Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 11/12/2025 - 14:50

FAKTA: Taylor Swift og Donald Trump er tidligere blevet Årets Person

Det amerikanske magasin Time har kåret Årets Person i næsten 100 år. Sidste år blev det Trump.

Jordan Strauss/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

"Arkitekterne bag kunstig intelligens" er torsdag blevet kåret som Årets Person af Time Magazine.

Time har kåret Årets Person siden 1927.

Titlen gives til en person, en gruppe, et land, en organisation eller en idé, der på den ene eller den anden måde har sat et markant præg på året, der gik.

Sidste år fik Donald Trump, som netop var blevet valgt til præsidentposten i USA, titlen for anden gang.

Se listen over de seneste ti års Årets Person her:

2024: USA's præsident, Donald Trump.

2023: Sanger Taylor Swift.

2022: Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

2021: Tesla-stifter Elon Musk.

2020: Vinderne af USA's præsidentvalg Joe Biden og Kamala Harris.

2019: Klimaaktivist Greta Thunberg.

2018: Dræbte eller fængslede journalister, der har sat livet på spil i jagten på den større sandhed.

2017: Tavshedsbryderne i kampen mod sexchikane, blandt andet kendt under betegnelsen MeToo.

2016: USA's præsident, Donald Trump.

2015: Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

Kilde: Time.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek