Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/09/2020 - 08:48

Odense fejlagtigt inkluderet i mundbindsregler

Ifølge bekendtgørelse er der mundbindskrav på restaurationer i Odense. Det er en fejl, oplyser ministerie.

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Tirsdag blev der præsenteret yderligere restriktioner for at mindske smittespredning med corona, og i bekendtgørelsen på hjemmesider retsinformation.dk og lovtidende.dk fremgår det, at disse også gælder for Odense Kommune.

Men det er en fejl, lyder det nu fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Restriktionerne i bekendtgørelsen lyder på, at der skal bæres mundbind eller visir hos stående og gående gæster over 12 år på blandt andet restauranter og barer.

Restriktionerne varer foreløbig til den 1. oktober. Ud over Odense Kommune står 17 kommuner i hovedstadsområdet på listen.

Men det er altså kun de 17 kommuner, der er underlagt de nye restriktioner og ikke Odense, lyder det fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Odense har været ramt af stigende smittetal, og derfor blev der tidligere indført restriktioner i kommunen, der skal vare til 22. september.

Men smittetallene er blevet bedre den forgangne uge. Det er årsagen til, at kommunen ikke er inkluderet på listen over steder, hvor der tirsdag blev præsenteret yderligere restriktioner.

De nye restriktioner omhandler ud over krav om mundbind på restaurationer en lukketid på serveringssteder klokken 22.00.

Der er dog en række forbehold for de nye restriktioner. Under indtagelse af medicin behøver man eksempelvis ikke bære mundbind.

Det samme gælder under samtaler med personer, der mundaflæser, eller hvis mundbindet giver vejrtrækningsproblem eller kvælningsfornemmelse.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek