Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/05/2023 - 08:00

Anders Lund Madsen: Jeg er ikke særlig god til mennesker

I sociale interaktioner kan det stå helt stille inde i hovedet på den kendte journalist Anders Lund Madsen, der kan finde på at søge tilflugt på badeværelset.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Når journalist Anders Lund Madsen skal agere i sociale situationer, kan det meget vel være, at han ender ude på toilettet.

Og det er ikke nødvendigvis, fordi han har en overaktiv blære eller godt kan lide at stadse sig ud i spejlet.

I stedet er han ikke særlig god til det med andre mennesker, fortæller den 59-årige journalist og tv- og radiovært.

- Egentlig er det dumt at blive journalist, når man har sociale udfordringer, lyder det fra Anders Lund Madsen.

- Men faget gjorde også, at jeg pludselig havde en grund til at tale med folk, fordi jeg skulle interviewe dem. Og det er jeg langt bedre til end bare at konversere, siger han.

Før Anders Lund Madsen kom ind på journalisthøjskolen, og før man kunne høre hans stemme i radioen og se hans ansigt på tv'et, var mange af ungdommens aftentimer brugt alene.

- Jeg var meget isoleret, vil jeg sige. Jeg havde virkelig en stille ungdom, hvor jeg sad meget hjemme hos mig selv, fortæller Anders Lund Madsen.

Og det blev ikke bedre, da han blev optaget på journalisthøjskolen.

Her havde han store problemer med at ringe til kilder, som mange journalister gør dagligt.

- Det gik ad helvede til. Men ved Gud i himlen kom jeg i praktik på Ekstra Bladet, hvor det jo virkelig handler om at ringe til folk, der ofte ikke kan lide, at du ringer til dem, siger Anders Lund Madsen.

- Det var terapi, for jeg var tvunget til at gøre dét, som jeg var meget bange for. Og så opdagede jeg, at man ikke dør af at blive skældt ud af Uffe Ellemann-Jensen, siger Anders Lund Madsen om Venstre-veteranen.

Selv om Anders Lund Madsen lærte lidt om at tale med folk, så kan usikkerheden i sociale situationer stadig krybe ind under huden på den garvede journalist den dag i dag.

- Det kan stå helt stille inde i hovedet på mig, og så kan jeg finde på at sætte mig ud på toilettet og håbe på, at det forsvinder, fortæller han.

Derfor mener Anders Lund Madsen da også, at det heller ikke var særlig begavet af ham at sige ja til Viaplays nye rejseprogram "The Journey". Her drager seks kendte danskere til Nepal, hvor de blandt andet vandrer i bjerge.

Med på turen foruden Anders Lund Madsen er fodboldikon Stig Tøfting, tidligere Vild med dans-vært Christiane Schaumburg-Müller Åxman og skuespillerne Josephine Chavarria Højbjerg, Dulfi Al-Jabouri og Søs Egelind.

Inden Anders Lund Madsen overhovedet var landet i Nepals hovedstad, Kathmandu, havde han gjort sig katastrofetanker om turen.

Både om, at han skulle være sammen med en gruppe mennesker, han ikke kendte så godt, og som han ikke selv havde valgt.

- For mig at se var det at stige ud i Kathmandus lufthavn og se kaos udfolde sig for mine øjne et mareridt i vågen tilstand. Her havde jeg aldrig troet, jeg ville rejse hen frivilligt, fortæller han.

Selv kan Anders Lund Madsen godt lide at rejse til destinationer, som er forudsigelige, rolige og trygge.

- Jeg har lige været i Island, hvor der er meget ordentligt, tjek på tingene, og jeg kunne køre rundt i min egen bil, fordi jeg tog færgen. For mig er Nepal det helt modsatte.

Men hurtigt skulle Anders Lund Madsen opdage, at hans bekymringer var spildte.

- Jeg troede, det var sådan et sted, hvor folk råbte ad hinanden, og der nærmest ikke var nogen regler. Men det er det modsatte. Og det var så fantastisk at se, fortæller han.

- Der blev givet plads til alle, og den indstilling forplantede sig på mystisk vis også i os, der var der.

Ifølge Anders Lund Madsen begyndte han også at slappe mere og mere af i sine rejsekammeraters selskab.

- Næsten alle ture, jeg har været på, har først været fede bagefter, siger han.

- Men for første gang prøvede jeg at være et sted, hvor jeg faktisk synes, det var et rart og godt sted, og jeg havde ikke travlt med at komme videre.

Spørger man Anders Lund Madsen, sagde han ikke ja til Nepal-turen for at udfordre sig selv. Det ville være meget forkert at sige, mener han.

- Jeg ville rigtig gerne have, at det var sådan, at det forholdt sig, men jeg er bidt af, at hvis noget lyder dumt, så er det også utrolig interessant at gøre.

- Min erfaring er, nu hvor jeg efterhånden har prøvet mange mærkelige ting, at det næsten altid er sjovt, interessant og spændende et eller andet sted.

Serien "The Journey – 15 dage i Nepal" har premiere mandag 8. maj på Viaplay.

Fakta: Anders Lund Madsens mange programmer

* Anders Lund Madsen har lavet en del tv og radio i sin karriere.

* I radioen medvirkede han blandt andet i "De sorte spejdere" med Anders Breinholt på P3 og "Fedeabes Fyraften" på den hedengangne Radio24syv.

* På tv-skærmen var han vært for "Det nye talkshow - med Anders Lund Madsen" fra 2008-2010.

* Desuden har han også lavet "Zirkus Nemo" med Søren Østergaard.

/ritzau/

London, 31/10/2025 - 16:50

Tidligere prins Andrew forbliver i tronfølgen trods frataget titel

Toby Melville/Reuters

Kong Charles har frataget sin bror, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor, titlen som prins.

Den tidligere prins Andrew forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og nu har et borgerligt navn.

Den britiske premierministers kontor på Downing Street har således oplyst over for BBC, at man ikke umiddelbart vil ændre på tronfølgen.

En ændring i tronfølgen vil nemlig kræve en lovændring, skriver mediet.

Det betyder, at selv om den tidligere prins med det nu borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor ikke længere har titlen som prins, er han teknisk set stadig nummer otte til tronen.

Ifølge mediet vil en lovændring være kompleks, da den kræver samtykke fra alle Commonwealth-lande, herunder Canada og Australien.

Commonwealth er en sammenslutning af Storbritannien og en række lande, der tidligere har været britiske kolonier, eller som fortsat er under britisk styre.

Prins William er nummer et i tronfølgen. Han er efterfulgt af prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, prins Archie, prinsesse Lilibet og så, som nummer otte i rækken, Andrew Mountbatten Windsor.

Dermed er den tidligere prins' to nevøer og deres børn foran ham i tronfølgen.

Hvis kongehuset begynder at pille i tronfølgen, kan det puste til de republikanske bevægelser i nogle af Commonwealth-landene.

Og det ønsker kongehuset ikke.

Sådan lyder vurderingen fra Craig Prescott, der underviser i forfatningsret ved Royal Holloway University ifølge BBC.

Andrew Mountbatten Windsor er teoretisk set også fortsat counsellor of the state. Det svarer til rigsforstander - altså en af de personer, der kan træde til på kongens vegne, hvis han er i udlandet eller syg.

Men det er kun teoretisk. Det fremgår af kongehusets hjemmeside, at det kun er aktivt arbejdende kongelige, som vil blive bedt om at træde til som counsellor of the state.

Andrew er både blevet beskyldt for voldtægt og kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Han er beskyldt for at have voldtaget den australske kvinde Virginia Giuffre, da hun var 17 år i 2001. Hun blev dengang - ifølge eget udsagn - i en periode udnyttet som sexslave af Jeffrey Epstein.

Ifølge Giuffre misbrugte daværende prins Andrew hende seksuelt i Epsteins luksushjem på Manhattan og på Epsteins private ø i Det Caribiske Hav.

Anklagerne fik i 2019 prins Andrew til at trække sig fra sine officielle pligter.

Han har nægtet at have forgrebet sig på Giuffre, men han indgik et forlig med hende i 2022.

Kongehuset beskriver beslutningen om at fratage privilegier fra Andrew som "nødvendig" og lægger vægt på, at dets sympati ligger hos ofrene.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 31/10/2025 - 16:20

Tidligere prins Andrew forbliver i tronfølgen trods frataget titel

Kong Charles har frataget sin bror, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor, titlen som prins.

Den tidligere prins Andrew forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og nu har et borgerligt navn.

Den britiske premierministers kontor på Downing Street har således oplyst over for BBC, at man ikke umiddelbart vil indføre en lovændring, som vil ændre på tronfølgen.

En ændring i tronfølgen vil nemlig kræve en lovændring, skriver mediet.

Det betyder, at selv om den tidligere prins med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor ikke længere har titlen som prins, er han teknisk set stadig nummer otte til tronen.

Ifølge mediet vil en lovændring være kompleks, da den kræver samtykke fra alle Commonwealth-lande, herunder Canada og Australien.

Commonwealth er en sammenslutning af Storbritannien og en række stater, der tidligere har været britiske kolonier, eller som fortsat er under britisk styre.

Prins William er nummer et i tronfølgen efterfulgt af prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, prins Archie, prinsesse Lilibet og så Andrew Mountbatten Windsor.

Dermed er den tidligere prins' to nevøer og deres børn foran ham i tronfølgen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

FAKTA: Den lille AI-ordbog

* AI står for artificial intelligence altså kunstig intelligens. Kunstig intelligens bygger på matematik og logik, men det er ikke altid klart, hvordan den kommer frem til en bestemt løsning eller vurdering.

* Generativ AI er kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, lyd, musik og videoer. Typisk kræver det bare et simpelt input fra brugeren i form af et såkaldt prompt.

* Et prompt er brugerens besked eller spørgsmål, som generativ AI bruger til at generere indhold.

* Machine learning - altså maskinlæring - er en teknologi, hvor computeren lærer at finde mønstre og lærer af data. Dermed kan den komme med forslag til, hvordan en opgave kan løses. Computeren kan lære af sine erfaringer og bliver dermed bedre til sine opgaver over tid.

* LLM står for large language models - altså store sprogmodeller - og er en type kunstig intelligens, der bliver trænet på massive mængder af tekstdata - for eksempel artikler, bøger og hjemmesider. Dermed opnår modellen en menneskelignende sprogforståelse og -generering, som gør den i stand til at sandsynlighedsberegne et svar eller resultat.

Kilder: dtu.dk og "Hvad er generativ AI?" udgivet af Dataetisk Råd.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

AI-forsker: Chatbotterne er designet så du vil have mere

Kiichiro Sato/Ritzau Scanpix

Bliver du hængende lidt længere i dialogen med chatbotten, efter at den har besvaret dit indledende spørgsmål? Så er den lykkedes med sin opgave.

Chatbotter som ChatGPT er nærmest blevet allemandseje. Og med få klik på computeren eller telefonen kan du få hjælp til at skrive en festsang, lave et oplæg til arbejdet eller planlægge en rejse.

Når du kommunikerer med chatbotten, er den altid meget høflig og imødekommende - nærmest overstrømmende til en start. Og det er bestemt ikke tilfældigt.

Det fortæller Raghavendra Selvan, som er adjunkt på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i AI - altså kunstig intelligens.

- Hvis du interagerer med ChatGPT, vil du lægge mærke til, at den aldrig bare svarer og så stopper. Den lægger altid ud med at rose dig, så besvarer den din anmodning, og så spørger den, hvad den ellers kan gøre. Det er et eksplicit designvalg, forklarer Raghavendra Selvan og fortsætter:

- I sidste ende er det et produkt, og virksomhederne vil gerne have os til at bruge det mere og mere - det er forretningsmodellen. Hvis vi bliver ved med at bruge det mere, så vænner vi os til at bruge det, og så vil vi gerne have mere af det.

I en artikel i det amerikanske medie The Atlantic har fænomenet fået et navn: chatbait. Mange kender sikkert begrebet clickbait, hvor man bliver lokket til at klikke ind på en artikel, fordi overskriften - altså maddingen - snyder sig til at lyde mere interessant.

Begrebet chatbait dækker i stedet over, at chatbotterne lokker brugerne til at blive i samtalen. I bunden af svaret er der altid et eller flere tilbud om, hvordan botten kan hjælpe en videre. Skal resultatet stilles op på en anden måde, laves om til en køreklar plan eller visualiseres?

- Ligesom clickbait overtaler folk til at åbne links, de måske ellers ville have ignoreret, presser chatbait samtalen steder hen, hvor den måske ellers ikke ville have bevæget sig, skriver The Atlantic.

Og ifølge The Atlantic har OpenAI - der står bag ChatGPT - og andre lignende virksomheder masser at vinde ved at holde brugerne fanget i dialogen.

- Samtalerne med chatbots er værdifuld træningsdata for fremtidige modeller. Og jo mere en person taler med en bot, jo mere persondata har de det med at afsløre, og det kan AI-firmaerne omvendt bruge til at generere mere overbevisende svar.

- Længere samtaler nu kan måske også være vejen til mere produktloyalitet på længere sigt, skriver The Atlantic.

Ifølge Raghavendra Selvan er de lange dialoger også en fordel for AI-skaberne, fordi man betaler per token.

Tokens er i AI-sammenhæng de byggesten, som de store sprogmodeller bruger til at forstå og generere menneskelig kommunikation. Det kan være ord eller dele af ord. Et gennemsnitligt ord består af to tokens, forklarer forskeren.

I den gratis version af eksempelvis ChatGPT vil man opleve, at der er grænser for mængden af data, man kan få analyseret i én session. Ønsker man at fodre chatbotten med mere data, må man enten vente eller punge ud.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek