Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/09/2021 - 10:00

David Dencik om Bond-rolle: Det var et stort arbejde

Skuespiller David Dencik medvirker i den nyeste Bond-film. Et privilegium, som har fyldt meget for ham gennem de sidste tre år.

Af: Af Mathilde Justesen Ranners, Ritzau Fokus

At spille med i en af verdens allerstørste film-franchise har været en langvarig, men spændende affære for den 46-årige skuespiller David Dencik.

I den 25. James Bond-film, "No Time to Die", spiller den dansk-svenske skuespiller en rolle, der er central for filmens plot.

- Det føles som et privilegium, at jeg har fået lov til at spille med i en Bond-film. Men det var et ret stort arbejde, som har fyldt meget indadtil og udadtil, fordi det er en filmserie, som så mange mennesker har et forhold til, så man vil jo gøre det godt, siger han.

Filmen betegner han selv som noget helt særligt, både fordi film-franchisen er så kendt og elsket. Men også, da det er den 25. film om James Bond og den sidste film, hvor skuespilleren Daniel Craig indtager den ikoniske rolle.

Derfor sagde David Dencik også ja til rollen i "No Time to Die" uden at have læst manuskriptet, hvilket han aldrig før har gjort i sin over 20 år lange karriere.

- Jeg stolede på, at det nok skulle blive godt, fordi det var en Bond-film. For det var ikke en mulighed at læse manuskriptet inden, det er der for meget hemmelighedskræmmeri til, siger den garvede skuespiller.

I filmen spiller den dansk-svenske skuespiller en russisk videnskabsmand, der bliver kidnappet. Rollen er central i filmen, da det er denne kidnapning, som starter filmens forløb.

- Jeg bliver kidnappet og dukker op hist og pist. Man skal virkelig blinke meget længe og meget tit, hvis ikke man bemærker mig i filmen, siger David Dencik grinende.

Og fordi hans rolle er central for filmens plot, spiller han også over for flere af filmens store Hollywood-stjerner og medvirkede blandt andet i Daniel Craigs allersidste scene som James Bond.

- Det var ret fedt og ret rørende. Scenen i sig selv var ikke kompliceret, men fordi det var den allersidste dag for ham, var det som at se en æra gå i graven. Efterfølgende holdt han en meget fin og rørende tale, hvor han også selv blev ret rørt.

- Bagefter gav folk hinanden gaver, og jeg fik en flaske champagne og et halstørklæde af Daniel Craig. Senere på aftenen drak vi champagnen og røg en cigar, det var ret fedt, siger David Dencik.

Selv om det er den allerstørste filmproduktion, som den dansk-svenske skuespiller er med i, er det ikke den første store film, han medvirker i.

Siden han blev uddannet skuespiller fra Teaterhögskolan i Stockholm i 1999, har han medvirket i en række store danske og svenske film som Nikolaj Arcels "En kongelig affære" fra 2012 og Niels Arden Oplevs "Mænd der hader kvinder" fra 2009.

Det store internationale gennembrud kom i spionfilmen "Tinker Tailor Soldier Spy" fra 2011. Siden har han medvirket i en række udenlandske serier som "Top of the Lake: China Girl" fra 2017 og "Chernobyl" fra 2019.

Selv om han har et imponerende cv, var det ikke ved det første møde med folkene bag James Bond-filmene, at David Dencik landede rollen som den russiske videnskabsmand i "No Time to Die".

Faktisk skulle der gå næsten fem måneder fra det første møde i London, til han blev tilbudt rollen.

- Det var en langsommelig proces, og jeg var i London en del gange til forskellige møder. Blandt andet for at møde filmens instruktør, Cary Fukanaga, siger David Dencik, der er den femte skuespiller md danske rødder til at spille med i en Bond-film.

Forud for et af møderne med Cary Fukanaga blev David Dencik bedt om at forberede en scene, hvor han skulle spille en karakter med en cubansk accent fra Bond-filmen "Skyfall".

Men da han mødtes med instruktøren, viste det sig, at det slet ikke var Cary Fukanaga, men en caster, der havde bedt ham om at forberede rollen.

Da det var i slutningen af mødet, at David Dencik bragte scenen op, mente instruktøren ikke, at han burde spille scenen. Mest af alt fordi han synes, det var underligt, at David Dencik ville tale med en cubansk accent, når rollen i "No Time to Die" var russer.

- Men jeg beder så om at gøre det alligevel. For hvis jeg overhovedet skal være med i filmen, skal jeg spille noget skuespil for ham på et tidspunkt. Det accepterer han og henter så de to producere, som har lavet de seneste mange Bond-film, for at de også kan se mig spille skuespil.

- Og så sidder jeg der foran de største folk i branchen og spiller en scene fra "Skyfall" med cubansk accent. Det var helt godnat, underligt og tåbeligt, siger den dansk-svenske skuespiller.

Men det var åbenbart det, der skulle til, for i bilen på vej væk blev han ringet op af sin agent, som fortalte ham, at de gerne ville forhandle hans løn.

Fordi det er en stor produktion, som mange følger med i, gik der kun en uge eller to, fra han fik besked om, at han havde fået rollen, til hele verden vidste det.

- Det var lidt underligt at skulle fortælle om en rolle, som jeg på det tidspunkt ikke rigtig vidste noget om, siger David Dencik, som også fortæller, at det var en meget hektisk periode for ham, da der kun var én eller to uger til, at han skulle begynde optagelserne.

- Allerede i maj 2019 sad jeg på et fly på vej til Jamaica, men selv om det gik lidt stærkt, var det ikke et problem, da jeg på forhånd havde ryddet min kalender, hvis jeg skulle ende med at få rollen, siger han.

Og på vej til flyet mod Jamaica mødte han en anden dansker, som har spillet med i en anden Bond-film, nemlig Mads Mikkelsen, der spillede med i filmen "Casino Royale" fra 2006.

- Vi stødte ind i hinanden i lufthavnen og snakkede lidt om, hvordan det er at være med i sådan en film. Det er altid en fest at snakke med ham. Men der blev ikke givet nogen råd, for hvad skulle han også sige, siger David Dencik grinende.

"No Time to Die" får premiere den 30. september i biografer landet over.

/ritzau/

København, 21/10/2025 - 13:00

Nordisk Råds litteraturpris går til færing for første gang siden 1986

Nordisk Råds litteraturpris går til den færøske forfatter Vónbjørt Vang for digtsamling om moderskab.

Som den første færing i 39 år er Vónbjørt Vang årets modtager af Nordisk Råds litteraturpris.

Den færøske forfatter modtager prisen for digtsamlingen "Svørt Orkidé", oplyser Nordisk Råd i en pressemeddelelse.

Værket, hvis titel på dansk kan oversættes til "sort orkidé", udkom i efteråret 2023 og handler om relationen mellem en mor og hendes teenagesøn.

- Digtsamlingen er en rå og bevægende skildring af relationen mellem en mor og et barn, der har ondt i livet og gradvist distancerer sig, lyder det i Nordisk Råds pressemeddelelse.

Værket har ifølge juryen et "stærkt visuelt udtryk", hvor forfatteren blandt andet har lavet collager, der er sammensat af tekst og billeder fra andre værker.

Vónbjørt Vang er 51 år og hendes første digtsamling, "Millumlendingar", udkom i 2011. Hun har siden udgivet en digtsamling i 2017 og to i 2023, heriblandt "Svørt Orkidé".

Det er første gang siden 1986, at en færing modtager prisen.

Nordisk Råds litteraturpris gives til et skønlitterært værk, der er skrevet af en nulevende forfatter på et af de nordiske sprog.

Det kan både være en roman, digtsamling, novellesamling eller drama.

Formålet med prisen er at øge interessen for det nordiske kulturfællesskab og at anerkende enestående kunstneriske indsatser, fremgår det af vedtægterne for prisen.

Hvert af de fem nordiske lande - Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island - nominerer to værker til prisen.

Derudover kan der nomineres ét værk på grønlandsk, færøsk, samisk og ét værk fra Åland.

De danske nominerede i år var Thomas Boberg for romanen "Insula" og Madame Nielsen for dagbogsromanen "Dødebogsblade".

Med prisen følger en præmiesum på 300.000 danske kroner.

Modtageren af prisen udvælges af en komité, der består af to medlemmer fra hvert af de nordiske lande.

Hvis der nomineres værker fra Færøerne, Grønland, Åland eller det samiske sprogområde, deltager repræsentanter herfra som midlertidige medlemmer.

Modtagerne af prisen er blevet offentliggjort tirsdag sammen med de øvrige modtagere af Nordisk Råds fire øvrige priser.

Her fik svenske Sara Lundberg børne- og ungdomslitteraturprisen, mens filmprisen gik til en dansk-færøsk samproduktion.

Miljøprisen gik til det danske initiativ Grønne Nabofællesskaber, og den islandske pianist Víkingur Ólafsson modtog musikprisen.

Priserne bliver uddelt 28. oktober i forbindelse med Nordisk Råds årlige session, der afholdes i Sverige.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/10/2025 - 13:00

FAKTA: Seneste modtagere af Nordisk Råds litteraturpris

Antti Aimo-Koivisto/Ritzau Scanpix

Tre danskere har modtaget Nordisk Råds litteraturpris siden 2015. I år gik den til færøske Vónbjørt Vang.

Tirsdag er det blevet offentliggjort, at den færøske forfatter Vónbjørt Vang modtager Nordisk Råds litteraturpris.

Hun er den første færing siden 1986, der modtager prisen.

Den seneste danske modtager er Solvej Balle, der i 2022 fik prisen for tre bind i romanserien "Om udregning af rumfang".

Her er modtagerne af prisen de seneste ti år:

* 2024: Niels Fredrik Dahl (Norge) for romanen "Fars rygg".

* 2023: Joanna Rubin Dranger (Sverige) for romanen "Ihågkom oss til liv".

* 2022: Solvej Balle (Danmark) for romanserien "Om udregning af rumfang".

* 2021: Niviaq Korneliussen (Grønland) for romanen "Naasuliardarpi".

* 2020: Monika Fagerholm (Finland) for romanen "Vem dödade bambi?".

* 2019: Jonas Eika (Danmark) for novellesamlingen "Efter Solen".

* 2018: Auður Ava Ólafsdóttir (Island) for romanen "Ör".

* 2017: Kirsten Thorup (Danmark) for romanen "Erindringen om kærlighed".

* 2016: Katarina Frostenson (Sverige) for digtsamlingen "Sånger och formler".

* 2015: Jon Fosse (Norge) for trilogien "Andvake", "Olavs drømme" og "Kveldsværd".

Danske modtagere tæller - foruden Solvej Balle, Jonas Eika og Kirsten Thorup, der er nævnt ovenfor - også Kim Leine (2013), Naja Marie Aidt (2008), Henrik Nordbrandt (2000), Pia Tafdrup (1999), Dorrit Willumsen (1997), Peer Hultberg (1993), Peter Seeberg (1983), Villy Sørensen (1974), Thorkild Hansen (1971), Klaus Rifbjerg (1970) og William Heinesen (1965).

Kilder: Ritzau, Danmarks Nationalleksikon, norden.org.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 21/10/2025 - 08:00

FAKTA: Inkorporér nødlageret i hverdagen

* En måde at få plads til nødlageret i hjemmet er ved at inkorporere det i din dagligdag.

* Det kan være ved at have en stor dunk med vand stående i køkkenet, som du bruger af løbende, og dermed også løbende fylder op. 

* Det samme kan gøres med mad ved altid at have et godt lager af for eksempel pasta og dåsetomat, som du bruger af og fylder op løbende. 

Kilde: Tue Patursson, der er teamleder for fageksperterne hos Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 21/10/2025 - 08:00

Allier dig med naboen hvis pladsmangel afholder dig fra at preppe

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der gemmer sig et stort, uudnyttet prepping-potentiale i at aktivere dit lokale fællesskab i grundejer- eller boligforeningen, siger beredskabsforsker.

Bor du småt, så kan det være lidt af en logistisk udfordring at finde plads til et par store vanddunke og de andre fornødenheder, der skal til, for at kunne klare dig selv i tre dage.

I en ny spørgeundersøgelse, som analyseorganisationen YouGov har lavet for Videncentret Bolius, svarer 33 procent af de adspurgte danskere, at pladsmangel forhindrer dem i at følge myndighedernes prepping-anbefalinger.

Løsningen på problemet kan dog meget vel findes lige udenfor din dør, lyder det fra Tue Patursson, der er teamleder for Bolius' fageksperter.

- Der er brug for at snakke med naboerne om nogle fælles løsninger. Måske kan vi sammen sørge for at have nogle fælles ting stående i en kælder, på et loftsrum eller i et skur, så vi bruger nogle af fællesarealerne, så ikke alle skal have en nødradio, et gasblus og et nødtoilet stående, siger han.

I Bolius' undersøgelse svarer 81 procent, at de ikke har talt med deres naboer om forberedelse på krisesituationer, og det peger på et uudnyttet potentiale, mener Tue Patursson.

Den pointe bakkes op af Nina Blom Andersen, der er forskningsleder på Samfundssikkerhed-, Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.

- Vi har brug for en nuanceret forståelse af, at vi er afhængige af hinanden i et større netværk, når der sker hændelser som strømsvigt, eller der pludselig ikke er vand i vandhanen. I sådan nogle kriser er der noget, vi godt kan klare selv, men der er andre ting, som løses meget bedre og smidigere sammen med andre, siger hun og fortsætter:

- Vi har alle nogle kompetencer og nogle sårbarheder, så når vi løfter sammen, kan vi bedre komme i mål med tingene, og det går endnu bedre, hvis vi forbereder os.

Et sted at begynde er at sætte gang i en samtale med dine naboer om, hvordan I kan kommunikere med hinanden i tilfælde af en krise.

- Det er gratis at hjælpe hinanden med information. Det kan være nemmere at tale om end at tale om vandforsyningen for eksempel. For det er gratis at give hinanden en opdatering på, hvordan det går. Så snak med hinanden om, hvordan I kan dele information med hinanden, hvis der sker et eller andet, siger Nina Blom Andersen.

Måske er der en eller to i bolig- eller grundejerforeningen, der påtager sig ansvaret for at stå for at skaffe information, hvis nu strømmen pludselig går, og internet og telefonlinjer går ned.

Andre sørger måske for at danne sig et overblik over, om der er nogle sårbare beboere, der kan få brug for hjælp i sådan en situation, så man sikrer sig, at nogle banker på hos dem og tjekker, om alt er okay.

Nina Blom Andersen gør klart, at der er stor forskel på, hvordan fællesskabet har det der, hvor man bor. Er det helt umuligt at få dine naboer i tale, så kan du eventuelt kigge andre steder hen.

Måske kan I lave en fælles prepping-plan sammen i den lokale fodboldklub eller i den lokale afdeling af Ældre Sagen.

- Hvis du er optaget af det her, så vil jeg opfordre til, at du bruger lidt tid på at orientere dig i dit lokalområde og finde ud af, hvilken sammenhæng det giver mening at engagere dig i. Det kan være, at der er nogle frivillige organisationer, der står stærkt i netop dit område, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek