Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/12/2020 - 12:55

Det sidste håb er slukket for bedrageridømt lysboss

Tidligere direktør i Hesalight Lars Nørholt idømmes også i Højesteret syv års fængsel.

Af: /ritzau/

Højesteret har mandag stadfæstet straffen over den tidligere direktør i firmaet Hesalight Lars Nørholt. Straffen lyder på syv års fængsel, og dermed er Nørholts sidste håb om en mildere straf blevet slukket.

Firmaet, som gjorde sig i innovative løsninger med LED-belysning, så ud til at have en strålende fremtid. Firmaet var blandt andet blevet rost af statens finansieringsfond, Vækstfonden.

Selv daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt roste fra Folketingets talerstol den innovative Roskilde-virksomhed.

Men i 2016 indledte politiet en efterforskning, som skulle afdække, at der foregik en række lyssky aktiviteter i LED-virksomheden.

Der var fiflet med regnskaber, hvor ordrer, som ikke reelt var indgået, fremgik, som om de var. Og flere investorer var klar til at skyde penge i firmaet i form af virksomhedsobligationer.

Politiet studsede blandt andet over en aftale med Starbucks Europe i Schweiz og en anden aftale med den italienske optikerkæde Salmoraghi & Vigano.

Lars Nørholt blev siden i by- og landsret dømt for at have bedraget pensionskasserne Pensam og Pension Danmark og andre for 562 millioner kroner.

Derudover blev han dømt for at stikke adskillige millioner i egen lomme. Det skete blandt andet i form af køb af ejendomme på Mallorca. Alt i alt fik Nørholt Hesalight til at betale ham 55 millioner kroner. For det er han kendt skyldig i mandatsvig.

Nørholt havde anket sagen til Højesteret i håbet om at få en mildere straf. Straffen på syv års fængsel er blandt de allerstrengeste, som er givet i Danmark for økonomisk kriminalitet.

Kun Stein Bagger fra det kollapsede IT-Factory har fået en lige så hård straf.

Højesteret anfører i begrundelsen for straffen, at der ikke er fundet nogen formildende omstændigheder i sagen overhovedet. Til gengæld er der en række skærpende.

Blandt dem er Nørholts centrale rolle i sagen, at hans forbrydelse var planlagt og systematisk, og at han havde tilegnet sig et stort millionbeløb.

- Det er en sag med omfattende og meget grov svindel for over en halv milliard kroner, og jeg er meget tilfreds med, at der nu er sat punktum i sagen med en af de hårdeste domme, der er givet for økonomisk kriminalitet i Danmark, siger anklager Anne Riisager fra Rigsadvokaten i en pressemeddelelse.

Nørholt er dømt for straffelovensbestemmelser om bedrageri, mandatsvig, momssvig, skyldnersvig og dokumentfalsk.

/ritzau/

København, 20/12/2025 - 13:15

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 13:04

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek