Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C, 20/05/2026 - 23:42

Elon Musks rumfartsselskab har søgt om at blive børsnoteret

SpaceX har officielt sat kursen mod at blive den største børsnotering nogensinde, skriver Reuters.

Af: /ritzau/

Rumfartsselskabet SpaceX har officielt søgt om at blive børsnoteret.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed har selskabet sat kursen mod at blive den største børsnotering nogensinde.

Ifølge Reuters kan selskabet potentielt ende med at blive værdisat til 1750 milliarder dollar.

Sker det, vil SpaceX være et af de mest værdifulde børsnoterede selskaber i verden.

Hvis alt går efter planen, vil man kunne handle selskabets aktier fra den 12. juni, skriver Reuters.

SpaceX-direktør og -grundlægger Elon Musk har tidligere kraftigt antydet, at rumfartsselskabet ville gå efter en børsnotering i 2026 eller 2027.

Musk er verdens rigeste person og driver et vidtforgrenet netværk af selskaber inden for alt fra elbiler, rummet og satellitter til kunstig intelligens og sociale medier.

Han står bag selskaber som Tesla og X, der tidligere hed Twitter.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek