København, 18/06/2026 - 17:54
Vance: Uret tikker nu på 60 dages forhandlinger med Iran
60 dages vindue, som kan forlænges, skal blandt andet bruges til at forhandle om Irans atomprogram.
Ken Cedeno/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
En forhandlingsperiode på 60 dage mellem USA og Iran er begyndt torsdag.
Det siger den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, på et pressemøde.
Udmeldingen kommer, efter at præsident Donald Trump sent onsdag underskrev en rammeaftale med Iran på Versailles-slottet lidt uden for Paris sent onsdag.
- Jeg vil sige, at perioden på 60 dage officielt begyndte i dag, siger Vance torsdag.
De 60 dage skal blandt andet bruges til at forhandle om Irans atomprogram.
For mens rammeaftalen mellem Iran og USA blandt andet fastslår, at kampene skal stoppe nu, og at der skal være fri sejlads igennem Hormuzstrædet, er der flere uafklarede spørgsmål.
Trump sagde onsdag, at de 60 dage i hans øjne godt kan forlænges, hvis det tager længere tid at indgå en endelig aftale. Der er således ikke tale om en "hård" deadline, sagde Trump.
/ritzau/




