Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Horsens, 23/05/2026 - 19:21

Myndigheder er massivt til stede ved redningsindsats ved Horsens Fjord

En redningsindsats med politi, brandvæsen, ambulancer og helikoptere er i gang ved Horsens Fjord.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Politi, brandvæsen, ambulancer og helikoptere er massivt til stede ved Horsens Fjord i en redningsindsats mellem Alrø og Borre Knob.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update klokken 18.22 lørdag.

Politiet oplyser i det kortfattede opslag, at der er "intet yderligere for nuværende".

Ifølge TV2 Østjylland er der tre helikoptere til stede. To af dem er lægehelikoptere.

Forsvarskommandoens pressevagt Aein Amripour oplyser til mediet, at Forsvaret også har indsat en helikopter til redningsindsatsen.

Aein Amripour oplyser til Ritzau, at Forsvaret bistår redningsindsatsen med helikopteren EH101 Merlin. En helikoptertype, der primært anvendes til redning og til taktisk transport af soldater, som det fremgår af Forsvarets hjemmeside.

Opgaven lyder på eftersøgning til havs. Ifølge Aein Amripour drejer det sig om eftersøgning af tre personer.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek