Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/04/2025 - 05:30

Seks af ti danskere vil gerne betale for at få adgang til DR

Hovedparten af danskerne ville stadig betale for DR-indhold, hvis de kunne fravælge 100-årsjubilaren.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

De fleste danskere ville fortsat betale for DR-indhold, hvis de havde mulighed for at fravælge det og ikke skulle betale.

Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau.

59,2 procent af de 1036 adspurgte svarer, at de ville tilvælge alt DR-indhold og betale, også hvis de havde mulighed for at undlade at betale for det og dermed fravælge adgang til DR.

22,0 procent af deltagerne i meningsmålingen ville fravælge alt DR-indhold og ikke betale, hvis de havde muligheden for det, mens de sidste 18,8 procent i målingen ikke ved, hvad de ville gøre.

Meningsmålingen er foretaget i anledning af, at DR 1. april fyldte 100 år.

Medielicensen blev oprindeligt indført fra 1925, og den blev afskaffet fra 2022, så i dag bliver DR finansieret af alle borgere via skatten.

Lidt mere mudret er billedet, når det handler om danskernes holdning til, hvorvidt de vil lade det være op til den enkelte, om man vil betale for at få adgang til at se Kaj & Andrea, Bamses Billedbog og TV Avisen.

I alt 46,3 procent erklærer sig "meget uenig" eller "uenig" i spørgsmålet om, hvorvidt det "skal være muligt at fravælge at betale til DR og dermed undvære DR's indhold".

36,6 procent af de adspurgte i målingen svarer enten "meget enig" eller "enig" til samme spørgsmål, mens 14,3 procent erklærer sig "hverken enig eller uenig". 2,8 procent ved ikke, hvad de skal svare.

Af DR's public service-kontrakt for 2024-2026 fremgår det, at DR "skal samle danskerne omkring et fælles udgangspunkt i dansk kultur, samfund og historie.

DR skal være garanten for indhold, der rager så højt op og har så meget kvalitet, at det er relevant og bliver brugt af hele befolkningen og dermed skaber fælles referencer og understøtter den demokratiske samtale i Danmark", står der.

DR modtager i år et offentligt tilskud på knap 3,7 milliarder kroner. Partier som De Konservative og Liberal Alliance er ikke med i den seneste politiske medieaftale og har kritiseret, at DR skal modtage så stort et tilskud.

Liberal Alliance foreslog for nylig, at DR skal gøres selvejende og blive finansieret via abonnement, antennepakke og reklamer, ikke gennem statslige midler.

/ritzau/

København, 07/06/2025 - 22:42

Roadmovie med mytiske væsener modtager pris som årets tegneserie

Free

Dansk-svensk tegneserie om indespærrede væsener er kåret som årets bedste ved prisuddelingen Pingprisen.

Den overnaturlige roadmovie-thriller "Alva i mørket" blev lørdag aften kåret som årets "Bedste danske tegneserie" ved prisuddelingen Pingprisen.

Bag tegneserien står den danske forfatter Aksel Studsgarth og den svenske tegner Daniel Hansen.

"Alva i mørket" handler om overnaturlige og mytologiske væsener, der er holdt indespærret i et laboratorium.

Det driver den kvindelige hovedperson frem at finde frem til, hvad formålet er, og hvem der står bag.

I sin motivation for kåringen lyder det fra juryen, at tegneserien er "stilsikker" og "giver plads til både smukke og enkeltstående tegninger og humor".

Samtidig skabes der et univers, hvor læseren sidder med følelsen af, at "alt kan ske".

Pingprisen hædrer de bedste danske tegneserier og blev oprindeligt uddelt fra 1986 til 1996 og igen fra 2011 til nu.

Den nye Pingpris er stiftet af Dansk Tegneserieråd og tegneseriemagasinet Nummer 9.

Modtagerne af priserne får en statuette af Storm P.-figuren Ping - deraf navnet.

Samlet blev der uddelt syv priser i løbet af prisuddelingen, der blev afholdt i Kulturhuset Islands Brygge i København.

Blandt andet gik prisen som "Årets journalistiske tegner" til Weekendavisens Gitte Skov, mens "Bedste børne/ungdomstegneserie" gik til "Team Vildmark" af Mette Vedsø og Sofie Louise Dam.

Teddy Kristiansen fik "Pingprisens Ærespris", da han ifølge juryen siden begyndelsen af 1990'erne har været blandt de højst profilerede danske tegneseriemagere i udlandet - særligt i Nordamerika.

Han har som den hidtil eneste dansker vundet en Eisner, der ses som branchens pendant til Oscar-uddelingen.

Årets jury bestod af tegneserieeksperter og kulturpersonligheder, heriblandt anmelder Ann Lind Andersen, der i mange år var filmkritiker på Go' Morgen Danmark på TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

Athen, 07/06/2025 - 20:56

Domstol skal afgøre gyldighed af græske eksroyales statsborgerskab

Angelos Tzortzinis/Ritzau Scanpix

En græsk forvaltningsretlig domstol skal afgøre, om tidligere græske kongelige må beholde statsborgerskab.

Knap syv måneder efter, at ti medlemmer af den forhenværende græske kongefamilie blev græske statsborgere, skal landets øverste forvaltningsretlige domstol afgøre, om statsborgerskabet skal annulleres.

Det skriver Billedbladet og en række græske medier.

En græsk juraprofessor har lagt sag an, da han mener, at familiens valgte efternavn "De Gréce", der kan oversættes som "af Grækenland", strider mod den græske forfatning.

Det skriver mediet To Vima.

Ifølge Grækenlands forfatning må græske statsborgere ikke tildeles adelige titler eller udmærkelsestitler, ligesom de ikke anerkendes.

I december blev ti af eksdronning Anne-Maries børn og børnebørn igen statsborgere i Grækenland. Det skete 50 år efter, at monarkiet officielt blev afskaffet i landet.

I 1994 mistede de tidligere græske kongelige deres statsborgerskab.

Anne-Marie, som er dronning Margrethes lillesøster, blev ikke græsk statsborger. Hun var angiveligt ikke interesseret, lød det ifølge græske medier.

En betingelse for, at de ti ekskongelige, som blandt andet tæller eksdronning Anne-Marie og ekskong Konstantins fem børn, kunne få statsborgerskab var, at de valgte et efternavn.

Her valgte de at bruge "de Gréce", som også blev brugt af prins Michael af Grækenland og Danmark. Det skrev nyhedsbureauet Reuters dengang.

Allerede da de valgte navnet, blev det kritiseret af græske politikere på venstrefløjen.

Sagsøgeren mener ifølge To Vima, at familiens efternavn antyder en forbindelse til det gamle monarki og til aristokratiske privileger.

Den forvaltningsretlige domstol skal afgøre, om efternavnet lever op til forfatningen, og om familiens statsborgerskab lever op til kravene.

Sagen er ifølge de græske medier blevet behandlet ved en høring tidligere på ugen.

Eksdronning Anne-Marie blev gift med ekskong Konstantin i 1964. Konstantin blev konge samme år, og familien flygtede ud af Grækenland i 1967 efter et militærkup.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 07/06/2025 - 10:00

FAKTA: Slib haveredskaberne

* Når du er i gang med at slibe, kan du med fordel også give hækkesaksen en tur. Den skal kun slibes fra den ene side.

* Sakse, skovle og spader har også godt af en slibning. Det samme gælder hakkejern, hvor skæret dog er af hårdt metal, som er sværere at slibe.

* Du skal ikke kaste dig ud i at slibe den elektriske hækkeklipper. Det skal du overlade til en autoriseret fagperson.

* Har du en robotplæneklipper, bør du kontakte leverandøren for at høre, hvor ofte klingen skal skiftes.

Kilde: Ole Vedsted-Jakobsen, som er fagekspert inden for blandt andet teknik og vedligeholdelse hos Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 07/06/2025 - 10:00

Pust nyt liv i plæneklipperen med en slibning

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Din græsslåmaskine kan blive så god som ny, hvis du giver klingen lidt kærlighed. Og med et par nye vaner kan den holde sig pæn i længere tid.

Græsplænen er slået, og samvittigheden er god. Men da du lander i liggestolen og skal nyde synet af dit arbejde, kan du se, at græsset flere steder bare er lagt ned frem for studset.

Det er tegn på, at klingen er blevet sløv. Du behøver til gengæld ikke fare ud og investere i en ny maskine.

Du kan sandsynligvis klare ærterne med en slibning eller en ny klinge, fortæller Ole Vedsted-Jakobsen, som er fagekspert inden for blandt andet teknik og vedligeholdelse hos Videncentret Bolius.

- Personligt skifter jeg klinge hvert andet år. Den slår klart bedre, fordi skæret er bedre og dermed bliver det også mere ensartet, siger Ole Vedsted-Jakobsen.

Hvor ofte den skal slibes, afhænger af, hvor tit du kører over sten eller rammer en flisekant, da det slider på skæret. Men en god tommelfingerregel er at slibe den en gang om året.

Er klingen meget deformeret eller ødelagt, er det bedst at skifte den helt.

Når du skal slibe eller skifte klingen, er der en lille indledende udfordring. Du må nemlig ikke bare vende bunden i vejret på en plæneklipper, fastslår Ole Vedsted-Jakobsen.

- Der er olie nede i bunden - det skal der være - men maskinen kan ikke tåle, at den bliver vendt, for så løber det ud de forkerte steder, siger han.

Derfor må du i stedet vippe maskinen så meget som muligt. Tager du den op på et bord og vipper håndtaget, du normalt skubber med, til vandret, så plejer det at passe med en vinkel på omkring 45 grader.

Den optimale måde at slibe klingen er ved først at afmontere den. Bolten i midten er dog typisk spændt så hårdt, at du skal bruge en slagnøgle til at få den af.

- Det er sådan en, man bruger til at afmontere hjulene på bilen, og sådan en har de færreste. Man skal ikke begynde at prøve med en fastnøgle eller en svensknøgle. Dels er det meget svært, og dels skal man holde kontra på kniven, så man risikerer at skære sig, forklarer han.

Derfor vælger de fleste ifølge fageksperten at slibe klingen, mens den stadig er fastmonteret. Og det er også hans råd - selv om det gør slibningen lidt besværlig.

Slib med en fintandet fil, og vær tålmodig med arbejdet.

- Sådan en klinge er typisk ret deformeret ude på spidsen og på skæret. Den skal kun slibes fra den ene side, og man kan tydeligt se på skæret, hvordan den er slebet.

- Hvis den er meget deformeret, skal man sørge for at slibe lige meget i begge sider. Ellers ryster maskinen og ødelægger lejerne, forklarer Ole Vedsted-Jakobsen.

"En cowboymetode" er ifølge fageksperten at bruge en vinkelsliber. Det går hurtigt, men du risikerer også at tage for meget af.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek