Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/04/2024 - 10:00

Klimaforandringer påvirker havekalenderen

Våde vintre og tørre somre skaber nye rutiner for landets haveejere, der nu må beskære roser før tid og vente tålmodigt på, at jorden kan graves i.

Matthias Bein/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Regn med, at intet er, som det plejer.

Den huskeregel bør enhver med grønne fingre skrive sig bag øret. For klimaforandringerne rusker i disse år godt og grundigt op i, hvordan livet i haven tager sig ud.

- Tidspunkter for beskæring har for eksempel rykket sig, fortæller Louise Møller, der er havefaglig rådgiver og redaktør hos Haveselskabet.

Hvor det før var kutyme at give roserne en tur med havesaksen på dronning Margrethes fødselsdag i midten af april, giver det i dag bedre mening at gøre det langt tidligere.

- Vi har set, at fordi vi har haft mildere vintre, så kommer planterne lidt tidligere i gang med at sætte nye skud, og derfor anbefaler vi nu, at roserne beskæres allerede i slutningen af marts, siger Louise Møller.

Omvendt er der nogle gøremål, du måske må udskyde, som du plejer at kunne gå i gang med i foråret. Det kan være at grave i jorden og plante nyt her i kølvandet på en våd vinter.

Bor du et sted med lerjord, kan den nemlig have suget så meget vand til sig, at den ikke er egnet til at plante i eller rode rundt i.

- Man skal passe rigtig meget på med at tænke, at nu er det forår, og så er det tid til at begynde at rode rundt i jorden, siger Louise Møller og forklarer, at strukturen i jorden kan blive ødelagt af at blive gravet i, når den er for våd.

Den vandmættede jord påvirker også nemt tidsplanen for dig, der skal anlægge en ny have om vinteren eller i det tidlige forår. Det fortæller Jeanette Thysen, der arbejder som selvstændig have- og landskabsarkitekt hos Det Gode Haveliv.

- Det er utroligt vanskeligt at komme i jorden nogle steder. Der kan for eksempel dukke nye vandhuller op, som gør, at man ikke kan anlægge det, man havde tænkt sig, siger hun.

Hvor haven bliver udsat for store mængder nedbør om efteråret og vinteren, er tørke en problematik, der præger forårs- og sommermånederne. Og det gør, at du måske må revurdere, hvilke planter der skal gro ude i din have.

- Klimaforandringerne vil påvirke vores plantevalg, fordi planterne skal kunne klare større ekstremer i forhold til både vand og tørke, lyder det fra Jeanette Thysen.

Her bliver det ifølge både hende og Louise Møller fra Haveselskabet afgørende at plante mange forskellige slags planter.

- Hvis du har mange forskellige planter, vil der altid være nogle, der klarer den. Man spreder altså risikoen ved at have mange forskellige planter i sin have, siger Louise Møller.

Ud over valg af planter mener hun, at de tørre somre kræver, at du tænker over, hvordan du kan skabe skygge i haven, og hvordan du eventuelt kan indsamle regnvand i løbet af året, der kan bruges til at vande, når tørken rammer.

Nogle af problemerne, som tørken bringer med sig, er der dog ikke andet for end blot at acceptere, siger Louise Møller. Det gælder for eksempel den gule græsplæne.

- Vi må leve med, at græsset ikke er grønt hele året. Og går det ud, må vi så noget nyt. For det er spild af vand at vande græsplænen, siger hun.

Når efteråret atter melder sin ankomst, vil dine gøremål i haven være påvirkede af, at der går længere tid end tidligere, før temperaturen når ned under nul grader.

- Det kan have betydning for, hvor længe vi kan dyrke i drivhuset og køkkenhaven, og hvornår vi skal forberede haven på vinter, fortæller Louise Møller og uddyber:

- Førhen var det gerne i slutningen af oktober. Nu er vi nærmere i slutningen af november.

De milde vintre betyder også, at de sarte planter, der skal beskyttes mod hård frost, ikke behøver at blive dækket til før i januar.

/ritzau fokus/

København, 17/04/2025 - 12:31

Forfatter hædres med Karen Blixen-pris på 50.000 kroner

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- En historiefortæller af højeste karat, lyder det om forfatteren Ida Jessen, der modtager Rungstedlundprisen.

Forfatteren Ida Jessen modtager Rungstedlundprisen 2025.

Det oplyser Karen Blixen Museet i Rungsted i en pressemeddelelse.

Prisen på 50.000 kroner er en anerkendelse af et "markant forfatterskab i den store nordiske fortælletradition", fremgår det af meddelelsen.

Ida Jessen debuterede i 1989 og har siden udgivet en lang række børnebøger, noveller og romaner.

Gennem årene har hun modtaget adskillige priser for sine bøger.

Formand for Rungstedlundfonden Michael Bjørn Nellemann ser en vis lighed mellem Ida Jessen og Karen Blixen, når det gælder valget af emner:

- Karen Blixens fortællinger kredser om skæbnesvangre begivenheder og afgørende livsvalg.

- Ida Jessen er på samme måde optaget af menneskers måde at møde livets store udfordringer på.

- Hendes omfattende forfatterskab har som Blixens både dybde og bredde og vidner om en historiefortæller af højeste karat, der gør hende til en fortjent modtager af Rungstedlundprisen, lyder det i motiveringen for prisen.

Karen Blixen stiftede Rungstedlundfonden i 1958 under en radiotale til sine mange lyttere på Danmarks Radio.

Med opbakning fra sine søskende donerede hun sit barndomshjem, Rungstedlund i Nordsjælland, og forfatterrettigheder til fonden.

Rungstedlundprisen uddeles til en kulturpersonlighed, der "har ydet en speciel indsats inden for et af de felter, der interesserede Karen Blixen, eller som på anden måde har markeret sig på Blixensk vis", fremgår det af meddelelsen.

Prisen er tidligere gået til blandt andre skuespilleren Meryl Streep, der spillede rollen som Karen Blixen i dramaet "Mit Afrika" fra 1985.

Også danske forfattere som Suzanne Brøgger, Thorkild Bjørnvig og Tom Buk-Swienty er blandt modtagerne af prisen.

Selve prisuddelingen finder sted 12. september 2025.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/04/2025 - 11:57

Dronning Margrethe pustede 85 lys ud i fødselsdagslagkage

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kongehuset deler billeder af den private fejring af dronning Margrethes 85-års fødselsdag på Fredensborg Slot.

Kongehuset har torsdag delt flere billeder fra fejringen af dronning Margrethes 85-års fødselsdag.

Her kan man blandt andet se, at dronningen puster 85 lys ud i en stor fødselsdagslagkage.

Det skete på dronningens fødselsdag, onsdag 16. april, under en middag i Kuppelsalen på Fredensborg Slot.

Kongeparret var værter for fødselsdagsmiddagen, der var et privat arrangement.

Billederne er blevet delt af kongehusets profil på det sociale medie Instagram.

Det fremgår af opslaget, at dronningen under middagen blev overrasket af Sankt Annæ Pigekor.

Desuden opførte Pantomimeteatret uddrag fra balletten "Klods Hans", hvor dronningen selv har været kostumedesigner.

Bordet var dækket med nyudsprungne grene og pyntet med påskeæg, som dronningen selv har dekoreret gennem årene.

Dronningens fødselsdag blev lidt af et tilløbsstykke foran Fredensborg Slot, hvor en større folkemængde var mødt op for at markere dagen.

Klokken 12 trådte hun ud på trappen foran slottets hovedindgang sammen med kongeparret, deres børn og flere andre medlemmer af den kongelige familie.

Modtagelsen skete til lyden af klapsalver og en fødselsdagskoncert, som blev fremført af Den Kongelige Livgardes Musikkorps i den indre slotsgård.

Dronningens fødselsdag er den anden, siden hun under sin nytårstale i 2023 til stor overraskelse fortalte, at hun ville overlade tronen til sin søn.

Tidligere var der tradition for store fejringer på dronningens runde og halvrunde fødselsdage.

Men onsdag var der tale om en nedtonet fejring, fortalte Thomas Larsen, der er forfatter til flere bøger om dronning Margrethe og kongehuskommentator på DR.

- Hun har overladt den store scene til kong Frederik og dronning Mary. Det er dem og deres børn, der skal have opmærksomheden, mens hendes egen rolle er som pensionist.

Dagen forinden var prinsesse Isabella blevet fejret med en festforestilling på Det Kongelige Teater med indslag fra blandt andre sangeren Medina og bandet Scarlet Pleasure.

1000 unge fra hele rigsfællesskabet deltog i fejringen, efter at de var blevet udtrukket blandt 17.685 tilmeldte.

Prinsesse Isabella, der er nummer to i arvefølgen til den danske trone, fylder 18 år mandag 21. april.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 17/04/2025 - 10:00

FAKTA: Kort om kulhydrater

* Kulhydrater bliver omdannet til energi af kroppen. Ifølge De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR) er anbefalingen, at 45-60 procent af energien i din mad kommer fra kulhydrater.

* Men det er værd at vide, at der er forskel på typerne af kulhydrater og den effekt, de har i og på kroppen. De kan deles op i: stivelse, sukkerarter og fibre.

* Man får kulhydrater fra blandt andet kornprodukter, mejeriprodukter, grøntsager, frugter, bær og kartofler.

* Dit valg af kulhydrater får et sundhedsboost, hvis du går efter fuldkorn.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 17/04/2025 - 10:00

Mel virker på samme måde i kroppen som sukker

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der er ofte debatter om sukker. Men ifølge professor bliver der talt for lidt om, at kulhydrater - som i mel - lynhurtigt bliver nedbrudt til sukker.

De fleste er klar over, at man skal begrænse mængden af slik og søde sager, der ryger i munden. Et stort indtag af sukker forbindes nemlig med øget vægt, øget risikoen for hjerte-kar-sygdomme og naturligvis risiko for huller i tænder.

Men hvad der ikke fylder nok i snakken om sukker, er ifølge professor i ernæring og sundhed på Københavns Universitet Lars Ove Dragsted, at stivelse - som er et kulhydrat - også nedbrydes til sukker i kroppen.

- Det er ikke kun sukker, der er problemet i vores kost. Det kan i lige så høj grad være stivelse eksempelvis fra hvidt brød og kager og den slags, for stivelsen bliver lavet om til sukker med det samme, det går lynhurtigt. Så når vi spiser en skive brød, er det sådan set omdannet til sukker på kort tid.

- Der bliver tit kun fokuseret på sukker i ernæringsdebatter, men det er, fordi folk ikke har fysiologien og biokemien i hovedet, så derfor så ser de sukker som noget andet. Men dybest set er der ikke den store forskel, siger han.

Kroppen har brug for kulhydrater, som er den vigtigste kilde til energi, men de kan ifølge Fødevarestyrelsens hjemmeside deles op i tre grupper: stivelse, sukkerarter og kostfibre. Stivelse og sukkerarter er fordøjelige kulhydrater, mens kostfibre er ufordøjelige kulhydrater.

De fordøjelige kulhydrater - altså stivelse og sukker - optages i maven og tyndtarmen og transporteres så rundt i blodet som blodsukker.

Derfor er der i professorens øjne ikke den store forskel på sukker og mel.

- Den eneste forskel er, at en lille smule af melet formentlig overlever gennem tarmen og ikke bliver brudt helt ned til sukker. Det vil sige, at der vil være en svag fibereffekt, siger Lars Ove Dragsted.

Med "fibereffekt" mener han, at den tredje type af kulhydrater, de ufordøjelige fibre, hjælper med at holde maven og fordøjelsen i top. Og den gavnlige effekt kan du få en knivspids af, når du indtager mel eksempelvis i form af brød eller pasta.

Vil du have mere smæk for sundhedsskillingen, skal du gå efter fuldkorn.

Ud over at fuldkorn mætter godt, er indtaget også knyttet til en lavere risiko for flere livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og nogle typer af kræft. Indtag af for mange kulhydrater i form af tilsat sukker forbindes derimod med en negativ effekt på helbredet.

- Jo mere grov maden er, jo mindre er kroppen i stand til lynhurtigt at fordøje den og smide sukkeret fra den ud i blodet - og det er det, der giver de enorme udsving i blodsukkeret, som ikke er så sunde, forklarer Lars Ove Dragsted.

De gavnlige effekter kommer ifølge professoren primært fra fibre i frugt og grønt samt fuldkorn.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek