Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

London, 03/10/2025 - 13:28

Første kvinde i 1400 år bliver leder af den engelske kirke

Samtidig med, at Sarah Mullally bliver ærkebiskop, bliver hun leder for 85 millioner anglikanske kristne.

Isabel Infantes/Reuters

Af: /ritzau/

Sarah Mullally er udpeget som ærkebiskop af Canterbury og er dermed leder af den engelske kirke.

Det er første gang i kirkens 1400 år lange historie, at en kvinde skal stå i spidsen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

63-årige Mullally bliver samtidig religiøs leder for 85 millioner anglikanske kristne på verdensplan.

- Jeg ser frem til at dele denne trosrejse med de millioner af mennesker, der tjener Gud, og deres sogne over hele landet og på tværs af det globale anglikanske trossamfund, siger Sarah Mullally i en udtalelse.

Mullally har tidligere arbejdet som sygeplejerske og har i en årrække været den britiske regerings ledende rådgiver på sygeplejeområdet i England.

Hun er uddannet sygeplejerske, har en mastergrad i sundheds- og velfærdsstudier, har gået på præsteseminarium og har en diplomuddannelse i teologi.

I 2002 blev Mullally ordineret som præst i den engelske kirke, og siden 2018 har hun været biskop i London.

Hun er desuden medlem af Overhuset, som er det ene af det britiske parlaments to kamre. Medlemmerne af Overhuset er ikke folkevalgte, og der sidder i alt 26 biskopper i dette kammer.

Reformer i den engelske kirke gjorde det for 11 år siden muligt at indsætte en kvinde i embedet som ærkebiskop af Canterbury.

Valget af Mullally er på flere punkter kontroversielt for de konservative dele af den anglikanske kirke, og udnævnelsen af hende har straks affødt kritik.

Ud over at være kvinde har hun gjort sig bemærket med liberale meninger om, hvad der skal være tilladt inden for kirken.

Blandt andet går Sarah Mullally ind for, at homoseksuelle par, der er blevet borgerligt gift, skal kunne velsignes i kirken.

Sammenslutningen Gafcon, der består af konservative anglikanske kirker i Afrika og Asien, siger i en udtalelse, at valget af Mullally viser, at den engelske gren af kirken "har fraskrevet sig sin autoritet til at lede".

Den engelske kirke har været uden leder siden november sidste år, hvor den daværende ærkebiskop af Canterbury, Justin Welby, trådte tilbage.

Det skete, efter at en rapport konkluderede, at den engelske kirke havde været med til at dække over systematisk misbrug af unge drenge og mænd.

/ritzau/

København, 20/12/2025 - 13:15

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 13:04

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek