Kyiv, 12/07/2026 - 13:41
Zelenskyj varsler ændringer i Ukraines regering
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, varsler ændringer i Ukraines regering, skriver han på X søndag.
Af: /ritzau/
Der er ændringer på vej i den ukrainske regering.
Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X søndag.
Præsidenten tilføjer desuden, at han har tilbudt landets premierminister, Julija Svyrydenko, en ny rolle.
- Jeg har tilbudt hende muligheden for at lede et nyt og vigtigt område af relationer med en kernepartner, skriver Zelenskyj.
Ifølge opslaget fra Zelenskyj er årsagen til ændringerne en ny politisk strategi - både udenrigs- og indenrigspolitisk.
- Der er nye udfordringer og nye opgaver. Alt arbejde i Ukraines frontlinje- og grænseregioner, som dagligt bliver udsat for russisk angreb, skal styrkes betydeligt, skriver Zelenskyj.
Han uddyber, at Ukraine skal forberede sig til vinteren og være klar på enhver trussel, der opstår.
RITZAU




