Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 06/05/2026 - 23:16

Storebæltsbroen er genåbnet efter ild i lastbil

Storebæltsbroen var onsdag aften lukket lidt under en time i begge retninger efter et uheld.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Storebæltsbroen er nu genåbnet, efter at den tidligere på aftenen var lukket i begge retninger på grund af et uheld.

Det oplyser Vejdirektoratet i et opslag på det sociale medie X onsdag aften omkring klokken 23.03.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi skrev onsdag aften klokken 22.10 på meddelelsestjenesten Politi Update, at Storebæltsbroen var lukket, fordi der var ild i en lastbil lastet med jern omkring den vestlige pylon.

Der var ingen meldinger om personskade.

Ifølge Sund & Bælt, der er selskabet bag blandt andet Storebæltsbroen, passerer omkring 36.000 køretøjer dagligt forbindelsen mellem Fyn og Sjælland.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek