Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

25/09/2024 - 10:00

På med vandreskoene: Her kan du tage på tur i efteråret

Hop i vandretøjet i efteråret, og oplev det stærke Vesterhav, fjordudsigt på Østsjælland og en tur forbi et slot i Det Sydfynske Øhav.

Jürgen Schwenkenbecher/Ritzau Scanpix

Af: Af Henriette Brøndum Neimann, Ritzau Fokus

Uanset om du vil begive dig ud i skoven, have udsigt til vand eller være tæt på en by, er der rig mulighed for at hoppe i vandreskoene i løbet af efterårsmånederne.

Selv foretrækker forfatter Gunhild Riske, som står bag flere bøger om vandreruter, variation, når hun skal ud at vandre.

- Det kan være en kombination af en skov, åbne landskaber og vand. Det kan både være havet, fjorden eller en å. Det synes jeg, giver et virkelig godt miks af mange forskellige oplevelser, siger hun.

Her får du forfatterens bud på, hvilke vandreruter du kan prøve af i efteråret.

1) Nymindegab Strand - syv kilometer.

Den første rute fører dig til Nymindegab Strand syd for Ringkøbing Fjord.

- Man får den her enormt flotte, brusende strand, og man kan virkelig mærke naturens kræfter ved at se Vesterhavet arbejde. Herefter kommer man op og får læ i plantagen, siger Gunhild Riske.

Hun plejer at lægge ud på Nymindegab Strands parkeringsplads, hvorfra du går i sydlig retning mod Henne Strand. På vejen kan du være heldig at finde rav.

Efter cirka tre kilometer drejer du til venstre og går op mod Nyminde Plantage.

Gå tilbage via plantagen, hvor du blandt andet kommer forbi udsigtspunktet Hattebjerget.

2) Nordskoven - 12 kilometer.

Du kan også gå på vandring i Nordskoven, der strækker sig fra Silkeborg by og grænser op til Remstrup Å, som er en del af Gudenåen.

- Ruten byder på en ret stor skov med nogle flotte udsigtstoppe, og måske har man held med at høre og se grønspætter, siger Gunhild Riske.

Du begynder ved en rund parkeringsplads ved navn Iskælderdalen, hvorefter du går op ad en sti direkte ind i skoven mod syd. Fortsæt op mod udsigtspunktet Dronningestolen. På ruten kommer du forbi flere udsigtspunkter, herunder Ulvehoved og Birkehøj.

Når du har nået området De Små Fisk - her kan du blandt andet sove i shelter - går du tilbage via det flotte sølandskab, hvor du kommer forbi Brassø og Remstrup Å, forklarer forfatteren.

Synes du, at 12 kilometer er lige lovligt langt, er der skiltning i skoven, som kan hjælpe dig med at korte ruten af, tilføjer hun.

3) Roskilde Fjord og Boserup Skov - 14 kilometer.

Er du på udkig efter fjordudsigt, kan du med fordel lægge vejen forbi denne rute, hvor du en del af vejen går langs Roskilde Fjord.

- Man får både et fjord- og skovmiljø, og man kommer forbi Bregnebjerg, der ligger helt ned til kysten, og som dermed byder på en rigtig flot udsigt, siger Gunhild Riske.

Du lægger ud ved Vikingeskibsmuseet. Herfra går du langs fjorden, hvor du blandt andet besøger Kællingehaven, der byder på bynatur med bænke og lystbåde.

Efter cirka to kilometer drejer du ind til Boserup Skov. Inde i skoven går du op mod den nordlige kyst, hvor du på vejen blandt andet runder de to næs Blæs Bakke og Bregnebjerg, hvor du slutter af. Gå samme vej tilbage.

Er 14 kilometer for langt, er der parkeringspladser tæt på skoven, du kan begynde fra, forklarer Gunhild Riske.

4) Tag på tur på Tåsinge - syv kilometer.

Vil du have udsigt til Det Sydfynske Øhav, kan du tage til øen Tåsinge, der byder på en rute, der begynder i den lille by Troense.

- Ruten kombinerer by, slot, vand og skov. Troense er en rigtig smuk by med flotte, gamle huse, og man kan opleve de klassiske høje bøgetræer i skoven. Samtidig er der et herregårds-landskab ved Valdemars Slot, hvor man kan se marker og høre fasaner, siger Gunhild Riske.

Ved denne rute begynder du ved lystbådehavnen i Troense, hvorfra du bevæger din hen mod Strandgade.

Efter cirka 200-300 meter bliver Strandgade til Slotsalléen. Herfra skal du gå mod Valdemars Slot, hvorfra du går hen på Nørreskovvej og ind i Nørreskov.

Vejen tilbage går gennem en del af skoven, og du går forbi Mølledammen, hvor der er bænke, og du kan holde pitstop, forklarer Gunhild Riske.

/ritzau fokus/

København, 16/11/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Nicolai Jørgensen

* Nicolai Jørgensen er født 8. april 1990 i Odense.

* I teenageårene spillede han volleyball på højt niveau, men brækkede ryggen efter et uheldigt fald. Efterfølgende sagde han farvel til sportskarrieren og opdagede glæden ved skuespil.

* Nicolai Jørgensen er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2018, og allerede året efter modtog han Reumerts Talentpris. I 2021 blev han tildelt Ove Sprogøe Prisen.

* Den 35-årige skuespiller er kendt fra DR-serien "Carmen Curlers", komediedramaet "Hygge" og TV 2-serien "Dag & nat".

* Han har desuden medvirket i både revy, teaterstykker og musicals som skuespiller.

Kilder: One & Only Musicals og Ritzau.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/11/2025 - 08:00

DR-stjerne har taget vaner med fra Carmen Curlers: Det slider lidt på kroppen

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Nicolai Jørgensen har gennem tre sæsoner lagt krop og sjæl i Frans fra "Carmen Curlers", og han bliver kun mødt med kærlighed fra den anden side af skærmen.

Seere af DR's "Carmen Curlers" har omfavnet Nicolai Jørgensen på en måde, han slet ikke havde forudset, da han i sin tid takkede ja til rollen som frisøren Frans, der i den populære dramaserie er med til at gøre den elektriske papillot til en vaskeægte salgssucces i 1960'erne.

- Jeg har fået så meget kærlighed. Det er helt vildt ofte, at jeg har mødt folk - typisk i byen - som bare kommer hen og spørger, om de må få et kram. Det må de selvfølgelig gerne, og så står man der og krammer lidt, fortæller den 35-årige skuespiller.

De krammende fans har bare brug for at sige tak, siger han. Tak for at fortælle historien om en mand, der kæmper en indre kamp med først at blive bevidst om sin seksualitet, og som i den tredje og sidste sæson endelig står ved den og dermed sig selv.

For Nicolai Jørgensen fyldte det meget i arbejdet med rollen, om han som heteroseksuel mand var i stand til at portrættere den rejse, så den ræsonnerede med seerne på den anden side af tv-skærmen.

- Jeg fandt ud af med det her arbejde, at så længe man er respektfuld, årvågen og virkelig er på undersøgelse i den historie, man skal fortælle, så kan man sagtens fortælle den, så den gør, det, den skal - at folk kan spejle sig i den, siger han og fortsætter:

- Der er mange af de ting, Frans gennemgår, som sagtens kan forankres nede i mig og en masse andre mennesker. Det her med at føle sig forkert, føle sig skamfuld over, hvem man er - at føle sig udenfor. Det er følelser, jeg kender, og følelser, de fleste kender.

Frans betyder noget særligt for Nicolai Jørgensen, fordi han har tilbragt så lang tid med rollen. Gennem fire år har han lagt sin sjæl i arbejdet med karakteren, og Frans har helt fysisk sat et aftryk i ham.

- Det slider lidt på ens private krop. Man får nogle vaner, man ikke havde før. Helt teknisk så har Frans et andet tyngdepunkt i kroppen, end jeg har. Så man skal ligesom finde sit eget anker igen. Det er ikke noget, der som sådan er besværligt - man skal bare lige gøre det. Fordi når man låner sin krop ud, så glemmer man nogle gange, hvordan ens private krop hænger sammen, fortæller skuespilleren.

Undervejs har han også til tider været frustreret over Frans og hans indre kampe.

- Frans og jeg er meget forskellige mennesker. Han holder det hele inde på en eller anden måde. Det var af og til lidt hårdt. Nogle gange havde jeg lyst til at ruske ham og være sådan: "Sig fra, sæt en grænse". Så på den måde har vi også udfordret hinanden lidt.

Sliddet sætter sig derfor ikke kun fysisk, understreger Nicolai Jørgensen. Han peger på, at han som skuespiller gerne vil afstå fra "at spille", men i stedet altid forsøger at finde frem til noget ægte indeni ham selv at tage udgangspunkt i.

- Når man slår et hul ind til det, kan det godt oversvømme en lidt, fordi man jo trigger nogle ting i sig selv, som er ægte. Så er det vigtigt, at man bagefter kan gå ud af det igen.

Men trods en øget tyngde i både krop og sind vil han ikke bytte sin levevej for noget.

- Jeg ville gøre det gratis - jeg ville gøre det uden at få penge for det. Jeg tror, det er det, der gør det det hele værd, lyder svaret prompte fra skuespilleren, der nu siger farvel til Frans, men han giver ikke helt slip på ham endnu.

Han føjer nemlig en del af Frans' elegante garderobe til sit eget private klædeskab.

Næstsidste afsnit af "Carmen Curlers" sendes på DR1 på søndag klokken 20.00. Afsnittet kan allerede ses på DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/11/2025 - 11:00

FAKTA: De 25 yderkommuner

* I Region Nordjylland er kommunerne Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø og Vesthimmerland defineret som yderkommuner.

* I Region Midtjylland er det Struer, Skive og Norddjurs kommuner.

* I Region Sydjylland gælder det Tønder, Aabenraa, Sønderborg, Faaborg-Midtfyn og Svendborg.

* I Region Sjælland omfatter det Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Slagelse og Odsherred.

* Hertil kommer ø-kommunerne Bornholm, Langeland, Samsø, Ærø og Læsø.

* Også unge på Bågø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Årø er blandt de 15.000 studerende, som forventes at få glæde af de nye regler.

Kilde: Skatteministeriet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 17/11/2025 - 11:00

Hjælp dit barn med at få glæde af de nye skattelettelser

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Fra 2026 er der flere nye økonomiske ændringer på vej i forhold til unge. Det kan være en god anledning til en skattesnak med dit barn, siger chefkonsulent.

Folketinget har i de senere år haft større fokus på skattereglerne for unge.

Og fra næste år er der store skattelettelser på vej til de unge, siger Henning Boye Hansen, som er chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO.

For dig som forælder kan det være en god anledning til at tage en snak med dit unge menneske over aftensmaden.

Ifølge BDO gælder det særligt to områder, der giver de berørte unge en samlet skattelettelse på over 275 millioner kroner om året.

- Unge mennesker er jo traditionelt ikke dem, der er mest orienterede mod at kigge i en forskuds- eller årsopgørelse.

- Så forældrene har en særlig opgave i lige at minde de unge om, at her er altså muligheder, som virkelig kan give en skattebesparelse, der er mærkbar, siger Henning Boye Hansen.

1) Nye regler for befordringsfradrag

Omkring 15.000 studerende i en række kommuner kan som noget nyt fra næste år få mere ud af SU'en, hvis de har langt til studiet.

Det gælder, hvis man er bosat i en af 25 yderkommuner eller på en af ti småøer.

Så er man nemlig berettiget til befordringsfradrag for transport ud over 24 kilometer i alt per dag til og fra sit uddannelsessted efter samme regler som for lønmodtagere i samme område, forklarer Henning Boye Hansen.

- Unge med bopæl i for eksempel Holstebro eller Kalundborg får således ikke adgang til fradraget, selv om de måske også transporterer sig til et studiested langt fra bopælen, siger han og uddyber:

- For unge med bopæl tæt på en kommunegrænse vil flytning til nabokommunen nu kunne blive interessant, hvis denne er en yderkommune.

Ifølge beregninger fra Skatteministeriet vil en jordemoderstuderende med bopæl i Hjørring og studiested i Aalborg få en skattelettelse på op til 11.000 kroner om året, mens en ingeniørstuderende med bopæl i Tønder og studiested i Esbjerg vil kunne spare op til 12.000 kroner i skat.

Og det skal man altså selv huske i sin forskuds- eller årsopgørelse, siger Henning Boye Hansen.

2) Slut med AM-bidrag

Befordringsfradraget er ikke den eneste økonomiske håndsrækning til de unge.

Teenagere med fritidsjob kan glæde sig ekstra meget til nytår, da de fra 2026 ikke længere skal betale arbejdsmarkedsbidrag.

Bortfaldet af AM-bidraget kommer formentlig omkring 150.000 unge til gode.

Andelen af unge med et fritidsjob er størst i provinsen ifølge Danmarks Statistik og DR.

- Og for en ung med job som for eksempel kassemedarbejder i et supermarked betyder bortfaldet en skattebesparelse svarende til det meste af en månedsløn. Det er pænt mange penge for nogle, siger chefkonsulenten.

Fritagelsen er i første omgang til glæde for unge født i årene 2009-2013. Fritagelsen gælder til udgangen af det år, hvor den unge fylder 17 år.

Det burde ske helt automatisk, fortæller Henning Boye Hansen.

Men som forælder kan du lige hjælpe dit barn med at tjekke den første lønseddel for at holde øje med, om købmanden eller sportsforretningen nu husker at få tilrettet sit lønsystem, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek