Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Randers, 29/04/2025 - 15:49

Køer i Mols Bjerge aborterede døde kalve efter indtagelse af gyvel

Køer, der spiste store mængder gyvel i Mols Bjerge, burde have været flyttet, siger tiltalt i vanrøgtssag.

Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Flere af køerne på Naturstyrelsens arealer i Mols Bjerge aborterede døde fostre, efter at de havde spist store mængder af planten gyvel.

Det forklarer en tidligere driftsansvarlig medarbejder hos Naturstyrelsen Kronjylland, da han tirsdag afgiver forklaring i Retten i Randers.

- Dyr kan sagtens spise gyvel. Men lige inden, vi tog dem hjem, spiste de åbenbart rigtig meget gyvel. Det var en fejl.

- Jeg vidste ikke, at det ville blive så problematisk for dyr, når gyvel udgør for stor en andel af deres foder, siger han.

I bagklogskabens lys ville han ønsket, at han havde "fjernet køerne fra arealet noget før".

Manden, der siden sagens opstart er gået på pension, er sammen med sin daværende chef, skovrider Peter Brostrøm, tiltalt for uforsvarlig behandling af 76 kreaturer hen over vinteren 2020-2021.

I 28 tilfælde var der ifølge anklagemyndigheden tale om uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling.

Dyrene tyede til at spise bark og gyvel, når græsset slap op, og der ikke var mere vissent løv at æde.

Det blev besluttet at hjemtage dyrene i starten af februar 2021, forklarer den tiltalte medarbejder.

På det tidspunkt var adskillige kreaturer ifølge anklageskriftet døde hen over vinteren, ligesom flere måtte aflives, fordi de var afkræftet og underernæret.

Den driftsansvarlige forklarer i retten, at det var en hårfin balance at finde det tidspunkt, hvor der ikke var mere at hente for dyrene i naturen, og det var tid til at tilskudsfodre.

- Min opgave var at ramme den balance bedst muligt, siger den tiltalte og hævder, at der var et pres oppefra for at vente længst muligt med tilskudsfodring:

- Der trak både min chef og Naturstyrelsen i retning af mindre foder og længere tid ude på naturarealerne, før vi tog dyrene hjem. Der var kraftigt pres i den retning, siger han.

En besætningsdyrlæge skrev i en rapport i midten af februar, at dyrenes huld ”var under al kritik”, og at det ”på det groveste var på kant med dyrevelfærdsloven”.

Kritikken overraskede den driftsansvarlige medarbejder.

- Vi fandt nogle, der havde det dårligt, og dem isolerede vi og prøvede at hjælpe. Der var vel 10 kreaturer i sygebokse. Men de 190 andre havde det fint. Mit billede var stadig, at det var en besætning i god gænge, siger manden.

Både den tidligere medarbejder og skovrider Peter Brostrøm nægter sig skyldige.

Naturstyrelsen har forud for retssagen vedkendt sig et ansvar som besætningsejer og betalt en bøde på 800.000 kroner.

Retssagen fortsætter onsdag, og der forventes dom i løbet af maj.

/ritzau/

Nuuk, 30/04/2025 - 15:14

Kong Frederik lærer om grønlandsk jagt og får rypesnaps

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Under besøg på universitet lærte kong Frederik mere om nystartet biologiuddannelse om Grønlands natur.

Der var onsdag uddannelse om jagt, sæler og megen anden grønlandsk natur på programmet, da kong Frederik indledte andendagen af sit besøg i Nuuk.

På Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, var kongen og den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, forbi den nystartede uddannelse SILA.

Det er en særlig biologiuddannelse tilpasset grønlandske forhold.

- Tak for en dejlig dag, sagde kong Frederik til Jens-Frederik Nielsen på vej ind til universitetet med henvisning til dagen inden, der bød på blandt andet fjordsejlads og fjeldtur.

Inde på universitetet talte kongen, regeringslederen og andre med både undervisere og de studerende.

Der var kaffe, frugt og en "uformel" snak, fortæller Aviaja Lyberth Hauptmann, som er afdelingsleder på SILA.

Derudover fik kongen en særlig gave, for flere af de studerende havde været på rypejagt.

- En del af den her uddannelse er, at man lærer at gå på jagt og lærer om den mad og ressourcer, der er i vores natur, og de studerende havde lavet en lille nøglering med en rypefod til kongen, siger Hauptmann.

- En af vores studerende, som er en ihærdig rypejæger og har skudt over 600 ryper i år, havde også lavet en lille snaps med rypekro i, fortsætter afdelingslederen.

Aviaja Lyberth Hauptmann oplevede generelt en konge med en stor interesse i Grønland.

- Kongen stiller meget relevante, nærværende spørgsmål og kender også familiemedlemmer til de studerende, siger hun og understreger, at man mærker hans forbindelse til Grønland:

- Det mærkes meget, meget tydeligt, og det er der slet ikke nogen, der kan være i tvivl om, når man ser kongen her eller på billeder, siger hun.

Besøget onsdag fortsætter med frokost hos formanden for Grønlands parlament, Inatsisartut, Kim Kielsen.

Efter frokost med parlamentsformanden besøger kongen Grønlands Maritime Center, hvor forstander Bent Olesen introducerer centerets arbejde med uddannelse og maritim udvikling i Grønland.

/ritzau/

Læs Mere >>

Nuuk, 30/04/2025 - 14:03

Kong Frederik lærer om grønlandsk jagt og får rypesnaps

Under besøg på universitet lærte kong Frederik mere om nystartet biologiuddannelse om Grønlands natur.

Der var onsdag uddannelse om jagt, sæler og megen anden grønlandsk natur på programmet, da kong Frederik indledte andendagen af sit besøg i Nuuk.

På Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, var kongen og den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, forbi den nystartede uddannelse SILA.

Det er en særlig biologiuddannelse tilpasset grønlandske forhold.

- Tak for en dejlig dag, sagde kong Frederik til Jens-Frederik Nielsen på vej ind til universitetet med henvisning til dagen inden, der bød på blandt andet fjordsejlads og fjeldtur.

Inde på universitetet talte kongen, regeringslederen og andre med både undervisere og de studerende.

Der var kaffe, frugt og en "uformel" snak, fortæller Aviaja Lyberth Hauptmann, som er afdelingsleder på SILA.

Derudover fik kongen en særlig gave, for flere af de studerende havde været på rypejagt.

- En del af den her uddannelse er, at man lærer at gå på jagt og lærer om den mad og ressourcer, der er i vores natur, og de studerende havde lavet en lille nøglering med en rypefod til kongen, siger Hauptmann.

- En af vores studerende, som er en ihærdig rypejæger og har skudt over 600 ryper i år, havde også lavet en lille snaps med rypekrog i, fortsætter afdelingslederen.

Aviaja Lyberth Hauptmann oplevede generelt en konge med en stor interesse i Grønland.

- Kongen stiller meget relevante, nærværende spørgsmål og kender også familiemedlemmer til de studerende, siger hun og understreger, at man mærker hans forbindelse til Grønland:

- Det mærkes meget, meget tydeligt, og det er der slet ikke nogen, der kan være i tvivl om, når man ser kongen her eller på billeder, siger hun.

Besøget onsdag fortsætter med frokost hos formanden for Grønlands parlament, Inatsisartut, Kim Kielsen.

Efter frokost med parlamentsformanden besøger kongen Grønlands Maritime Center, hvor forstander Bent Olesen introducerer centerets arbejde med uddannelse og maritim udvikling i Grønland.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 30/04/2025 - 10:00

FAKTA: Forbered sætninger til dig selv

* Når du kaster dig ud i at omlægge dine madmønstre, er det godt at være sød og nænsom ved dig selv, for det er en krævende proces.

* Det kan være en hjælp at have nogle sætninger parat, når det trækker tænder ud.

* Det kan for eksempel være: "Det er faktisk svært for mig det her, fordi jeg før har haft et meget sort-hvidt spisemønster, hvor jeg prøvede at udelukke en masse ting. Men jeg gør det bedste, jeg kan, og jeg tager en dag ad gangen".

* Sætningerne kan fungere som modtanker til nogle af de tanker, der automatisk melder sig, som "hvis ikke jeg kontrollerer det fuldstændigt fra den ene dag til den anden, så er det ikke for mig", eller "så er jeg bare en med svag rygrad".

* Brug modtankerne til at give sig selv det skulderklap, der skal til i starten.

Kilde: Marie Steenberger, som er uddannet i human ernæring, forfatter til en række sundhedsbøger samt ejer af og direktør for Madmentoruddannelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 30/04/2025 - 10:00

Kvæl din sukkertrang ved at fylde skabet med chokolade

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Omprogrammer din hjerne, så den ikke hungrer efter sukker, men forstår, at det er så tilgængeligt, at det nærmest er kedeligt.

Der er forskellige skoler, når det kommer til sukrede sager. Der er dem, der altid har skuffen fyldt med lidt af hvert til den søde tand. Og dem, der sværger til ikke at have det i huset.

Hvis du hører til dem, der ikke kan have søde sager derhjemme uden at tænke på dem nonstop - indtil du har fortæret dem - så er det måske værd at skele til en metode, der florerer på de sociale medier under navnet "5 blocks of chocolate".

Den går ud på, at du altid har fem plader chokolade i skabet. Du må gerne spise af dem, men så snart en er spist, skal den erstattes. Teorien er, at hvis din hjerne vænner sig til, at der er overflod, stopper du med tiden med at hungre efter den.

Og den tese er faktisk ikke så dum, vurderer Marie Steenberger, som er uddannet i human ernæring, forfatter til en række sundhedsbøger samt ejer af og direktør for Madmentoruddannelsen, der beskæftiger sig med spisemønstre og de psykologiske processer bag.

- Jeg bruger selv det greb til folk, der har en enten-eller tilgang til for eksempel chokolade eller andet, de prøver at udelukke fra deres kost - og så er det det eneste, de har lyst til, når overskuddet halter. Så bliver det rigtig svært at styre, fordi de ikke har lært at få et moderat forhold til det.

- Så det kan være en måde at lære sig selv, at der altid er chokolade, og man må altid godt spise det. Så kan man få adgang til tanker om, hvorvidt det overhovedet er noget, man har lyst til, eller det nærmere har været en tvangshandling: "Hvis jeg ikke må få det, så skal jeg have det", siger hun.

Det er dog ikke sådan, at i samme øjeblik, du propper skabe og skuffer med chokolade, vil din sukkertrang fordufte.

Til at starte med vil du nok føle dig som et barn i en slikbutik.

- Når det er tilgængeligt, så bliver det også meget tillokkende. Så man skal give det noget tid, hvor man lærer sin hjerne, kroppen og følelserne, at det er ude i skuffen, og det er ikke så farligt. Jeg må få det igen i morgen, for det er her hele tiden, siger Marie Steenberger.

- Så begynder sindet og tvangsadfærden at lægge sig lidt. Det er en tilvænningsperiode på en, to, tre uger, siger hun og bemærker, at det for mange vil være en skræmmende periode, hvor de får lyst til at lægge metoden på hylden igen.

Men prøv at holde ved i omkring tre uger for at se, om det er noget, der kan fungere for dig.

Det gælder om at droppe det sort-hvide syn og i stedet få øje på de små succeser. Man kan rose sig selv for, at man kun spiste fire stykker chokolade, når man kunne have spist en hel plade, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek