Tokyo, 19/01/2026 - 10:20
Japans premierminister vil udskrive lynvalg
Japans premierminister vil udskrive lynvalg og spørge offentligheden om, hvorvidt hun er "egnet" til posten.
Af: /ritzau/
Japans premierminister, Sanae Takaichi, vil opløse landets parlament fredag og udskrive lynvalg.
Det oplyser hun mandag på et pressemøde ifølge Reuters.
Takaichi blev valgt som landets første kvindelige premierminister i oktober.
På pressemødet fortæller Takaichi, at hun med valget vil spørge offentligheden om, hvorvidt hun er "egnet" til at være premierminister, skriver nyhedsbureauet AFP.
Hun håber på, at hun med valget kan få et stærkere mandat til at gennemføre hendes politiske dagsorden, lyder det.
/ritzau/




