Der er ifølge specialanklager ved anklagemyndigheden ved Københavns Politi Søren Harbo grundlag for at finde to unge svenske statsborgere skyldige i terror.

De to er tiltalt for at have kastet to håndgranater i nærheden af Israels ambassade i Hellerup i oktober 2024. Granaterne ramte ikke ambassadens område, men en terrasse tilhørende et hus i nærheden.

Mandag i Københavns Byret argumenterer sagens anklagere og de to svenskeres forsvarere for og imod, at de unge mænd skal findes skyldige i terror.

Anklageren mindes ikke, at der har været en sag af denne type i Danmark før, fordi de to svenskere var hyret af nogle andre til at begå angrebet.

Der er ikke uenighed om, hvorvidt der blev kastet håndgranater natten til 2. oktober 2024. Striden består i, om de begik terror eller ej.

I straffelovens terrorbestemmelse defineres terror som handlinger, der har til hensigt at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller internationale organisationer til at foretage en handling eller at ødelægge forfatningsmæssige, økonomiske eller politiske strukturer.

Altså er det centralt, hvilket forsæt de to svenskere har haft.

Anklageren mener, at svenskernes handlinger blandt andet havde til hensigt at skræmme den jødiske befolkning i Danmark. Og hvis de havde ramt ambassaden, kunne den være tvunget til at holde midlertidigt lukket.

De to tiltalte svenskere er i dag 18 og 21 år. På gerningstidspunktet var de henholdsvis 16 og 18 år.

Den nu 21-årige har tidligere i sagen forklaret, at de havde fået til opgave at kaste håndgranater mod den israelske ambassade i Hellerup.

Men det ville den 21-årige ikke. I stedet blev det aftalt, at de skulle kaste håndgranaterne mod et hus, der var tæt nok på til, at "de skulle forstå beskeden".

Kåre Pihlmann, der er forsvarer for den 21-årige, argumenterer i retten blandt andet for, at der ville være andre oplagte mål, hvis man havde til hensigt at skræmme den jødiske befolkning i Danmark.

- Jeg mener, at det er en fejlslutning at sætte lighedstegn mellem den israelske ambassade og den jødiske befolkning i Danmark, siger han.

Den i dag 18-årige svensker har forklaret, at han ikke vidste, at den israelske ambassade var mål for angrebet.

Blandt andet af den årsag mener hans forsvarsadvokat, Jakob Buch-Jepsen, ikke, at han kan dømmes for terror.

- Som forsvarer anerkender jeg de meget alvorlige handlinger, som min klient er ansvarlig for, og at det har relation til en bande. Men terror, det er det ikke, siger han.

Aftenen inden angrebet i nærheden af ambassaden havde den 18-årige skudt mod Israels ambassade i Stockholm. Det har han erkendt, og han er blevet tiltalt for det i Sverige. I Sverige er han ikke tiltalt for terror.

Det var det svenske kriminelle netværk Foxtrot, der gav ham den opgave og efterfølgende bad ham tage til Malmø og siden København, hvor endnu en opgave ventede, har han forklaret.

/ritzau/