Ankara, 21/05/2026 - 17:41
Domstol kræver tyrkisk oppositionsleder udskiftet
Medlemmer af oppositionsparti opfordres til at demonstrere mod tvungen udskiftning af ledelse.
Murad Sezer/Reuters
Af: /ritzau/Reuters
Lederen for det tyrkiske oppositionsparti CHP, Özgür Özel, skal udskiftes på posten.
Det fastslår en tyrkisk domstol torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Medlemmer af CHP, Det Republikanske Folkeparti, er blevet kaldt til partiets hovedkvarter for at demonstrere mod kendelsen.
Sagen handler om partiets kongres i 2023, hvor Özel blev valgt. Domstolen finder, at resultatet af kongressen skal annulleres, da der var uregelmæssigheder.
Domstolen vil have den tidligere leder Kemal Kilicdaroglu indsat.
/ritzau/Reuters




