/2025 - 08:37

Maude og Ingeborgs Matador-kjoler kommer på auktion

Matador-fans kan byde på Maudes kjoler og andre kostumer fra "Matador" når Bruun Rasmussen holder auktion.

Fans af tv-serien "Matador" får chancen for at give sig selv en julegave.

Det sker, når Auktionshuset Bruun Rasmussen 8. december sætter 12 originale kostumer fra den folkekære serie under hammeren.

Det skriver auktionshuset i en pressemeddelelse.

Matador-tilhængere kan således blive ejere af kjoler, frakker og skjorter, som i serien blev båret af Maude Varnæs og Ingeborg Skjern.

Det ville formentlig få selv Misse Møhge til at nikke anerkendende.

Til de festlige lejligheder er der blandt andet en kjoledragt til salg, som blev båret af skuespiller Ghita Nørbys karakter Ingeborg Skjern i det 24. og sidste afsnit af serien.

Hvis kostumerne skal bruges i den mere rolige og afslappende afdeling, er der også et sæt pyjamasbukser på auktion, som er brugt af Gitte Graa, der i serien spilles af skuespiller Susse Wold.

Pyjamasbukserne optræder i afsnit otte og ni inde i familien Varnæs' dagligstue.

Kostumerne, der kommer på auktion fra forfatteren Lise Nørgaards populære univers, er vurderet til at have en værdi på mellem 8000 kroner og 10.000 kroner.

Det er dansk-svenske Ulla-Britt Söderlund, der sammen med Nordisk Films daværende kostumechef Ulla Houmann stod bag seriens kostumer.

Arbejdet bestod i at sikre, at farverne og materialerne underbyggede både karakterernes personlighed og samfundsstatus, skriver auktionshuset i pressemeddelelsen.

Ulla-Britt Söderlund vandt i 1976 en Oscar for at have skabt de bedste kostumer med sit arbejde på filmen "Barry London".

Ud over "Matador" er der også sat kostumer fra DR-serien "Krøniken" og Dirch Passer-filmen "Mafiaen - det er osse mig" til salg på auktionen.

Auktionen foregår via auktionshusets hjemmeside. Bruun Rasmussen tilbyder, at interesserede købere kan komme forbi for at se nærmere på kostumerne.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 03/12/2025 - 08:00

FAKTA: Engagér dig i dit barns digitale liv

* Det digitale liv kan have lige så stor indflydelse på dit barns liv som andre fritidsinteresser. Spørg ind til, hvad der er spændende og sjovt, men også, hvad der kan være ubehageligt.

* Vær med til at strukturere dit barns digitale vaner på samme måde, som du gør med andre hverdagsaktiviteter. Sæt en ramme for dit barns digitale hverdag.

* Sluk for elektroniske devices i god tid inden sengetid.

* Vis interesse i skolens arbejde med børnenes digitale dannelse. Det kunne for eksempel være at tale med andre forældre til møder eller bringe det op for skolens bestyrelse.

* Opfordr gerne til, at både den sociale og refleksive del af den digitale dannelse øges.

Kilde: Børns Vilkår.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 03/12/2025 - 08:00

Når TikTok overtager: Sådan kan du hjælpe dit barn uden forbud

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Skærmtid fylder blandt unge. Hvis du frygter, at dit barn er fanget i TikTok-fælden, bør du tage en dialog, inden du gennemtvinger en kold tyrker.

Hvis du mistænker, at din teenager bruger for meget tid på telefonen, er du ikke den eneste.

Ifølge en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bruger unge mellem 13 og 17 år i gennemsnit over to en halv time om dagen på sociale medier.

Så der er altså noget om snakken, mener digital medieekspert hos Børns Vilkår Melissa Vardy.

- Apps som TikTok designer en slags evighedsalgoritme, der både bygger på dine interesser, og hvem du følger. Det betyder, at du kan blive fastholdt i timevis, fordi du hele tiden kan blive fodret med mere målrettet indhold, siger hun og fortsætter:

- På den måde bliver vi introduceret til begrebet "doomscrolling", hvor du fortsætter med at bladre gennem dit feed, fordi det skaber et dopaminrush i hjernen, som hele tiden vil have mere.

Ifølge Melissa Vardy kan det både gå ud over koncentrationsevnen og give søvnbesvær, hvis man stirrer for meget ind i skærmen inden sengetid.

På smartphones kan forældre sætte begrænsninger for skærmtid og sågar blokere brugen af bestemte apps fuldstændig.

Det vil naturligvis sætte en brat stopper for skærmtiden, men spørgsmålet er, om det er det rigtige at indføre et regulært TikTok-block.

Ifølge Merete Dalsgaard, der er fagkonsulent og projektleder ved Center for Digital Pædagogik, gør du klogere i at tage en grundig snak med dit barn, før du går drastisk til værks.

- Som forælder har du et stort ansvar for at regulere dit barns digitale liv. Hvis du indfører en masse regler uden nogen form for inddragelse, risikerer du, at barnet ikke selv lærer at træffe sunde beslutninger.

- Det er altid det bedste at tage en snak i stedet for at trykke på sluk-knappen. Spørg, hvad barnet får ud af at være på TikTok, og hvad der er spændende ved det. Meget på samme måde, som når du spørger, hvordan det er gået i skolen, siger hun.

Hun opfatter, at snakken om brug af skærme i flere familier ofte ender som en restriktiv monolog frem for en konstruktiv dialog.

Derfor vil det give mening at starte med at tale om, hvilke familieoplevelser skærmen kommer i vejen for. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at man som forælder sender et godt signal som forbillede, fortæller hun.

- En pige i 3. klasse fortalte mig engang, at hun ville ønske, at det kunne lade sig gøre at se en film derhjemme, uden at mor og far skulle sidde med mobilen fremme i sofaen undervejs, siger Merete Dalsgaard og fortsætter:

- Forældrene vil altid være barnets største forbilleder, og det er vigtigt at sende signaler om de værdier, som du ønsker, dit barn skal leve efter. Det nytter ikke, at mor og far selv sumper foran skærmen hele tiden, hvis de har sat begrænsninger for barnet.

Hvis man efter en snak med sit barn vurderer, at det er nødvendigt at gøre noget, forklarer Melissa Vardy, at der er andre veje end at blokere apps for bestandig.

- Sociale medier giver mange børn en følelse af fællesskab. Man kan nok sammenligne det lidt med, når voksne smalltalker ved kaffemaskinen, og det er nemt at fornemme, hvis der er noget, der er gået din næse forbi.

- I telefonens indstillinger eller ved brug af andre apps kan du sætte en begrænsning for, hvor mange timer om dagen dit barn kan være på sociale medier. På den måde kan du hjælpe dit barn med at styre sit tidsforbrug - men husk at tage barnet med på råd, fortæller Melissa Vardy.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek