Bordeaux, 26/07/2026 - 00:39
Yderligere 55.000 evakueres som følge af naturbrande i Frankrig
Naturbrande raserer i Sydeuropa. Flere end 200.000 har fået besked på at forlade områder nær franske Bordeaux.
Af: /ritzau/
Yderligere 55.000 mennesker har som følge af omfattende naturbrande fået besked på at forlade områder nær den franske storby Bordeaux.
Det oplyser myndigheder i det sydvestlige franske departement Gironde sent lørdag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.
Lørdag eftermiddag meldte den franske regering, at 197.000 mennesker var blevet evakueret nær storbyen Bordeaux.
De omfattende naturbrande i området er lørdag blusset op med en sådan styrke, at de er i stand til at skabe sine egne luftstrømme, fortalte brandfolk tidligere lørdag til AFP.
RITZAU




