Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Windsor, 19/03/2024 - 04:49

Medie: Prinsesse Kate fanget på video ved marked i Windsor

Spekulationer om prinsesse Kates helbred har fyldt på de sociale medier de seneste uger.

Hollie Adams/Reuters

Af: /ritzau/

Den britiske prinsesse Kate er ifølge en video offentliggjort på den britiske tabloidavis The Suns hjemmeside mandag blevet set på et lokalt marked i Windsor.

Videoen er blevet filmet af en privatperson og sendt til The Sun.

Det har umiddelbart ikke været muligt for Ritzau at verificere, at videoen både er ægte, og at den er ny.

Den 42-årige prinsesse og hustru til prins William gennemgik i januar en planlagt maveoperation. Dengang lød det, at hun ville vende tilbage til sine pligter efter påske.

Siden juledag er hun ifølge nyhedsbureauet Reuters ikke blevet set i offentligheden - med undtagelse af nogle få slørede billeder.

Den 10. marts blev der af Kensington Palace lagt et billede af Kate og hendes tre børn på Instagram.

En række nyhedsbureauer trak dagen efter billedet tilbage, da de vurderede, at billede var blevet manipuleret.

Og de seneste uger har spekulationer og rygter om prinsessens helbred fyldt på de sociale medier, skriver Reuters.

Dagen efter instagramopslaget kommenterede prinsesse Kate selv billedet i et opslag på det sociale medie X. Her forklarede hun, at hun er amatørfotograf, og at hun af og til redigerer billeder.

Desuden beklagede hun "enhver forvirring, som fotografiet måtte have forårsaget".

Ifølge Reuters og et andet nyhedsbureau, franske AFP, viser videoen fra The Sun en smilende og afslappet klædt Kate, der går og bærer indkøbsposer sammen med sin mand.

Ifølge Reuters ser prinsessen i videoen sund og rask ud.

Det royale par har ikke kommenteret videoen, mens Kate talsperson siger ifølge Reuters, at prinsessen er ved at komme sig ovenpå operationen.

/ritzau/

København, 21/04/2024 - 10:34

Dronning Mary har taget billeder af fødselsdagsbarnet Isabella

Kongeparrets ældste datter, Isabella, fylder 17 år søndag den 21. april. Nye billeder foreviger prinsessen.

Prinsesse Isabella fejrer søndag den 21. april sin fødselsdag med familie og venner.

I anledning af at hun fylder 17 år, har kongehuset delt billeder af prinsessen på det sociale medie Instagram.

Billederne er taget på Amalienborg af dronning Mary og viser prinsesse Isabella sammen med kongefamiliens ene hund Coco.

Prinsesse Isabella er kongeparrets førstefødte datter. Hun er den anden i arvefølgen efter sin storebror, kronprins Christian.

Hun er storesøster til tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine.

Til daglig går prinsesse Isabella på Øregård Gymnasium i Hellerup, hvor hun startede i 1.g sidste sommer.

Ifølge Billed-Bladets hofreporter Marianne Singer vil fremtiden for prinsesse Isabella byde på en anden end den, der venter kronprins Christian. Hun vil dog stadig have forpligtelser.

- Idet prinsesse Isabella er søster til Danmarks kommende konge og en del af tronfølgen, vil hun aldrig kunne leve et helt normalt liv uden offentlig interesse, siger Marianne Singer til mediet.

- Hun har til gengæld en langt større frihed end sin bror for at kunne tjene sine egne penge og leve et forholdsvist privat arbejdsliv i mere lukkede rammer.

I januar fik prinsesse Isabella og tvillingparret Vincent og Josephine en ny titel som riddere af Elefantordenen.

Det skete som et led i, at kong Frederik overtog tronen fra dronning Margrethe. I ordenens vedtægter lyder det nemlig, at kongens børn er fødte medlemmer.

De har endnu ikke fået overrakt ordnen. Det vil forventeligt ske, når de fylder 18 år.

Prinsesse Isabella er ikke den eneste i kongehuset, der fylder år i april.

Den 29. april fejrer prinsesse Benedikte sin 80-års fødselsdag, mens dronning Margrethe fyldte 84 år den 16. april.

Festlighederne blev dog nedtonet grundet branden på Børsen i København.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/04/2024 - 08:00

FAKTA: Anette Støvelbæk

* 56-årige Anette Støvelbæk blev uddannet skuespiller fra Odense Teater i 1997.

* Hun fik sit gennembrud i dogmefilmen "Italiensk for begyndere" fra 2000. Siden er hun kendt fra store roller i DR-dramaet "Krøniken" og fra TV 2-serierne "Lærkevej", "Sygeplejeskolen" og "Badehotellet".

* Privat er hun gift med den verdenskendte danske stjerneskuespiller Lars Mikkelsen.

* De har spillet over for hinanden mange gange. Ud over "Badehotellet" har de blandt andet begge medvirket i "De fortabte sjæles ø" fra 2007 og "Venuseffekten" fra 2021.

* Sammen har de sønnerne Lue Støvelbæk, som blev uddannet skuespiller i 2019, og Thor Støvelbæk, som læser til skuespiller ved Statens Scenekunstskole i Odense.

Kilde: danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/04/2024 - 09:00

FAKTA: Lav de traditonelle hveder derhjemme

John Jønssons hvedeopskrift er over 100 år gammel. I sit eget bageri bager han meget store portioner. Følgende opskrift er skaleret ned til 45 til 50 hveder per portion, men kan med fordel halveres yderligere.

* 120 gram sukker.

* 30 gram salt.

* 20 gram kardemomme.

* 250 gram økologisk smør.

* 7 æg.

* 75 gram - svarende til halvanden pakke - gær.

* Omkring 1,2 liter vand.

* Omkring 3 kilogram hvedemel.

Hvis du ælter dejen på maskine, skal dejen være glat, så den slipper kanten af skålen. Gør du det i hånden, skal den være blød, men ikke klæberig.

Kilde: John Jønsson, formand for Bager- og konditormestre i Danmark og ejer af Johns Kagehus.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 21/04/2024 - 09:00

FAKTA: Sjællænderne er mest traditionstro

* 76 procent af respondenterne bosat i Region Sjælland synes, at vi i Danmark skal holde fast i traditionen med at spise hveder på store bededag, til trods for at helligdagen er afskaffet. Mens 63 procent af dem, der er bosat i Region hovedstaden, mener det samme.

* Når det komme til fynboerne, mener 67 procent, at vi skal blive ved med at spise hveder på den tidligere store bededag.

* Også jyderne støtter i stor stil op om at fastholde hvedetraditionen. 74 procent af vestjyderne, 71 procent af nordjyderne og 70 procent af jyderne i Syd- og Sønderjylland bakker op om traditionen, mens østjyderne ligger lidt under med 67 procent.

Kilde: undersøgelsen baserer sig på 1990 webinterviews indsamlet via Norstats panel og er gennemført på vegne af smørproducenten Lurpak. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt til danskere i alderen 18 til 75 år, og fuld repræsentativitet er sikret ved efterfølgende vægtning.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek