Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/09/2026 - 15:11

Danmark støtter fælleserklæring om handelsrestriktioner mod Israel

Trods støtte til restriktioner på handel med israelske bosættere vil regeringen ikke tage skridtet selv.

Af: /ritzau/

En gruppe på 12 vestlige lande, herunder Danmark, har tirsdag udsendt en erklæring, hvor de lægger pres på Israel.

Landene kræver et omgående stop for yderligere bosættelser på Vestbredden.

Det fremgår, at de 12 lande støtter handelsrestriktioner over for varer fra israelske bosættere.

Dog deler landene sig mellem nogle, som indfører restriktioner og andre, som blot støtter dem, eller overvejer at indføre restriktioner.

Danmark følger EU's linje, og i EU er medlemslandene ikke enige om handelsrestriktioner.

Den danske regering vil presse på i Bruxelles, lyder det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

- Israels bosættelsespolitik er ulovlig og underminerer tostatsløsning. E1-planerne er uacceptable. Danmark vil sammen med en række lande fortsat arbejde for konkrete EU-tiltag mod handel med bosættelsesvarer, siger Lars Løkke Rasmussen (M) på Udenrigsministeriets X-profil.

RITZAU

TjekDet - faktatjek