Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/02/2026 - 11:17

Politiet fik lidt færre anmeldelser om indbrud i 2025

Flere anmeldte indbrud i deres private hjem sidste år, men samlet får politiet færre indbrudsanmeldelser.

Af: /ritzau/

Antallet af anmeldte indbrud i 2025 er stort set identisk med antallet af anmeldelser, som tikkede ind hos politiet året før.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Samlet blev der anmeldt 30.825 indbrud mod 30.919 året før.

Både antallet af indbrud i ubeboede bebyggelser og hos virksomheder faldt sidste år.

Til gengæld blev der anmeldt flere indbrud i privat beboelse i forhold til 2024.

Sidste år fik politiet 1338 flere anmeldelser om indbrud i private hjem i forhold til året før. Det er en stigning på ni procent.

Hvis man kigger lidt længere tilbage, er antallet af indbrud i privat beboelse halveret i forhold til for ti år siden.

I 2016 blev der ifølge Danmarks Statistik anmeldt 31.885 indbrud i beboelse.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek