Da datacentre for alvor begyndte at gøre sit indtog i Danmark for ti år siden, var en central del af de positive argumenter for de store lagerhaller med computerservere, at de kunne bidrage med overskudsvarme til lokalsamfunds varmeforsyning.

Men i 2026 er det kun et fåtal af de omkring 50 datacentre, der udnytter overskudsvarmen – og endnu færre kanaliserer den ind i fjernvarmen.

Det viser et svar fra Energistyrelsen.

Her opgør styrelsen, at de har kendskab til, at fire ud af 50 datacentre udnytter deres overskudsvarme.

Brancheforeningen for datacentre, Datacenterindustrien, oplyser, at det ifølge dem drejer sig om syv på nuværende tidspunkt, mens to ekstra er på vej.

Om tallet er fire eller ni datacentre, der udnytter deres overskudsvarme, er det stadig mindre, end mand havde håbet på.

Det erkender direktør for Datacenterindustrien, Henrik Hansen.

- Det har vist sig vanskeligere, end de fleste forestillede sig, siger han.

Datacentrenes computerserverer kører i døgndrift, og det skaber en stor mængde varme, som datacentrene ikke selv kan udnytte.

I de fleste tilfælde lukkes den varme ud i luften, mens den faktisk kunne udnyttes i varmeforsyningen til husstande eller industrielle processer.

Det betragtes derfor som et spild af en ressource, hvis ikke varmen udnyttes.

Men i første omgang har der været lovgivningsmæssige forhindringer på at udnytte overskudsvarmen, som har besværliggjort synergieffekten.

Overskudsvarmen har eksempelvis været pålagt en afgift og et prisloft, der har gjort det til en dårlig forretningsmodel, forklarer Henrik Hansen.

Det har Christiansborg dog fået ryddet op i nu, og derfor er det i højere grad økonomiske planer, der står i vejen, lyder det.

Fjernvarmeselskaber har lavet store investeringer i eksempelvis biomasseværker, der tager årtier at afskrive. Det er der ikke råd til at forkaste, og dermed bliver datacentrenes overskudsvarme for dyr, lyder et eksempel.

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa mener som udgangspunkt, at overskudsvarme fra datacentre skal udnyttes. Men det skal give mening lokalt, så det ikke medfører en for høj pris for forbrugerne.

- Om det er en god ide i forhold til det enkelte centre, kan afhænge af, hvordan det ligger i forhold til fjernvarmenettet og om der skal investeres i rør og teknik. Det må ikke ende med at blive til større varmeregning for dem, der har datacentre i kommunen, lyder det fra ministeren i et svar.

Henrik Hansen varsler dog, at den lave grad af udnyttelse med al sandsynlighed vil ændre sig i fremtiden. EU har nemlig vedtaget nye retningslinjer, der bestemmer, at datacentrene skal samtænkes med fjernvarme eller andre udnyttelser, når de etableres.

- Så der er kommet et helt andet incitament og pres på, at man skal undersøge alle muligheder, der er, siger han.

RITZAU