Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/09/2021 - 10:00

David Dencik om Bond-rolle: Det var et stort arbejde

Skuespiller David Dencik medvirker i den nyeste Bond-film. Et privilegium, som har fyldt meget for ham gennem de sidste tre år.

Af: Af Mathilde Justesen Ranners, Ritzau Fokus

At spille med i en af verdens allerstørste film-franchise har været en langvarig, men spændende affære for den 46-årige skuespiller David Dencik.

I den 25. James Bond-film, "No Time to Die", spiller den dansk-svenske skuespiller en rolle, der er central for filmens plot.

- Det føles som et privilegium, at jeg har fået lov til at spille med i en Bond-film. Men det var et ret stort arbejde, som har fyldt meget indadtil og udadtil, fordi det er en filmserie, som så mange mennesker har et forhold til, så man vil jo gøre det godt, siger han.

Filmen betegner han selv som noget helt særligt, både fordi film-franchisen er så kendt og elsket. Men også, da det er den 25. film om James Bond og den sidste film, hvor skuespilleren Daniel Craig indtager den ikoniske rolle.

Derfor sagde David Dencik også ja til rollen i "No Time to Die" uden at have læst manuskriptet, hvilket han aldrig før har gjort i sin over 20 år lange karriere.

- Jeg stolede på, at det nok skulle blive godt, fordi det var en Bond-film. For det var ikke en mulighed at læse manuskriptet inden, det er der for meget hemmelighedskræmmeri til, siger den garvede skuespiller.

I filmen spiller den dansk-svenske skuespiller en russisk videnskabsmand, der bliver kidnappet. Rollen er central i filmen, da det er denne kidnapning, som starter filmens forløb.

- Jeg bliver kidnappet og dukker op hist og pist. Man skal virkelig blinke meget længe og meget tit, hvis ikke man bemærker mig i filmen, siger David Dencik grinende.

Og fordi hans rolle er central for filmens plot, spiller han også over for flere af filmens store Hollywood-stjerner og medvirkede blandt andet i Daniel Craigs allersidste scene som James Bond.

- Det var ret fedt og ret rørende. Scenen i sig selv var ikke kompliceret, men fordi det var den allersidste dag for ham, var det som at se en æra gå i graven. Efterfølgende holdt han en meget fin og rørende tale, hvor han også selv blev ret rørt.

- Bagefter gav folk hinanden gaver, og jeg fik en flaske champagne og et halstørklæde af Daniel Craig. Senere på aftenen drak vi champagnen og røg en cigar, det var ret fedt, siger David Dencik.

Selv om det er den allerstørste filmproduktion, som den dansk-svenske skuespiller er med i, er det ikke den første store film, han medvirker i.

Siden han blev uddannet skuespiller fra Teaterhögskolan i Stockholm i 1999, har han medvirket i en række store danske og svenske film som Nikolaj Arcels "En kongelig affære" fra 2012 og Niels Arden Oplevs "Mænd der hader kvinder" fra 2009.

Det store internationale gennembrud kom i spionfilmen "Tinker Tailor Soldier Spy" fra 2011. Siden har han medvirket i en række udenlandske serier som "Top of the Lake: China Girl" fra 2017 og "Chernobyl" fra 2019.

Selv om han har et imponerende cv, var det ikke ved det første møde med folkene bag James Bond-filmene, at David Dencik landede rollen som den russiske videnskabsmand i "No Time to Die".

Faktisk skulle der gå næsten fem måneder fra det første møde i London, til han blev tilbudt rollen.

- Det var en langsommelig proces, og jeg var i London en del gange til forskellige møder. Blandt andet for at møde filmens instruktør, Cary Fukanaga, siger David Dencik, der er den femte skuespiller md danske rødder til at spille med i en Bond-film.

Forud for et af møderne med Cary Fukanaga blev David Dencik bedt om at forberede en scene, hvor han skulle spille en karakter med en cubansk accent fra Bond-filmen "Skyfall".

Men da han mødtes med instruktøren, viste det sig, at det slet ikke var Cary Fukanaga, men en caster, der havde bedt ham om at forberede rollen.

Da det var i slutningen af mødet, at David Dencik bragte scenen op, mente instruktøren ikke, at han burde spille scenen. Mest af alt fordi han synes, det var underligt, at David Dencik ville tale med en cubansk accent, når rollen i "No Time to Die" var russer.

- Men jeg beder så om at gøre det alligevel. For hvis jeg overhovedet skal være med i filmen, skal jeg spille noget skuespil for ham på et tidspunkt. Det accepterer han og henter så de to producere, som har lavet de seneste mange Bond-film, for at de også kan se mig spille skuespil.

- Og så sidder jeg der foran de største folk i branchen og spiller en scene fra "Skyfall" med cubansk accent. Det var helt godnat, underligt og tåbeligt, siger den dansk-svenske skuespiller.

Men det var åbenbart det, der skulle til, for i bilen på vej væk blev han ringet op af sin agent, som fortalte ham, at de gerne ville forhandle hans løn.

Fordi det er en stor produktion, som mange følger med i, gik der kun en uge eller to, fra han fik besked om, at han havde fået rollen, til hele verden vidste det.

- Det var lidt underligt at skulle fortælle om en rolle, som jeg på det tidspunkt ikke rigtig vidste noget om, siger David Dencik, som også fortæller, at det var en meget hektisk periode for ham, da der kun var én eller to uger til, at han skulle begynde optagelserne.

- Allerede i maj 2019 sad jeg på et fly på vej til Jamaica, men selv om det gik lidt stærkt, var det ikke et problem, da jeg på forhånd havde ryddet min kalender, hvis jeg skulle ende med at få rollen, siger han.

Og på vej til flyet mod Jamaica mødte han en anden dansker, som har spillet med i en anden Bond-film, nemlig Mads Mikkelsen, der spillede med i filmen "Casino Royale" fra 2006.

- Vi stødte ind i hinanden i lufthavnen og snakkede lidt om, hvordan det er at være med i sådan en film. Det er altid en fest at snakke med ham. Men der blev ikke givet nogen råd, for hvad skulle han også sige, siger David Dencik grinende.

"No Time to Die" får premiere den 30. september i biografer landet over.

/ritzau/

København, 30/12/2025 - 09:00

Dem mistede vi i 2025

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Peter Lund Madsen, Jørgen Leth, Jytte Abildstrøm og Paul Hüttel var iblandt de danske stjerner, der gik bort i år.

Flere store danske personligheder gik bort i det forgangne år.

Den kendte læge, psykiater og tv-personlighed Peter Lund Madsen døde pludseligt i august i en alder af 65 år, da han blev ramt af en blodprop i hjertet som følge af svær forkalkning i kranspulsåren.

Han døde på stedet under et elmetræ på en bakke nær Tølløse, hvor han var faldet om på vej på cykel fra sit sommerhus på Sejerø til København.

Han har efterladt sig sin hustru og parrets to sønner og sin lillebror, den kendte journalist Anders Lund Madsen.

Tidligere i december kunne man se brødreparret i deres sidste tv-optræden sammen. Det var i quizprogrammet "Jagten på Danmarkshistorien", som blev optaget måneden inden hans død.

I anledning af programmet delte Anders Lund Madsen en videobesked på DR1's Instagram-profil.

- Husk, at alting slutter en dag. Også for dig. Så kys nogen, hellere i dag end i morgen, og pas på dig selv. Jeg savner ham meget, sagde Anders Lund Madsen tydeligt berørt.

I september gik den kendte og kontroversielle forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth bort efter kort tids sygdom, 88 år gammel.

Jørgen Leth blev bisat i en kiste dekoreret af kunstneren John Kørner. Kisten havde samme gule farve som førertrøjen i Tour de France.

Sammen med makkeren Jørn Mader var Jørgen Leth fast kommentator på det franske cykelløb gennem 90'erne.

Han stoppede på TV 2, da han blev mødt af hård kritik for udgivelsen af erindringsbogen "Det uperfekte menneske" fra 2005, hvor han skrev: "Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret." om hans forhold til en ung haitiansk pige.

Men i 2009 vendte han tilbage til kommentatorboksen, hvor han den følgende årrække kommenterede verdens største cykelløb med sin karakteristiske stemme, indtil han stoppede grundet uenigheder med TV 2.

Siden fortsatte han med andre projekter. Tre måneder inden sin død udgav han digtsamlingen "Zombie".

Film- og seriestjernen Peter Mygind mistede sin mor, den kendte skuespiller og teaterdirektør Jytte Abildstrøm, i begyndelsen af året.

Jytte Abildstrøm var uhelbredeligt syg, og hendes nyrer var ved at stå af, fortalte hun i et interview med ugebladet Søndag kort inden sin død.

Hun gik bort omgivet af sine to sønner.

I et interview med B.T. i 2019 fortalte hun, at hun ikke frygtede døden.

- Nej. Jeg glæder mig. For der er altid et liv efter døden. Jeg er meget religiøs, og dét tror jeg på, sagde hun dengang til avisen.

Jytte Abildstrøm har været en del af dansk scenekunst siden begyndelsen af 1950'erne og stod i 40 år i spidsen for sit eget selvbetitlede Jytte Abildstrøms Teater i Riddersalen på Frederiksberg.

På film og tv er hun især kendt som Sonjas mor i "Sonja fra Saxogade" og for titelrollen i børnefilmen "Flyvende farmor" fra 2001.

Hun har også medvirket i Cirkusrevyen side om side med blandt andre Dirch Passer, Ulf Pilgaard og Marguerite Viby.

Filmverdenen mistede flere andre personligheder i 2025.

Paul Hüttel, der især var kendt som Gyldengrød i julekalenderne om Pyrus, og i rollen som tyskeren Herbert Schmidt i kultklassikeren "Matador", gik bort i oktober, 90 år gammel.

Af dødsannoncen i Berlingske fremgik det, at han var sovet stille ind.

Foruden "Pyrus" og "Matador" har Paul Hüttel lavet masser af teater og lagt stemme til tegnefilm.

De seneste år har han kunnet ses i Bille August-filmen "Ehrengard" og i flere store serier: Lars von Triers "Riget Exodus", TV 2-krimien "Hvide Sande" og seersuccesen "Badehotellet", hvor han spillede over for sin egen hustru, Birthe Neumann.

Parret mødte hinanden på Det Kongelige Teater og blev gift i 1974. Sammen har de en datter.

Filminstruktøren Morten Arnfred, som arbejdede sammen med Lars von Trier på de første sæsoner af "Riget", gik bort i september, 80 år gammel, efter kort tids sygdom.

Morten Arnfred brød igennem som filminstruktør i 70'erne og stod blandt andet bag de populære ungdomsfilm "Mig og Charly" og "Johnny Larsen", som begge indbragte ham en Bodil for Bedste Danske Film i henholdsvis 1978 og 1983.

Samme hæder modtog han i 1983 for "Der er et yndigt land".

Han lavede også en del tv og instruerede blandt andet flere afsnit af "Anna Pihl" og "Taxa" samt et enkelt afsnit af DR-krimien "Forbrydelsen".

Chefen bag flere af DR's store dramasucceser Ingolf Gabold gik bort i maj, 83 år gammel.

I en nekrolog fremgik det, at Ingolf Gabold døde i "favnen på sin kyndige og smukke hustru, Kikke, og med sine børn omkring sig".

Ingolf Gabold var dramachef i DR fra 1999, til han blev pensioneret i 2012 efter 38 år i mediehuset. I perioden som dramachef modtog både "Rejseholdet" og "Nikolaj og Julie" en Emmy.

Skuespilleren Ole Neumann, der spillede Lille Per i de første Far til fire-film, gik bort i januar, 77 år gammel.

I rollen som Lille Per sang Ole Neumann blandt andet "Hej for dig" og "Julebal i Nisseland", og det blev også musikken, han dedikerede sig til, da han stoppede skuespillet som 18-årig.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Peter Plaugborg

* 45-årige Peter Plaugborg blev uddannet skuespiller fra Odense Teater i 2007.

* Han har to gange været nomineret til en Bodil for Bedste Mandlige Hovedrolle: i 2011 for Thomas Vinterberg-dramaet "Submarino" og i 2016 for koldkrigsdramaet "Idealisten".

* Han har også været nomineret til to robertpriser for rollerne. Derudover har han også været nomineret til en Robert i 2017 for sin præstation i tv-serien "Bedre skilt end aldrig". I 2021 modtog han en Robert for DR-dramaet "Ulven kommer".

Kilde: danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

FAKTA: Investeringer i forsvar er fordoblet

* En opgørelse viste for et par måneder siden, at pensionsbranchen har fordoblet beholdningen af investeringer i forsvarsvirksomheder.

* Fra januar 2024 til april 2025 er forsvarsinvesteringerne øget fra godt 9 milliarder kroner til næsten 19 milliarder kroner.

* Stigningen skyldes både, at pensionsselskaber har øget deres eksisterende investeringer i forsvar, at nye pensionsselskaber er gået ind på området, og at især europæiske børsnoterede forsvarsaktier er steget i værdi.

Kilde: Forsikring og Pension.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

Dine pensionskroner kan ende i våben

Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Hvis du ikke ønsker, at din pensionsopsparing bliver investeret i forsvarsindustrien, kan du typisk fravælge våben.

De fleste danskere indbetaler til en pensionsopsparing, som bliver investeret, så den kan vokse.

For mange pensionskunder indebærer det i dag i højere grad end tidligere også investeringer i forsvarsindustrien og våben. Og det bør man være klar over som kunde.

Sådan lyder det fra underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension Tom Vile Jensen.

- Hvis man har en holdning til det, vil jeg råde til, at man kontakter sit pensionsselskab og spørger ind til sine muligheder, siger han og fortsætter:

- Investorer i det private har tidligere holdt sig helt fra atomvåben blandt andet på grund af FN's traktat om forbud mod atomvåben, der trådte i kraft i 2021. Men ingen Nato-lande - heller ikke Danmark - har underskrevet eller ratificeret den, siger han.

Ifølge Nato er atomvåben en central del af alliancens forsvar som et afskrækkelsesmiddel.

Selv om Danmark ikke har underskrevet traktaten, vurderer Tom Vile Jensen, at den har fået pensionsselskaber herhjemme til at afholde sig fra investeringer i dele af forsvarsindustrien.

For eksempel har landets største pensionsselskab, PFA, tidligere haft en politik om ikke at investere i selskaber, der producerer komponenter til atomvåben.

Men den politik er siden blevet lempet, fortæller Rasmus Bessing, der er PFA's direktør for ansvarlige investeringer.

- Vi lever i en verden, som er under forandring - særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Når verden forandrer sig, skal vi følge med for fortsat at være relevante i den virkelighed, vi agerer i, siger han.

- Der er i Europa bred enighed om, at vi skal tage bedre hånd om vores egen sikkerhed. Som en del af den udvikling har vi tilpasset vores investeringspolitik, så vi i højere grad kan investere i den europæiske forsvarsindustri.

Tidligere var to tredjedele af PFA's investeringer amerikanske. Ifølge Rasmus Bessing udgør USA og EU nu cirka 50 procent hver.

- PFA kan nu investere i eksempelvis Airbus, Boeing og Dassault Aviation, hvor en lille del af omsætningen kommer fra dele til atomvåben. For eksempel leverer Airbus dele til det franske atomforsvar.

Han understreger, at der fortsat ikke bliver investeret i konventionsstridige våben, såsom klyngebomber samt biologiske og kemiske våben.

Som pensionskunde har man typisk mulighed for at sige nej til våben.

- Hvis man ikke ønsker, at ens pensionsopsparing skal bruges til investeringer i våben, kan man vælge vores Klima Plus-produkt, som er fri for våben, siger Rasmus Bessing og uddyber:

- Fravælger man våben, betyder det ikke, at man vil få et dårligere afkast. Målet er, at opsparingen skal vokse på samme måde, uanset om man vælger at investere i våben eller ej.

Hos Danica Pension er synet på investeringer i forsvarsindustrien også gradvist blevet ændret. Det forklarer investeringsdirektør Poul Kobberup.

- Selv om vi investerer mere i forsvar, sker det fortsat ansvarligt og med nøje etiske overvejelser. Alle vores investeringer skal stadig leve op til ESG-kravene, siger han.

Det betyder, at der skal tages hensyn til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

- Ligesom andre pensionsselskaber tilbyder vi et produkt, der er helt fri for investeringer i forsvar og våben. Hos os hedder det Ansvarligt Valg, siger Poul Kobberup.

Han tilføjer, at uanset om investeringen er med eller uden våben, vil den gå op og ned, men over tid skulle opsparingen gerne vokse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek