Flere danskere bliver snydt af svindlere, der lokker med store gevinster på falske investeringsmuligheder.
Senest har kunstig intelligens givet svindlerne mulighed for at være endnu mere overbevisende.
Det fortæller Lasse Karner fra Nordea, hvor han arbejder som ekspert i svindelforebyggelse.
- Vi har gennem længere tid set, at svindlere har brugt kendte ansigter i eksempelvis falske avisartikler til at lokke deres ofre. Nu er svindlen blevet mere avanceret med levende billeder og tale, der er sværere at gennemskue, hvis ikke man er opmærksom, siger han.
På bare et år er den såkaldte investeringssvindel fordoblet i Danmark. De kriminelle stjal 95 millioner kroner fra danske bankkunder. I 2023 var det samlede beløb 47,7 millioner kroner. Det viser nye tal fra bankernes interesseorganisation, Finans Danmark.
Ifølge Finans Danmark finder svindlerne ofte deres ofre på de sociale medier.
- Grunden til det er blandt andet, at sociale medier generelt er for dårlige til at stoppe de falske investeringsannoncer, siger digitaliseringsdirektør i Finans Danmark Michael Busk-Jepsen i en pressemeddelelse.
Investeringssvindel foregår typisk ved, at ofret ser en falsk annonce på Facebook, Instagram eller Snapchat.
- Når man så klikker på linket, bliver man bedt om at oprette en brugerprofil. Og så går der ikke lang tid, før man bliver ringet op af en falsk investeringsrådgiver, der går i gang med at manipulere sit offer, siger Lasse Karner.
- Svindlerne fremstår enormt høflige og tålmodige. Ofrene får nogle gange lov til at hæve en lille gevinst for at lokke dem til at investere endnu større beløb.
Kendte ansigter bruges stadig til at få annoncen til at virke mere troværdig.
- Og det er altså blevet meget nemmere at forfalske billeder og video med kunstig intelligens, siger Lasse Karner og uddyber:
- Senest har vi set EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og Natos generalsekretær, Mark Rutte, i en deepfake-video, hvor de taler varmt om en falsk investeringsplatform.
Deepfake er en teknologi, der bruger kunstig intelligens til at manipulere eller generere falske videoer, billeder og lyd, så de ser ægte ud.
Lasse Karner minder om, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det som regel ikke sandt.
- Hvis nogen har fundet en næsten risikofri måde at tjene mange penge på, bør du spørge dig selv, hvorfor de vil dele denne metode med dig, siger han.
Advarselslamperne bør også blinke, hvis du bliver presset til at handle hurtigt. Det kan dog være svært at holde hovedet koldt i momentet.
- Men giv ikke efter for svindlernes manipulation. Det er altid en god idé at række ud til venner og familiemedlemmer, siger han og uddyber:
- Lav også din egen research på det produkt, du vil investere i. Undersøg, hvordan produktet egentlig fungerer, hvem der står bag, og om andre mistænker det for at være et fupnummer.
Hvis du allerede har været udsat for svindel, skal du være opmærksom på fremtidige svindelforsøg.
Svindlerne kan kontakte dig igen eller sælge dine oplysninger videre til andre kriminelle.
/ritzau fokus/