Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/10/2024 - 19:00

Ekschefs sag om spionage mod Velux er udskudt igen-igen

I 2020 fik ekschef hos Velux dom for industrispionage. Ankesag skulle begynde næste uge, men er udskudt igen.

Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

- Jeg har aldrig stjålet, videregivet eller tilbudt fortrolig information til nogen som helst, sagde en tidligere chef hos Velux, da en straffesag mod ham skulle begynde i 2020.

Trods den klare udmelding blev han i byretten idømt to års fængsel for industrispionage, hvilket han ankede.

Efter flere udsættelser skulle ankesagen endelig indledes i Østre Landsret fredag i den kommende uge. Men heller ikke denne gang lykkes det.

På grund af sygdom hos den ene af de to tiltalte er sagen annulleret og skal berammes på ny. Det oplyser Østre Landsret til Ritzau.

Den tidligere chef i Velux blev i Retten i Helsingør dømt for at forsøge at sælge hemmeligheder om sin arbejdsplads til den polske ærkerival Fakro. Begge firmaer er blandt de førende på markedet for ovenlysvinduer.

Også en tysk erhvervsmand sad på anklagebænken.

Byretten slog fast, at de begge havde forsøgt at sælge fortrolige oplysninger om Velux til Fakro for et betydeligt beløb. Den tyske erhvervsmand holdt møde med Fakro, mens Velux-chefen skaffede oplysninger.

Den tiltalte tidligere Velux-chef havde på et tidligt tidspunkt i sagen først tilstået, men det blev ændret til en nægtelse med en forklaring om, at han ønskede kontakt med Fakro for muligvis at få et job på et tidspunkt.

Byretten fandt de to tiltaltes forklaringer "utroværdige", og erhvervsmandens var desuden "til dels usammenhængende."

Et centralt dokument i sagen har været en form for tilbudsliste, som Velux-chefen lavede med informationer om Velux, som han var i besiddelse af eller kunne skaffe efter behov.

Velux-koncernens daværende økonomidirektør, Peter Bang, fortalte i byretten, at Velux' tab ville udgøre mindst fem milliarder kroner, hvis samtlige oplysninger kom i hænderne på en konkurrent.

Af den grund, samt at den tiltalte ekschef havde en betroet stilling, blev ekschefen dømt efter særligt skærpende omstændigheder.

I forhold til straffen skelede retten i december 2020 i formildende retning til, at sagen allerede der havde været fire et halvt år undervejs.

Trods erhvervsmandens involvering, blev sagen imod ham afvist af byretten, som sagde, at der ikke er dansk straffemyndighed i forhold til de handlinger, som han har foretaget.

Erhvervsmanden er tysk statsborger og bor i Tyskland. Der kom i byretten ingen oplysningen frem om, at han skulle have forladt Tyskland under sin deltagelse.

Med den seneste udsættelse kommer der til at gå mange år, fra den påståede forbrydelse fandt sted, til der sættes et endeligt punktum.

Oprindeligt blev ankesagen berammet til 2022, hvilket senere blev ændret til efteråret 2023. Men her stod sygdom hos en af de tiltalte i vejen for, at sagen kunne indledes, hvorfor den skulle berammes på ny.

Nye dage blev plottet i landsrettens kalender med start 25. oktober i år, men heller ikke denne gang kan sagen gennemføres. Også grundet sygdom.

Dermed skal Østre Landsret igen finde nye datoer til straffesagen. Det er uvist, hvornår den kan komme for.

De to tiltalte, der er mellem 60 og 70 år, er beskyttet af et navneforbud, der forhindrer pressen i at beskrive dem nærmere. Det gælder, til ankesagen er afgjort.

/ritzau/

Buenos Aires, 17/10/2024 - 01:04

Liam Payne fra One Direction er fundet død i Argentina

Vianney Le Caer/Ritzau Scanpix

31-årige Liam Payne er fundet død efter et fald fra et hotels tredje etage, oplyser argentinsk politi.

Det tidligere medlem af One Direction Liam Payne er fundet død uden for et hotel i den argentinske hovedstad, Buenos Aires.

Det skriver det argentinske medie La Nacion ifølge Reuters.

Den 31-årige britiske sanger blev fundet død efter et fald fra hotellets tredje etage, skriver avisen med henvisning til landets beredskab.

Også politiet har efterfølgende bekræftet dødsfaldet.

- Sangskriver og guitarist Liam James Payne, tidligere medlem af One Direction, har i dag mistet livet efter at være faldet ned fra tredje etage på et hotel i Palermo, skriver politiet i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Palermo er et kvarter, der ligger i den nordlige del af den argentinske hovedstad.

Ifølge flere argentinske medier, der har talt med lokale embedsmænd, blev politiet kaldt ud til hotellet efter et nødopkald, der omhandlede "en aggressiv mand, der kunne være påvirket af stoffer og alkohol", skriver Reuters.

Medierne redegør ikke yderligere for hændelsesforløbet, og det står derfor endnu ikke klart, hvilken mand der henvises til.

Leder af beredskabstjenesten i Buenos Aires, Alberto Crescenti, siger ifølge AFP til en lokal tv-station, at Payne som følge af faldet havde pådraget sig "meget alvorlige skader, der var gjorde det umuligt for ham at overleve".

Ifølge Crescenti var faldet fra Casa Sur-hotellets tredje etage på omkring 13 eller 14 meter og umiddelbart ser det ud til, at Payne fik kraniebrud.

Billeder fra stedet viser, at flere fans natten til torsdag dansk tid har samlet sig nær hotellet.

31-årig Liam Payne stillede som 14-årig op i den britiske udgave af sangkonkurrencen "X Factor". Her måtte han dog se sig frasorteret.

To år senere prøvede han igen, og Liam Payne blev sammen med fire andre sangere sat sammen i drengegruppen One Direction.

Bandets andre medlemmer var Harry Styles, Niall Horan, Louis Tomlinson og Zayn Malik.

Mellem 2010 og 2015 nåede Payne sammen med de andre medlemmer at komme på Billboards top-10-liste med seks sange.

Sange som "What Makes You Beautiful", "Live While We're Young" og "Best Song Ever" blev afspillet hyppigt, og gruppen opbyggede en stor fanskare blandt teenagere, der gav sig selv titlen "Directioners".

Liam Payne skrev flere af gruppens sange. Blandt andet "Story of My Life", der blev nummer to på den engelske hitliste og har over en milliard afspilninger på YouTube.

Selv om boybandet var en stor succes, har Payne senere omtalt det som en svær periode, hvor han blandt andet havde et alkohol- og pillemisbrug.

- Dagen, hvor vi stoppede, tænkte jeg: "gudskelov". Jeg havde brug for det, for ellers havde det taget livet af mig, har han tidligere fortalt mediet USA Today.

Efter One Direction har Liam Payne blandt andet arbejdet på soloprojekter både som sanger og producer.

Hans sang "Strip That Down", som den amerikanske rapper Quavo er med på, nåede tredjepladsen på den britiske hitliste. Han har også arbejdet sammen med kunstnere som J Balvin, Rita Ora og Zedd.

Mellem 2016 og 2018 dannede han par med den ti år ældre daværende dommer i "X Factor" Cheryl Cole. De fik i 2017 sønnen Bear sammen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Buenos Aires, 17/10/2024 - 00:43

, 16/10/2024 - 11:00

BLÅ BOG: Sofie Østergaard

* Sofie Østergaard er 42 år og gift med journalist, efterforsker og forfatter Sebastian Richelsen.

* Parret bor på Amager med deres tre børn.

* Sofie Østergaard er vært på en række DR-programmer herunder "Boost dit budget", som har premiere på anden sæson i oktober, og "Hammerslag". Har tidligere været vært på børnekanalerne DR Ultra og Ramasjang.

* Har været vært på Radio IIII-podcasten "Overskud".

* I oktober har hun premiere på den nye DR-podcast "Guldregn".

* Forfatter til bøgerne "Sparegrisanarkisten" og "Kunsten at flytte hjemmefra uden at gå konkurs".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/10/2024 - 11:00

Sofie Østergaard holder fri 15 uger om året: Få hendes bedste sparefif

Patrick Semansky/Ritzau Scanpix

DR-værten Sofie Østergaard er en pengenørd både privat og professionelt. Her deler hun de klogeste og dummeste penge, hun selv har brugt.

Sofie Østergaard vil gerne køre langt for en god handel. Men det går ikke altid, helt som hun havde håbet.

Her deler DR-værten, som er aktuel med anden sæson af tv-programmet "Boost dit budget" og den spritnye podcast "Guldregn", historien om sine dyreste lærepenge og sit seneste scoop.

Og så afslører hun, hvad hun gerne lige spørger om, inden hun svinger kortet til noget dyrt.

Hvad har du senest brugt penge på?

- Det allerseneste er nye gardiner til nogle af vores rum. Prisen var 61.000 kroner, for gardiner er vanvittigt dyre. Men jeg pressede dem ned til 37.000 kroner ved at sige, at økonomien var afgørende for mig. Så viste det sig, at de godt kunne køre et tilbud.

- Jeg er altid økonomisk bevidst, men det er ikke sådan, at jeg altid prutter om prisen, selv om jeg er jyde. Jeg har også respekt for, at ting koster. Men jeg kan godt finde på at spørge, om det er den bedste pris, jeg kan få. Dem, der ikke spørger, betaler for vores andres rabat.

Hvad er dit allerbedste spareråd til hverdagen?

- Jeg går meget op i at betale så lidt som muligt for de ting, man SKAL have, og dermed have så meget som muligt til de ting, jeg meget gerne vil have. Hvis man får inkorporeret den tankegang, så er man virkelig et stort skridt foran med sin økonomi.

Hvor hænger pris og kvalitet for dig ikke sammen?

- Ferier. Det afhænger selvfølgelig af, hvem man er som menneske, men for mig er det ikke penge, der afgør, om jeg får en federe ferie. Vi er ikke sådan nogle "all inclusive"-typer, så for mig handler det måske om at bruge lidt tid på at finde et godt sted at bo på Airbnb i stedet for et hotel.

- Jeg oplever virkelig tit, at vi ved at gå den billigere vej får en mere autentisk og federe ferie, hvor vi kan komme ind under huden på lokalbefolkningen i stedet for at bo på et eller andet resort.

Hvad er din egen guilty pleasure?

- Jeg går meget op i at få ansigtsbehandlinger og massage et par gange om måneden. Det kan godt være dyrt, men det betyder virkelig noget for mig, at jeg forkæler mig selv - ikke bare for min hud og min krop, men mit sind.

Hvad er det dummeste, du har brugt penge på?

- Jeg købte engang det, vi efterfølgende har kaldt guldhækken. Vi havde lige købt huset og skulle have en hæk. Pludselig fandt min søster et tilbud på en hæk på Marketplace. Otte planter for 300 kroner - det var virkelig billigt, i forhold til det vi ellers havde kunnet finde. Så jeg sagde bare "helt sikkert".

- Vi kørte afsted med traileren, og da jeg så stod i døren og sagde "og vi er enige om, at det bliver 300 kroner?", så svarer de bare "ja, altså per styk, ikke". Så swipede jeg bare og betalte næsten 3000 kroner for den hæk. Vi havde jo allerede placeret den i traileren, så jeg kunne ikke bare aflyse købet. Det var helt åndssvagt.

- Så kørte vi hækken hjem. Og jeg fik faktisk solgt den næste dag på Marketplace til det samme beløb.

Hvad er de klogeste penge, du har brugt?

- Det har helt klart været på min investeringsportefølje - derunder også min bolig.

- De bedste penge, jeg ellers bruger, er 100 procent på at holde fri med min familie. Siden jeg gik freelance, har jeg haft en aftale med mig selv om, at jeg holder 15 ugers fri om året. Og det overholder jeg.

- Det betyder ikke, at jeg er sammen med mine børn alle ugerne, for to af dem er skolebørn. Men det betyder, at jeg har 15 uger uden optagelser og møder og den slags. Og det koster penge. Men det er absolut pengene værd, og kunne jeg tage mine børn ud af skolen 15 uger om året og være sammen med dem, så gjorde jeg gerne det.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek